Forbudt lærer-kys og fræk affære: Du kender måske Abba's sange, men har du nogensinde set deres musikvideoer?

Her er tre fantastiske musikvideoer fra Abba med fuld smæk på følelserne.

Abba lavede utallige kæmpehits, som de fleste gennem årene har hørt mange gange. Men har du nogensinde set bandets musikvideoer?

I anledning af, at de legendariske svenskere for første gang i næsten fire årtier kommer med ny musik, har vi været en tur i arkivet.

Her er tre fantastiske musikvideoer fra Abba, som du måske aldrig har set før.

Alle sangene er klippet ud fra en DR2-temalørdag fra 1999, hvor Jørgen de Mylius og Tine Gøtzsche lod forskellige kendte Abba-elskere ønske hver en musikvideo.

1

'When I kissed the teacher' (1976)

Mange af Abbas musikvideoer bestod blot af en simpel optagelse af bandet, der stod på en scene eller anden location og spillede.

Men indimellem gik de all-in og lavede i musikvideoerne en hel lille historie, som passede til sangene.

Det er også tilfældet i 'When I kissed the teacher', hvor bandets fire medllemmer er klædt ud som skoleelever, og Agnetha tilsyneladende er blevet smaskforelsket i klassens lærer.

Derfor giver hun ham flere gange i videoen et stort kys på kinden, hvilket ifølge sangen får læreren til at rødme:

All my friends at school

They had never seen the teacher blush

He looked like a fool

Nearly petrified 'cause he was taken by surprise

2

'The day before you came' (1982)

Dette var en af Abbas allersidste sange, og derfor også en af de allersidste videoer.

På overfladen er sangen en meget banal beskrivelse af en kvindes helt almindelige dag:

I must have opened my front door at eight o'clock or so

And stopped along the way to buy some Chinese food to go

Men sangen handler ifølge Björn Ulvaeus om en kvinde, som er blevet forladt. Og nu er hendes liv igen blevet, som det var, dagen før hun mødte ham - altså 'The day before you came'.

Ulvaeus har også pointeret, at sangen delvist er inspireret af hans skilsmisse fra Agnetha Fältskog i 1980.

3

'Dancing queen' (1976)

Abbas medlemmer var ikke i tvivl om, at 'Dancing Queen' ville blive et hit:

"Det er ofte svært at vide, hvad der vil blive et hit. Men 'Dancing Queen' var undtagelsen. Vi vidste allesammen, at den ville blive kæmpestor," har Agnetha Fältskog udtalt.

Videoen blev optaget på dikoteket Alexandra's i Stockholm - og det var ikke tilfældigt. For som det kan ses på uddraget af teksten herunder, handler sangen nemlig i høj grad om netop nattelivet.

Friday night and the lights are low

Looking out for a place to go

Where they play the right music, getting in the swing

You come to look for a king

Anybody could be that guy

Night is young and the music's high

With a bit of rock music, everything is fine

You're in the mood for a dance

And when you get the chance

/

You are the dancing queen

Young and sweet, only seventeen

Dancing queen

Feel the beat from the tambourine, oh yeah

You can dance, you can jive

Having the time of your life

Ooh, see that girl, watch that scene

Digging the dancing queen

FacebookTwitter