Fund af sjældent kultsted for Odin er i en klasse for sig

I 2018 fandt arkæologer i Vestjylland et kultsted for Odin, som topper listen over årets arkæologiske fund.

Museumsinspektør Ernst Stidsing ved Museum Østjylland i Randers fremviser her guldfund, der er gjort ved Gundestrup i maj 2012. (Arkivfoto) (Foto: Lars Rasborg- Scanpix © Scanpix 2012)

For første gang har arkæologer udgravet et kultsted i Danmark - eller en "sjælden førkristen helligdom", viet til den nordiske gud Odin.

Det skete, da man i det forløbne år fandt og udgravede resterne af et hus fra cirka år 150-450 e. Kr. ved Stavsager Høj nær Fæsted uden for Ribe.

Med hjælp fra entusiaster med metaldetektorer fandt Museet på Sønderskov i Brørup cirka 50 lanse- eller spydspidser, der var stukket ned i jorden omkring to stolper ved indgangen.

To bukkede sværd omkransede endnu en stolpe, og gemt under andre stolper opdagede man små stykker guld.

- Der er så meget ufornuft i hele sammensætningen af det fund, at det overhovedet ikke virker logisk. Det kan kun være kultisk, forklarer Anne Nørgård Jørgensen, arkæolog og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen.

I en klasse for sig

Der er mange spændende ting på top-10-listen over årets arkæologiske fund, som styrelsen har udvalgt - men Stavsager-fundet er i en klasse for sig, tilføjer hun.

- Vi har ikke nogen kultbygninger i Danmark som den, der nu er fundet i Vestjylland. Det er en meget mærkelig tid af Danmarks-historien, hvor denne religion gradvist er kommet til med Odin-kult, siger hun.

I Uppåkra nær Lund i Sverige er der fundet lignende kultbygninger, ligesom der formodes at være én på Bornholm.

Også på Sjælland blev der gjort exceptionelle fund i 2018 - med tråde helt til Sortehavet.

I Vindinge sydøst for Roskilde udgravede ROMU (tidl. Roskilde Museum) i hemmelighed et større antal grave fra romersk jernalder - 92 i alt, fordelt på to lokaliteter - blot 500 meter fra, hvor man tidligere har fundet 130 grave. Det skete i forbindelse med udstykning af jord til nye boliger.

Sjældent glas fra Sortehavet

En del af gravene var rigt udstyrede, fortæller arkæolog og overinspektør Ole Kastholm fra ROMU.

- Det ekstraordinære er, at vi på så lille et felt finder så mange nogenlunde samtidige gravpladser - over 200. Det fortæller, at her har levet en del mennesker i den periode, gravpladserne er fra, siger han.

Mange af gravene rummede eksotisk glas, perler, dekorerede lerkar, dragtsmykker eller guldringe.

Arkæologerne fandt eksempelvis et sjældent bæger af glas, som antagelig kom fra Sortehavet.

Og i munden på en gravlagt fandt man et guldstykke, som arkæologerne tolker som en nordisk charonmønt. Skikken stammer fra Grækenland, hvor de døde fik en mønt med til at betale færgemanden Charon for den sidste rejse til dødsriget.

- Og så har vi fundet ekstremt mange perler, op til 400-500 i en enkelt grav. Dem skal vi have kigget nærmere på for at se, hvor de kommer fra, siger Ole Kastholm.

Listen over årets fund omfatter også Københavns hidtil ældste kirkegård fra 1000-tallet - opdaget lige under Rådhuspladsen.

/ritzau/