Her er 3 skulpturer der fortæller, hvorfor Anne Marie er en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde kunstnere

Ny udstilling samler billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens livsværk. Men hvad var det egentlig, hun kunne?

Anne Marie Carl-Nielsen var sin generations største billedhugger i en tid, hvor kvindelige kunstnere var i fåtal. Hun arbejdede med sin kunst indtil det sidste, og døde ifølge kurator Emilie Boe Bierlich "mere eller mindre i sit værksted". (Foto: Fotografisk Atelier © Det Kgl. Bibliotek)

Anne Marie Carl-Nielsen havde et virkelig imponerende CV.

Hun var den første kvinde i verden, der udførte to af billedhuggerfagets mest prestigefyldte bestillingsopgaver: En rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke.

Derudover blev hendes værker udstillet både i Danmark og i udlandet, og livet igennem modtog hun legater, priser og præmier for sit skulptørarbejde.

Anne Marie Carl-Nielsen i sit værksted. Hun var aktiv kunstner helt frem til sin død som 81-årig i 1945. (© Carl Nielsen Museet)

Alt det gjorde hun på trods af, at hun blev kunstner i en tid, hvor kvinder blev nægtet adgang til Kunstakademiet, og hvor det var sværere at få lov til at få udstillet sin kunst som kvinde.

Men det stoppede ikke Anne Marie Carl-Nielsen, der i dag tælles blandt de mest markante kunstnere i danmarkshistorien.

- Anne Marie Carl-Nielsen var sin generations største billedhugger, fortæller kunsthistoriker og kurator Emilie Boe Bierlich.

Hun er forsker ved Glyptoteket i København og har her stået i spidsen for en ny, stor udstilling over Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske arbejde. Udstillingen åbnede i sidste uge.

Det er første gang siden 1946, at billedhuggerens værker udstilles i en soloudstilling i København.

Her under har kurator Emilie Boe Bierlich udvalgt tre værker, der på hver sin måde fortæller, hvorfor Anne Marie Carl-Nielsen ikke blot var en betydningsfuld kunstner i sin samtid - men også i hele den danske kunsthistorie.

1

Rytterstatuen af Christian 9.: Skrev verdenshistorie med kongeligt monument

(Foto: Ramblersen © creative commons)
(Foto: Ramblersen © creative commons)

Anne Marie Carl-Nielsen skrev verdenshistorie, da hun i 1908 blev udnævnt til vinder af konkurrencen om at udføre en rytterstatue af kong Christian 9.

Aldrig før havde en kvindelig billedhugger udført en rytterstatue, der regnes som én af de mest prestigefyldte opgaver, man som billedhugger kan udføre.

- Anne Marie Carl-Nielsen vandt opgaven i en anonym konkurrence mod tre andre billedhuggere. Hun fik altså ikke bestillingen, fordi man tænkte, at nu var det en kvindes tur. Hun vandt opgaven, fordi man mente, hun havde lavet den bedste model, fortæller Emilie Boe Bierlich.

- Rytterstatuen af Christian 9. er selvskrevet som et af hendes vigtigste værker. Ikke kun fordi rytterstatuer er prestigeprojekter, og at hun var den første kvinde i verden til at lave én, men også fordi netop dén rytterstatue var den største officielle opgave, der blev givet til en dansk billedhugger i hendes levetid. Og det var altså Anne Marie Carl-Nielsen, der stod for dén. Det var uden tvivl hendes største bedrift!

Anne Marie Carl-Nielsen under den forstørrede model af Christian 9. til hest inden den endelige afstøbning i bronze. (Foto: Fotografisk Atelier. DKB. © Det kongelige Bibliotek)

Anne Marie Carl-Nielsen brugte 19 år på statuen, der stod færdig i 1927. Hun modtog en kongelig æresbevisning for arbejdet.

Om opgaven fortalte Anne Marie Carl-Nielsen selv til pressen:

”Den Gang, inden Afgørelsen, sagde en Kollega, en Professor ved Akademiet: De kan spare Dem al Ulejlighed. Selv om De modellerede som en Engel, fik De den ikke, - en Kvinde vil ikke faa saadan Opgave!! Jeg svarede blot, at jeg strøg ikke Flag uden Sværdslag, - og fik den altsaa. Det har altid været min Drøm at gøre en Rytterstatue.”

Rytterstatuen af Christian 9. i bronzestøberens gård. (© Det Kgl. Bibliotek)

Hvor kan du se den?: Ridebanen ved Christiansborg Slot.

2

Margrete 1. til hest: Ville have flere statuer af kvinder i det offentlige rum

I 2006 stod rytterstatuen af Margrete 1. endelig opført. Grundlaget for rytterstatuen var en gipsmodel lavet af Anne Marie Carl-Nielsen. Roskilde Museum havde haft modellen stående i 40 år, inden arbejdet på statuen blev igangsat. (Foto: Kim Agersten)

Gennem hele sit liv arbejdede Anne Marie Carl-Nielsen for at fremme kvindelige kunstnere og kvinder i kunsten helt generelt.

