Her er Hillarys forgænger: USA's første kvindelige præsidentkandidat var fortaler for seksuel frihed

Mød kvinden, som næsten 150 år før Hillary Clinton blev sit partis præsidentkandidat.

Både Hillary Clinton, Demokraternes præsidentkandidat, og Victoria Woodhull har vist sig stærke nok til modstå års beske kommentarer, og begge har oplevet hykleri i forhold til ægteskabet, siger lektor på Old Westbury College. (© Scanpix / Creative Commons)

Hillary Clinton er nu nået længere end nogen kvinde før hende. Hun kan være sikker på at blive Demokraternes præsidentkandidat til valget i november. Hun bliver nomineret for et større politisk parti i USA.

Men allerede for næsten 150 år siden forårsagede en kvinde de første revner i det glasloft, som kvinder ifølge Hillary Clinton støder på under opstigningen mod magtens tinde. Kvinden var den ukonventionelle Victoria Woodhull, som i 1872 blev nomineret af Ligestillingspartiet til det amerikanske præsidentvalg senere samme år.

Selv om Woodhull havde en del tilhængere - eksempelvis var der cirka 600 delegerede på partikonventet, og hun vakte en vis opmærksomhed i medier og offentlighed - er hun forholdsvis upåagtet i dag.

Modsætningsfyldt kvinde

Victoria Woodhull var frigjort og foretagsom. Krav om lige ret for kvinder - også med hensyn til seksuel adfærd - indgik i hendes politiske program sammen med forslag om bedre forhold for arbejdere. Samtidig var hun sammen med en søster USA's første kvindelige børsmægler i Wall Street, og de to søstre udgav gennem en årrække en avis.

- Hun var meget indflydelsesrig i sit miljø samtidig med, at hun var en temmelig modsætningsfyldt person, siger Cari Carpenter, lektor på West Virginia University.

Carpenter, som har skrevet en bog om Woodhulls taler og artikler, fortæller, at Victoria Woodhull var i stand til at tiltrække adskillige tusinde mennesker på folkemøder.

Ved selve præsidentvalget i 1872 fik hun et ukendt antal stemmer, men ikke nok til at sikre sig en af de såkaldte valgmænd. Det var et præsidentvalg, hvor hun ikke selv havde ret til at stemme. Amerikanske kvinder fik først stemmeret ved nationale valg i 1919 - altså næsten 50 år senere.

Rejsende sandsigerske

Victoria Woodhull blev født i 1838 i delstaten Ohio i Midtvesten. De var 10 børn. Hendes mor var analfabet, og Victoria fik mindre end tre års formel skolegang, men hun blev af lærerne betragtet som yderst intelligent. Moderen var ligesom mange i datidens USA optaget af den spirituelle bevægelse, og faderen, som var kvaksalver, forstod hurtigt det økonomiske potentiale i at gøre den fremmelige Victoria og hendes søster Tennessee til rejsende sandsigersker, der både kunne spå og sætte folk i forbindelse med afdøde.

- På grund af sin familiebaggrund behøvede Victoria Woodhull ikke at leve op til normerne om at være en respektabel kvinde. I den spirituelle bevægelse fik hun - selv om hun var kvinde - en platform til at tale i offentligheden, siger Amanda Frisken, lektor på Old Westbury College, som hører under State University of New York.

Frisken har udgivet en bog om Woodhull i krydsfeltet mellem seksualitet og politik.

Finansdronning på Wall Street

I 1868 flyttede Victoria Woodhull og søsteren Tennessee Claflin til New York og kom her i kontakt med skibsrederen og jernbanemagnaten Cornelius Vanderbilt, som ikke stolede på sine læger og var tiltrukket af deres helbredende evner.

På den måde fik de kapital til at forsøge sig på børsen i Wall Street, og de stiftede Woodhull, Claflin & Co., det første kvindeligt ejede børsmæglerfirma. Dagbladet New York Herald beskrev dem som "finansdronninger".

