Her er fem begivenheder fra brugsforeningens historie som afspejler danmarkshistorien

I år er det 150 år siden, at den første danske brugsforening så dagens lys. Særligt 5 begivenheder fra brugsbevægelsens historie fortæller Danmarkshistorie.

FDB lancerede en lang række egne mærker, som stadig eksisterer i dag - eksempelvis Cirkel Kaffe med den ikoniske kaffepige. (© Plakatforretningen.dk)

Det startede som en brugsforening i Thisted og spredte sig siden hen som en folkelig bevægelse, der gik fra fødevarer til møbler, fra selvbetjeningsbutikker til en fejlslagen fusion.

Historien om brugsbevægelsen er også historien om et Danmark under forandring og i opbrud.

Her følger fem afgørende og historiske begivenheder, der var med til at skabe og udvikle brugsen. Fra den spæde start til FDB-møblerne og den moderne brugsbevægelse

1: Den første brugs åbner i Thisted

I 1866 stiftede pastor Hans Christian Sonne (1817-1880) brugsforeningen 'Thisted Kjøbstads Arbeiderforening' i Thisted. Den skulle blive startskuddet til hele andelsbevægelsen i Danmark.

Pastor Sonne var socialt orienteret og optaget af tidens fattigdom og arbejdernes svækkede vilkår efter nederlaget i Sønderjylland i 1864. Derfor var hans tanke, at den nye brugsforening skulle skabe bedre vilkår for arbejderbevægelsen og samtidig give folket nemmere adgang til fødevarer.

Sonne var inspireret af arbejdernes kamp i England, hvor en gruppe arbejdsløse vævere 20 år forinden havde dannet en indkøbsforening med billige varer. For Sonne handlede det om hverdagsdemokrati, og om at menig mand skulle have en større stemme.

Det var præsten Hans Christian Sonne, der åbnede Danmarks første brugsforening 'Thisted Kjøbstads Arbejderforening' i 1866. Det blev startskuddet til den danske brugsforeningsbevægelse.

2: FDB ser dagens lys

I slutningen af 1800-tallet var det tid til at forene de godt 600 brugsforeninger, der på daværende tidspunkt var fordelt i hele landet – fra Jylland til Sjælland. Derfor blev FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, dannet i 1896 på initiativ af den jyske brugsforeningsformand Severin Jørgensen (1842-1926.)

Severin Jørgensen var drevet af fællesskabet. Idéen med at samle alle brugsforeninger under én andelsforening var, at det derved blev muligt at gøre varerne billigere og give kunderne rabatter, da produktionen ganske enkelt blev større. Igen var der fokus på, at de socialt dårligt stillede skulle have adgang til gængse madvarer. Selv formulerede Severin Jørgensen det sådan: ”Fællesskab er en livsbetingelse for menneskene, ja, for alt skabt, hvori der er liv og vækst.”

FDB blev hurtigt en stor succes, og i de kommende år opstod en række større og mindre fabrikker, der var med til at sikre en god kvalitet og fornuftige priser. Det gjaldt eksempelvis et kafferisteri, en chokoladefabrik og en sæbe- og margarinefabrik.

3: FDB Møbler til folket

Mange vil i dag kende de ikoniske FDB Møbler, der bestod af enkle pindestole, reoler, sofaer og multifunktionelle møbler. FDB-møblerne kom for alvor til verden i 1942, da FDB besluttede at starte en selvstændig møbelproduktion op. Ligesom med madvarerne ønskede man at give den menige familie gode kvalitetsmøbler til en fornuftig pris. De gamle og tunge klunkemøbler skulle ud for at blive erstattet af lyse, lette og moderne møbler, der var funktionelle og ikke tog for meget plads i hjemmet. Med FDB Møbler ville folket simpelthen gå en mere lys og lykkelig fremtid i møde, som sloganet hed. FDB ville ”højne dansk boligkultur.”

Blandt andet derfor blev møbelarkitekten Børge Mogensen (1914-1972) ansat til at udvikle et møbelprogram, der bestod af alle tænkelige møbler til en almindelig bolig. Op gennem 1940’erne tegnede Mogensen en række siden kendte FDB Møbler, heriblandt den ikoniske Folkestol og Windsorstol. Desuden bidrog andre kendte møbelarkitekter til den nye møbelproduktion, heriblandt Hans J. Wegner og Poul Volther.

I 1980 solgte FDB sin møbelfabrik, da konkurrencen fra IKEA tog til, og samtidig vandt billige træmøbler fra Østeuropa indpas i danskernes boligindretning. I 2013 relancerede Coop (det tidligere FDB) dog flere af de kendte FDB-stole fra 1940’erne og 1950’erne.

Med møbelarkitekter som Børge Mogensen, forsøgte FDB fra 1940'erne at skabe en moderne møbelproduktion til almindelige mennesker. Her ses en gammel møbelreklame fra FDB.

4: Inspiration fra de amerikanske selvbetjeningsbutikker

Efterkrigstiden betød store strukturelle ændringer for FDB og danskernes indkøbsmønstre. Først og fremmest medførte opbygningen af velfærdsstaten et større udvalg af danske og internationale varer og markedsføringen blev intensiveret med farverige plakater og reklamer. Hvad der blev endnu mere afgørende, var inspirationen fra Amerika.

Ligesom i resten af Europa var Danmark stærkt præget af en amerikaniseringen fra omkring 1950 og årtierne frem. Hos FDB fik man på baggrund af forretningsrejser øje på de amerikanske selvbetjeningsbutikker, som man kopierede og indførte herhjemme.

I 1949 åbnede FDB sin første selvbetjeningsbutik i Esbjerg. Nu skulle kunderne selv fylde deres indkøbskurve, hvilket fik stor betydning for den måde, man markedsførte varerne på. De enkelte varer skulle tale direkte til forbrugeren, og der gik ikke lang tid, før FDB åbnede flere selvbetjeningsbutikker. Ved en opgørelse i 1953 stod brugsbevægelsen for 59 af de i alt 117 selvbetjeningsbutikker i Danmark.

De nye butikker var støttet af Marshallhjælpen. Den økonomiske fremgang betød også et større udbud af varer, hvilket førte til etableringen af det første supermarked i 1953.

5: FDB mister sin lokale forankring

I 2002 blev FDB fusioneret ind i Coop Norden, der nu skulle drive de norske, svenske og danske andelsbevægelsers supermarkeder. Fusionen kom efter flere år med økonomisk tilbagegang – nu håbede man, at et større samarbejde ville betyde bedre indkøbspriser og i sidste ende bedre produkter for kunderne.

Fusionen fik til en vis grad den modsatte effekt. Tiden var forbi for de små, lokale brugsbutikker med lokale rødder. Alting blev centraliseret og styret fra en stor organisation, der bestod af mere end 3.000 butikker og flere end 60.000 medarbejdere, hvilket var med til at kappe det tætte bånd, der i næsten 150 år havde været mellem foreningen, kunden og forretningen.

Med fusionen forsvandt den lokale forankring, og de medlemsvalgte fik mindre indflydelse, da driften nu blev styret ovenfra og ned. Dog købte FDB i 2007 den danske andel af Coop Norden ud, så de danske butikker igen var på danske hænder.

Kilder: Bøgerne ”Brugsen – en anderledes forretning? af Kristoffer Jensen og ”Vi mødes i brugsen” af Kristian Ditlev Jensen.

Facebook
Twitter