Gammel tradition får nyt liv under corona: 'Det bliver kæmpestort i år'

Endnu flere vil sætte lys i vinduerne i aften, når det er 75 år siden, Danmark blev befriet fra tyskerne.

Mange danskere tænder levende lys 4. maj om aftenen og sætter det i vinduet for at mindes befrielsen i 1945, hvor den tyske værnemagt overgav sig, og Danmark igen var frit. (Foto: Rebecca Peterson © Rebecca Peterson/Unsplash)

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig."

Der gik ikke lang tid, efter denne sætning blev læst op i radioen, før danskerne demonstrativt og fulde af lettelse begyndte at rive deres mørklægningsgardiner ned. Nazitysklands besættelse af Danmark var ovre, og lyset kunne igen blafre frit i stuerne.

Lige siden befrielsen, der blev annonceret 4. maj 1945 om aftenen, har mange danskere tændt et lys og sat det i vindueskarmen netop på denne dato, når mørket falder på - og den tradition lever stadig i bedste velgående her 75 år efter.

Derfor vil der også være mange, der tænder et lys i aften, siger historiker Sofie Lene Bak - og faktisk vil der med sikkerhed være ekstra mange levende lys i vinduerne denne gang, forudser hun.

- Hvis mine forudsigelser passer, bliver det kæmpestort i år. Man kan jo se på Facebook, at mange har oprettet det som en event - sådan er det hvert år, men der er en tydelig øget aktivitet i år, siger hun.

Forklaringen på den stigende interesse for traditionen skal både findes i, at det er 75 år siden, at Danmark blev befriet, men i høj grad også på grund af den krise, vi står i lige nu med coronavirussens tag i verden, mener Sofie Lene Bak.

- Traditionen forstærkes af de omstændigheder, vi er i nu. Derudover giver det mening for danskerne at drage nogle paralleller til besættelsen lige nu, hvor mange nok sidder med en længsel efter frihed, siger hun.

Derudover er det en oplagt mindepraksis, der er nem at gå til i disse coronadage, hvor vi bruger ekstra mange timer derhjemme.

- På den måde kan man være en del af et større fællesskab, selvom man sidder hver for sig. Og så er det nemt - at tænde et lys foregår indendørs, og man kan være med, selvom man kun har et fyrfadslys, siger historikeren.

Fællesskabsfølelse og frygt for fremtiden

En af dem, der tænder et lys i aften, er foredragsholder og journalist Sanne Cigale Benmouyal, der er medvært på 'Shitstorm' på P1.

Hun er ligesom historiker Sofie Lene Bak sikker på, at endnu flere danskere vil tænde et stearinlys i aften, fordi den stille markering i vindueskarmen lægger sig meget fint op ad det samfundssind, som vi i forvejen udviser for tiden.

Sanne Cigale lavede i 2018 dokumentarserien 'Jøde!', hvor hun blandt andet brugte sin egen jødiske baggrund. For tiden er hun medvært på radioprogrammet 'Shitstorm' på P1. (Foto: Jens Hartmann Schmidt © Scanpix)

Derudover tror hun også, at mange danskere vil dele billeder af lys i vindueskarmen, og det vil smitte af på andre.

- Selvom sociale medier ellers tit får skældud for at være voldsomt overfladiske, så kan de også forstærke en fællesskabsfølelse, og det tror jeg, at vi især vil se i år, siger hun.

Sanne Cigale Benmouyal har jødiske rødder og lavede for to år siden det personlige tv-program 'Jøde!' til DR2 om det stigende jødehad i Europa. Og hendes baggrund er én af grundene til, at hun altid har tændt et lys på denne dag.

- Befrielsen handler om mange ting - både den almindelige borgers lettelse, om oplysning og det samfundssind, som statsminister Mette Frederiksen længe har prædiket om. Og for jøder handler dagen om endnu mere, siger Sanne Cigale Benmouyal.

Men særligt i år, mener hun, at det er identifikationen, der vil fylde - særligt hos dem, der ikke selv husker befrielsen.

- Det betyder jo ikke, at folk ved, hvordan det er at få deres frihed tilbage, eller hvordan det er at blive sejlet til Sverige som jøde. Men der er en særlig identifikation i at være bange for, hvad fremtiden bringer, og den tror jeg, at mange af os kan genkende lige nu.

For danskerne er ærligt talt ikke vant til at blive begrænset i deres færden og muligheder, mener hun.

- Det er interessant at iagttage, hvordan vi reagerer under en undtagelsestilstand, og hvad den bringer med sig. Jeg tror for eksempel ikke, at vi for tre måneder siden havde troet, at vi ville have 'Fællessang' med Phillip Faber og Mads Steffensen som et samlingspunkt i vores liv, siger Sanne Cigale Benmouyal og tilføjer:

- Og jeg tror heller ikke, man skal undervurdere det fællesskab, der er i at sætte et lys i vinduet.

Facebook
Twitter