Søstrene hævdede at have tjent omkring 700.000 dollars under en panik om værdien af guld. Dette var i en æra, hvor kvinder i praksis var afskåret fra at gå ind i en butik eller restaurant uden at være ledsaget af en mand, og erhvervslivet lå uden for kvinders sfære.

Udgav artikler om fri kærlighed

Søstrene var også blandt de første kvinder, som blev avisudgivere, da de etablerede avisen Woodhull & Claflin's Weekly. Avisen blev et redskab til støtte for Victoria Woodhulls præsidentkandidatur og bragte artikler om kvinders rettigheder, seksualoplysning og fri kærlighed.

Victoria Woodhull fastslog, at kvinder har ret til at bestemme over egen krop og seksualitet. Hun skosede samfundets hykleri ved at tolerere, at ægtemænd havde elskerinder ved siden af. Hun var inspireret til denne holdning af sin første mands adfærd. Han bedrog hende med andre kvinder, uden at nogen reagerede på det.

Victoria Woodhull bragte også artikler i avisen om arbejderrettigheder, social ulighed og pengenes magt trods det nære forhold til Cornelius Vanderbilt.

Avisen blev den første, der offentliggjorde Karl Marx' og Friedrich Engels' ’Det Kommunistiske Manifest’ i en oversættelse til engelsk.

- I flere år var hun talskvinde for en mindre, meget åbenmundet gruppe reformvenlige og aktivister, som krævede øgede sociale og økonomiske rettigheder, siger Amanda Frisken.

I fængsel på valgdagen

Victoria Woodhull blev nomineret på partikonventet i maj 1872. Frederick Douglass, den prominente forkæmper for ophævelse af slaveriet, blev udpeget til hendes vicepræsidentkandidat, selv om han aldrig havde ytret ønske om det.

Victoria Woodhull var i valgåret udsat for en smædekampagne fra det etablerede samfund. Karikaturtegneren Thomas Nast gik så vidt som at fremstille hende som Satan selv i magasinet Harper's Weekly. Woodhull svarede igen med forsøg på at udstille, hvad hun så som dobbeltmoral.

Resultatet var, at hun og søsteren Tennessee Claflin tilbragte valgdagen i fængsel, efter at de i deres avis havde beskyldt den fremtrædende protestantiske præst Henry Ward Beecher for et ægteskabeligt sidespring - samme Beecher, som støttede kvinders frigørelse, så længe denne ikke omfattede seksuelle spørgsmål.

Svækket status

De to søstre blev senere frikendt, men episoden skadede Victoria Woodhulls omdømme og privatøkonomi. Harriet Beecher Stowe, søster til Henry Ward Beecher, og forfatter af Onkel Toms Hytte kaldte Victoria Woodhull for "en uforskammet heks". Susan B. Anthony, Elizabeth Cady Stanton og andre ledende skikkelser i kvindebevægelsen lagde afstand til hende.

- Den tids kvindebevægelse anså kvinder for at være mere renfærdige end mænd og derfor mere egnede til at reformere samfundet. Her passede hun ikke længere ind, siger Amanda Frisken.

I 1877 flyttede Victoria Woodhull og søsteren til Storbritannien. Her mødte hun en rig bankmand og blev gift med ham. Hun døde som 88-årig i 1927 og nåede forinden blandt andet at blive bilentusiast samt Røde Kors-frivillig under Første Verdenskrig.

Cari Carpenter vurderer, at Victoria Woodhulls største fortjeneste i livet var, da hun som den første kvinde nogensinde var indkaldt til at give vidnesbyrd til Repræsentanternes Hus' retsudvalg i 1871. Emnet var kvinders rettigheder, og Woodhull fremførte, at kvinders stemmeret i virkeligheden var garanteret af forfatningen. Det eneste, der manglede, var, at Kongressen lavede en lov om det.

Woodhull vs. Clinton

Victoria Woodhull-kenderne kan øjne visse paralleller mellem Victoria Woodhull og Hillary Clinton trods afstanden i tid på 144 år mellem deres præsidentnomineringer.

