Guldhornene var omgærdet af mystik: Her er 6 af fortidens vildeste teorier

Vaterpas, trompet eller kornmåler? Et af Danmarks store arkæologiske fund er blevet gransket nøje gennem tiden.

Guldhornene fortsætter med at være en af historiens mysterier. For hvad kan man egentlig sige med sikkerhed om deres funktion, udsmykning og oprindelse? Det er der mange teorier om. (© Nationalmuseet)

Mange kender historien om fundet af guldhornene - og tyveriet og omsmeltningen af dem i 1802.

Til gengæld kan der ikke siges noget med sikkerhed om hornenes egentlige funktion, oprindelse eller udsmykning.

Det fortæller museumsinspektør Morten Axboe fra Nationalmuseet, hvor guldhornene hører til.

Gennem 40 år har han studeret kopier, tegninger og andre kilder om de gyldne horn fra den sønderjyske muld.

- Guldhornene blev jo stjålet og omsmeltet i 1802 af tyven Niels Heidenreich, hvilket allerede dengang ødelagde muligheden for at nærstudere fundet, fortæller han.

Museumsinspektøren understreger, at det bevarede kildemateriale om guldhornene heller ikke er særlig stort. Derfor vil guldhornene forsætte med at være et af historiens mysterier, som er umulige at løse.

- Efterhånden som arkæologien har udviklet sig, har man dog fået både flere og bedre svar på ubesvarede spørgsmål vedrørende guldhornene, fortæller han.

Morten Axboe deler her nogle af mange tolkninger, teorier og røverhistorier:

1) Hornet forudsagde dansk-svensk krig

I 1600-tallet rasede Trediveårskrigen. En svensk hær angreb i 1643 Jylland, hvilket ifølge en københavnsk biskop ved navn Peder Winstrup ikke var helt tilfældigt:

- Han mente, at billederne på det lange horn forudsagde angrebet fra svenskerne. Men forudsigelsen kunne han desværre først tyde efter angrebet, fortæller Morten Axboe og pointerer:

- Det var rent politisk brug af guldhornene og dermed antisvensk propaganda fra biskoppens side.

I 1644 brugte biskoppen 54 sider på at forklare sin teori - i latinske vers, og samme år kom skriftet også i dansk oversættelse.

2) Må stamme fra Kong Frode Fredegods tid

Oprindeligt stammer guldhornene fra perioden omkring år 400. Det ved man både på grund af udsmykningen og runeindskriften.

Men i 1641 skrev Ole Worm, som var livlæge for Christian den Fjerde, en bog om det lange guldhorn, kort efter det blev fundet:

- Han knyttede hornene til kongen Frode Fredegod, som Saxo omtaler i Danmarks Riges Krønike. Kongen herskede over det meste af Skandinavien omkring Kristi fødsels tid. Han beskrives som en god konge, som bragte fred og velstand til landet. Der var endda så fredeligt, at kongen lagde en guldring ved vejsiden. Og selvom den lå frit fremme, blev den aldrig stjålet, fortæller Morten Axboe.

Han fortæller, at Frode Fredegods tid var en helt særlig guldalder: Saxo skrev, at Frode sammen med kejser Augustus i Rom havde skabt fred i verden.

- Derfor mente Ole Worm, at hornet jo måtte stamme fra den tid. Han tolkede i øvrigt billederne på hornet moralsk: Mennesket skulle ikke synke ned i dyriskhed, men holde sig til dyden.

Ole Worms tegning af guldhornene i 1641. (© Nationalmuseet)

3) Var guldtrompeter fra Kong Salomons tempel i Jerusalem

En fantasifuld teori, som stadig har tilhængere, er, at det lange guldhorn skulle være en trompet fra templet i Jerusalem.

- Teorien om, at guldhornene stammer herfra, forudsætter blandt andet, at nogle af billederne på det tolkes som liljer, som symbol på renhed, og som granatæbler, som symbol på Palæstina. Man kan finde teorien i amerikanske aviser fra 1880’erne, og den er åbenbart ikke død endnu, fortæller han videre.