Hun var medstifter af Kvindelige Kunstneres Samfund, og hun arbejdede aktivt for kvinders adgang til Kunstakademiet og deres ret til at udstille side om side med deres mandlige kollegaer.

Model af Margrete 1. til hest som Anne Marie Carl-Nielsen forestillede sig monumentet.

Men også gennem sin egen kunst forsøgte hun at ændre kvinders stilling og synlighed i samfundet i en tid, hvor kvindekampen var i sin spæde start, og hvor kvindernes position lige så stille var begyndt at ændre sig.

Det vidner hendes monument over Margrete 1. om, fortæller Emilie Boe.

- Figuren af Margrete 1. er især interessant, fordi den viser, hvordan Anne Marie Carl-Nielsen var en kunstner af sin tid. Hun ønskede at lave kunst, der talte ind i tiden.

Dengang var der (ligesom i dag) meget få skulpturer af historiske kvindefigurer i det offentlige rum, og det ønskede hun at være med til at ændre på.

Så da det i 1897 var 500 år siden, at Margrete 1. samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen, mente Anne Marie Carl-Nielsen, at der skulle rejses en statue til minde om den kvindelige regent. Anne Marie var på daværende tidspunkt 33 år og endnu i starten af sin karriere.

Anne Marie Carl-Nielsen lavede skulpturer af heste hele sit liv. Her står hun med én af de mange modeller.

På eget initiativ og uden økonomiske støtte begyndte hun arbejdet med statuen af Margrete 1. Det blev et livsprojekt for Anne Marie Carl-Nielsen, men hun nåede aldrig at se projektet blive ført til ende.

Først i 2006 blev monumentet for Margrete 1. rejst i Roskilde. Statuen blev skabt på baggrund af de skitser, Anne Marie Carl-Nielsen havde efterladt sig efter sin død.

- Når man ser på den model, hun lavede af Margrete 1. til hest, så kan man virkelig se, hvordan hun livet igennem var optaget af kraft og vitalitet. Hun formåede at livagtiggøre sine skulpturer, ikke mindst hestefiguren, som hun arbejdede på at raffinere gennem hele sit virke, lyder det fra Emilie Boe Bierlich.

Hvor kan du se den?: I Roskilde ved RO's Torv.

3

Monument af 'Musikkens Genius': Skabte et moderne og utraditionelt formsprog

(Foto: Orf3us © creative commons)

For de fleste i dag er Anne Marie Carl-Nielsen måske bedst kendt som komponisten og dirigenten Carl Nielsens kone gennem 40 år.

Deres ægteskab var stormomsust, og i en periode levede de hver for sig – han i Danmark, hun blandt andet i Athen.

Efter Carl Nielsens død var det Anne Marie, der udførte en lang række af de monumenter, der blev bestilt for at hylde komponisten, der til i dag stadig regnes som blandt de vigtigste nordiske komponister i musikhistorien.

På den måde kom Anne Marie Carl-Nielsen til at spille en afgørende rolle i det eftermæle, der er blevet sat over Carl Nielsen for eftertiden.

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen. Inden de blev gift, hed Anne Marie Brodersen til efternavn. Carl Nielsen var komponist og dirigent, og skrev gennem sit liv bl.a. seks symfonier, to operaer, kammer- og kormusik samt et væld af sange. (© Odense Bys Museer)

Emilie Boe Bierlich fremhæver ét af disse monumenter som blandt Anne Marie Carl-Nielsens vigtigste værker: Værket ’Musikkens Genius’, der forestiller en ung mand, der spiller på fløjte, siddende på ryggen af en hest.

Monumentet er ikke et portræt af Carl Nielsen, men i stedet et symbolsk portræt af hans musik.

- Formsproget er meget moderne for tiden, da hun vælger at hylde Carl Nielsen på en utraditionel måde ved ikke at portrættere ham direkte. Det var nye tanker dengang. Og så forener hun sin livslange optagethed af samspillet mellem menneske og dyr i værket på virkelig sublim vis. De modellerede detaljer på hesten er virkelig sanselige og livagtige.

Igen mener Emilie Boe Bierlich, at man skal se på Anne Marie Carl-Nielsens skitser og modeller for virkelig at forstå hvor eminent et værk, ’Musikkens Genius’ var tænkt som.

  • Gipsafstøbningen af 'Musikkens Genius' i udstillingen på Glyptoteket. (Foto: Ana Cecilia Gonzalez © Ny Carlsberg Glyptotek)
  • Anne Marie Carl-Nielsen arbejder på Carl Nielsen-monumentet 'Musikkens Genius' sammen med sin assistent. (© Carl Nielsen Museet)
  • Sådan så Anne Marie Carl-Nielsens skitse af 'Musikkens Genius' ud. Vingerne måtte man droppe, da statuen skulle støbes i bronze.
1 / 3

- Hesten skulle have haft vinger, da det er hesten Pegasus fra græsk mytologi. At hun tænker et værk med en bevinget hest siger noget om den kompromisløshed, der også var i hendes virke. Men hun måtte give afkald på vingerne, da monumentet skulle støbes i bronze. Det kunne ikke bære dem.

Hvor kan du se den?: Ved Grønningen i København.

Facebook
Twitter