- Samfundets holdning til kvinders rolle har ændret sig, men Woodhull og Clinton er begge feminister. Begge mener, at kvinder har ret til kontrollen med deres egen krop, siger Cari Carpenter.

Blandt nutidens amerikanske abortmodstandere har flere forsøgt at fremstille Victoria Woodhull som tilhænger af, at livet begynder ved befrugtningen, men dette er ifølge Carpenter baseret på ufuldstændige studier af Woodhulls taler og artikler.

- Både Woodhull og Clinton har vist sig stærke nok til modstå års beske kommentarer. Begge har oplevet hykleri i forhold til ægteskabet. Begge har lært på den hårde måde, hvordan de skal styre mellem, hvad der findes passende, og hvad der findes upassende for en kvinde, siger Amanda Frisken.

Andre kvindelige pionerer i amerikansk politik

  • Jeanette Rankin: Hun blev det første kvindelige medlem af Kongressen i USA, da hun i 1916 blev valgt til Repræsentanternes Hus fra delstaten Montana. Selv om hun var republikaner, var Rankin pacifist og ivrig forkæmper for social retfærdighed og ligestilling mellem kønnene. Hun stemte i 1917 imod erklæringen, der fik USA til at gå ind i Første Verdenskrig. Hun var det eneste kongresmedlem, der stemte imod det amerikanske erklæring om krig mod Japan i 1941 efter det japanske overraskelsesangreb på Pearl Harbor. Rankin var året forinden blevet valgt til sin anden periode i Repræsentanternes Hus. Med denne beslutning blev USA aktiv deltager i Anden Verdenskrig. Jeanette Rankin tog i 1918 initiativ i Repræsentanternes Hus til en debat om at give kvinder i alle amerikanske stater stemmeret ved nationale valg. Hun var således medvirkende til, at der kom et forfatningstilføjelse om almen valgret året efter.

  • Frances Perkins: Hun blev den første kvindelige minister i en amerikansk regering, da hun i 1933 blev udnævnt til arbejdsminister af præsident Franklin D. Roosevelt, som var demokrat. Hun beholdt posten frem til kort efter Roosevelts død i 1945 og havde en nøglerolle i forbindelse med de økonomiske New Deal-reformer, som i høj grad påvirkede arbejdsmarkedet og de sociale vilkår. Frances Perkins var højt uddannet og havde en universitetsgrad i politisk videnskab fra Columbia University, som hun supplerede med studier i sociologi og økonomi. Hun kom ind i politik gennem arbejde for forbrugerbeskyttelse og arbejdsmiljø i byen New York og i delstaten New York. I sin lange embedsperiode som arbejdsminister var hun blandt andet med til at igangsætte store offentlige anlægsarbejder for at afhjælpe krisen og indføre arbejdsløshedsunderstøttelse og social bistand til fattige.

  • Geraldine Ferraro: Hun blev den første kvindelige vicepræsidentkandidat fra et større parti i USA, da Demokraternes præsidentkandidat ved valget i 1984, Walter Mondale, udpegede hende til sin makker. Geraldine Ferraro var uddannet jurist og blev i 1978 valgt til Repræsentanternes Hus fra delstaten New York. Som kongresmedlem fokuserede hun blandt andet på kønsmæssig ligestilling med hensyn til løn og pension. Efter bekendtgørelsen om at gøre Ferraro til vicepræsidentkandidat gik Walter Mondale frem i meningsmålingerne, men begejstringen kølnedes, da medierne begyndte at interessere sig for hende og hendes mands indtægter og formue og hendes ufuldstændige beskrivelse af disse privatøkonomiske forhold. Valgets udfald blev, at Mondale tabte stort til USA's siddende republikanske præsident på det tidspunkt, Ronald Reagan. Geraldine Ferraro var senere i en periode USA's ambassadør ved FN's Menneskerettighedskommission, udpeget af præsident Bill Clinton.

Facebook
Twitter