Og folk vender altså stadig tilbage til denne fortolkning:

- Jeg har faktisk fået flere henvendelser fra amerikanere, som har spurgt, om jeg kunne fortælle om "Salomons trompeter", fortæller Morten Axboe.

Templet blev ødelagt af romerne i år 70, og alle skattene fra det blev ført til Rom.

4) Odin skabte guldhornene

I 1812 koblede hjælpepræsten Knud Henneberg guldhornenes billeder sammen med kometer, stjerner og den nordiske mytologi og mente, at man kunne bestemme Odins og hans søn Balders levetid ud fra billederne.

- Han mente altså, at det var Odin selv, som stod bag hornenes skabelse før sin død omkring 417 e.Kr., fortæller Morten Axboe og uddyber:

- Faktisk er det ret flot, at han kunne sætte dato på, da det faktisk er omkring det tidspunkt, man mener, at hornene blev lavet. Men jeg tror nu bare, at han har været heldig, for der er vist ikke meget hold i teorien.

Teorien bundede i, at man som kristen havde behov for at fratage de tidligere nordiske guder deres gudestatus.

- De nordiske guder blev i stedet opfattet som mennesker, der kunne mere trolddom end de fleste og derfor var blevet anset som guder, mens de levede. Det var en klassisk måde at uskadeliggøre guder på.

5) Skulle bruges til at måle korn og andet praktisk

I dag ved man, at guldhornene enten har været drikkehorn eller blæsehorn, altså trompeter.

Men man har også gættet på blandt andet målekar til korn:

- Gættene strækker sig lige fra kalendere til en vejledning i fremstilling af guld ved alkymi. Man har også foreslået praktiske anvendelser som målekar til korn eller sågar vinkelmålere eller vaterpas. Man skulle blot fylde vand i hornene, og så kunne de bruges som et håndværkerredskab, fortæller Morten Axboe.

Han understreger, at det vist ikke var en særlig valid teori.

- Vi ved, at man brugte drikkehorn i jernalderen, både af glas og af oksehorn. Men ved udgravning af nogle brønde ved Herning, der blev brugt i 400-tallet, altså på guldhornenes tid, har man fundet flere blæsehorn af træ. De har mundstykker og er hule hele vejen igennem.

- Et af dem er krumt ligesom guldhornene. Vi ved ikke, om guldhornene har været åbne i den spidse ende, så man kunne blæse i dem, eller om de var lukkede som drikkehorn, men vi må være åbne for begge muligheder, fortæller Morten Axboe.

Ser man bort fra de tidligere skæve teorier omkring guldhornenes funktion, så har Nationalmuseet også kilder fra Kunstkammeret, som Frederik den Tredje oprettede, som indikerer, hvordan folk fik lov at trutte i det lange guldhorn.

- Og fra nyere tid har vi et billede af Kong Frederik den Niende, som står og trutter i kopien af det lange guldhorn, fortæller han.

Den hornblæsende konge Frederik den Niende. Rigsantikvar og daværende direktør for Nationalmuseet holder hornet. (© Nationalmuseet)

6) Var en ofring til guderne

Den 16. april år 413 var der en total solformørkelse ved Gallehus i Jylland, hvor guldhornene blev fundet i nærheden og sikkert også fremstillet. Solen blev sort, stjernerne kom frem, og alle planeterne stod lysende på himlen.

- Dengang blev en solformørkelse set som noget, der skulle varsle forfærdelige ulykker. Derfor opstillerede tyskeren Willy Hartner i 1969 den teori, at man havde lavet og ofret guldhornene for netop at afværge disse ulykker. Det mente han også, man kunne læse af billederne på hornene. En teori, som den danske A.G. Drachman støttede op om, fortæller Morten Axboe.

- Men ingen ved i grunden, hvad de forskellige billeder på guldhornene betyder. Derfor er denne teori blot endnu en af mange tolkninger, afslutter han.