Historien om Dansktoppen: Kæmpe comeback i 1990’erne

I 1990’erne fik dansktopmusikken en stor revival og nåede bredt ud i befolkningen. Men så gik det galt, da Richard Ragnvald optrådte for Dansk Folkeparti.

Til stede var alle landets medier, mens de hørte Ragnvald synge ”Kære lille Pia” med henvisning til partiets formand, Pia Kjærsgaard.

Frem til begyndelsen af 1990’erne var dansktopmusikken en ugleset genre i de finere kulturelle kredse, ikke mindst i Danmarks Radio, der i flere år havde nægtet at spille den siden så populære slagermusik.

Johnny Reimar, Birthe Kjær, Richard Ragnvald og de andre dansktop-stjerner havde op gennem 1980’erne kæmpet for at få deres musik ud gennem DR’s kanaler, men uden større resultat, efter at DR havde valgt at lukke radioprogrammet Dansktoppen i 1977.

Men som et lyn fra en klar himmel, uventet og til stor overraskelse for alle, heriblandt den udskældte slagerbranche, genopstod dansktopmusikken i 1990’erne, hjulpet på vej af nye tv-programmer som Dansktoppen, Musikbutikken og en række fællessangsprogrammer med musikeren Johnny Reimar.

Alle fik et kæmpe comeback

- Alle de kendte melodier, der blev lanceret i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne blev pludselig evergreens, og så gik der hul på bylden. Vi alle fik et kæmpe comeback, siger musiker Johnny Reimar, der bakkes op af sangerinden Birthe Kjær:

- Det kom meget bag på mig, at nogle at mine gamle sange fik sådan en revival. De var jo egentlig pillet af mit program. Pludselig begyndte folk at efterspørge dem igen, heriblandt Gummibåd-sangen.”

Johnny Reimar var en af de erfarne slager-sangere, der for alvor fik et comeback i 1990’erne, da hans kendte sang, Du Burde Købe Dig En Tyrolerhat, blev et hit blandt de unge og på diskotekerne. Det betød, at han gennem to år rejste rundt i Danmark og spillede på diskoteker og til ungdomsfester. En periode, han aldrig havde drømt om, fortæller han.

De unge og tyrolerhatten

- Jeg kan huske, at jeg spillede på Sjællands-færgen, pludselig kom der en flok unge mennesker med tyrolerhatte og overskæg. Først tænkte jeg, at de ville gøre grin med mig, men de ville bare høre de gamle hits. De kunne faktisk gode lide den gamle bedstefar og mine sange.

Dansktoppens succes og revival i 1990’erne skyldtes især, at Danmarks Radio gav sendetid til de populære slagere, men også nye sange og kunstnere fik deres gennembrud i kraft af DR’s nye dansktop-fokus.

Det gjaldt især for musikerne Richard Ragnvald og Johnny Hansen fra musikgruppen Kandis, der var startet op i slutningen af 1980’erne, men først nåede bredt ud til folket, da DR begyndte at sende dansktopmusik på tv.

DR tabte kampen

- Dansktoppens revival var en nødvendighed efter al den censur, der havde været i 1980’erne. Slagermusikken havde altid haft et stort publikum, og pludselig kunne man ikke længere modstå trykket. Man kunne ikke holde det nede. Hvis man skulle være public service, var man også nødt til at formidle slagergenren. Det var ikke som i gamle dage, hvor man mente, at public service betød, at man skulle opdrage folk. Vi skulle betjene folk, nu var retfærdigheden endelig fyldest. Der skete et holdningsskifte, siger tv- og radioværten Jørgen de Mylius.

Selv om dansktopmusikken efter årtiers kamp med DR og de finkulturelle havde vundet kampen om at nå bredt ud i befolkningen, slap slagermusikken ikke for ridser i lakken.

En af dansktoppens store 90’er-navne, Richard Ragnvald, fik et stort hit med sangen Kære Lille Mormor, der ifølge ham selv, gav ham mere end 250 spillejobs om året i en årrække.

Alligevel endte sangen med at slå tvivl om dansktoppens berettigelse, da Richard Ragnvald i 1997 optrådte med Kære Lille Mormor til Dansk Folkepartis landsmøde i 1997.

Til stede var alle landets medier, mens de hørte Ragnvald synge ”Kære lille Pia” med henvisning til partiets formand, Pia Kjærsgaard.

Forbundet med Dansk Folkeparti

- Dagen efter landsmødet var jeg på forsiden af alle aviserne. Det fremstod som om, jeg var gået over stregen, selv om jeg også havde spillet for Socialdemokratiet og Venstre. Det var som om, man satte grænsen ved Dansk Folkeparti, men jeg har ikke fortrudt det,” siger Richard Ragnvald.

Episoden med Dansk Folkeparti betød, at flere dele af befolkningen begyndte at forbinde dansktopmusikken med fremmedfjendskhed og dansk nationalisme.

Selv om Richard Ragnvald ikke havde haft disse hensigter, aftog slagermusikkens popularitet i årene efter, kombineret med at DR valgte at lukke tv-programmet Musikbutikken og samtidig flytte radioprogrammet Dansktoppen fra P4 til dab-kanalen P5.

- Efter Richard Ragnvalds optræden skete der et vendepunkt. Nu blev Dansktoppen kædet sammen med fremmedfjendtlighed og Dansk Folkeparti, der dengang endnu ikke var blevet ”stuerene.” Det medførte nogle nye diskussioner omkring genren. Musikken kom til at tilhøre en bestemt folkegruppe, siger dansktopforsker Henrik Smith-Sivertsen.

Se sidste afsnit af 'Dansktoppen - elsket og hadet' i aften kl 20:30 på DR K

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk