Historiker i ny bog: Verden blev ramt af en medierevolution i renæssancen

Folk i renæssancen rejste, skrev og solgte varer på tværs af grænser, og de levede et liv med globalisering og nye hurtige kommunikationsformer, fortæller forfatter.

Dette maleri fra ca. 1535-40 skildrer en lystig scene. Perioden bød dog også på store landvindinger inden for trykkekunsten, der i følge en historiker bragte en decideret medierevolution med sig. (Foto: Joerg P. Anders © Fra bogen 'Nye Horisonter')

For 600 år siden blev Europa ramt af en revolution.

En medierevolution.

Papir fremstillet på papirmøller blev opfundet, og det var et af de store teknologiske fremskridt, der i renæssancen fik kommunikationen mellem mennesker og verdensdele til at eksplodere.

I modsætning til det dyre pergament, som blev brugt tidligere, var papir billigt og let at bruge.

Det blev pludseligt muligt at lave arbejdstegninger til kunstværker og store bygninger, føre regnskabsbøger over husholdning og handel og ikke mindst skrive breve med nyheder til familie og forretningsforbindelser i Europa.

Tiden stod ikke stille i renæssancen.

Det var en kostbar proces at skrive bøger i hånden.Da bogtrykkekunsten blev opfandt betød det derfor også, at det blev langt lettere og hurtigere at kommunikere med folk langt væk. (© Fra bogen 'Nye Horisonter')

I historiker Steffen Heibergs nye bog 'Mod nye horisonter' beskriver han, hvordan perioden fra midten af 1300-tallet til første del af 1600-tallet var præget af teknologiske fremskridt, der skabte en revolution indenfor kommunikation.

For i kølvandet på papiret kom muligheden for at trykke bøger:

- Bogtrykkerkunsten gør det muligt at kommunikere på en langt hurtigere måde, så folk i Nord- og Sydeuropa nemmere kan nå hinanden. Tidligere var det sådan, at bøger skulle skrives af i hånden, og det var en langsommelig proces, fortæller Steffen Heiberg.

- Man har regnet ud, at man mellem år 1450 og 1500 trykker flere bøger end der i de foregående tusinde år var blevet skrevet i hånden.

Billedrevolution

Mange skrev også breve, nu hvor papir kunne købes til en lav pris.

En italiensk købmand, der døde i 1410, efterlod i sit arkiv over 150.000 stykker papir i form af regnskabsbøger og breve til og fra forretningsfolk, der boede så forskellige steder som London og Mekka.

Det havde ikke været muligt 100 år tidligere.

Men renæssancen bød også på en anden revolution – én, der kom i form af billeder.

- Hvad man ofte glemmer, er, at der også er tale om en billedrevolution. For samtidig kommer grafisk fremstillede billeder, først som træsnit og siden som raderinger og kobberstik, fortæller Steffen Heiberg.

Det betød, at der kom illustrationer i bøgerne, og nysgerrige læsere kunne se religiøse motiver og kort over fjerne lande.

Eller i hvert fald se forestillingerne om, hvordan verden så ud.

Endnu var dele af verden udenfor Europa ukendt land, men det ændrede periodens store opdagelsesrejser på.

Danmark i renæssancen

Steffen Heibergs bog handler om europæisk kulturhistorie, og sætter fokus på de mange nye ting, der skete i perioden.

Via datidens øgede antal rejser rundt i Europa og kontakten med fremmede lande, nåede renæssancen også til Danmark.

En spansk adelsmand kom i 1436 til Jerusalem, hvor han boede hos byens muslimske guvernør, som fortalte den rejsende de sidste nyheder om kongen i Danmark.

- Det har med al sandsynlighed handlet om Erik af Pommern, der havde problemer med adelen, fortæller Heiberg.

Billigt papir betød også, at der i renæssancen blev produceret flere billeder og ikke mindst kort. Dette er fra Korea og tegnet ca. 1470 af Yi Hoe and Kwon Kun. (© Fra bogen 'Nye Horisonter')

Tydelige spor fra perioden kan her i landet ses på Christian den 4.’s Frederiksborg Slot.

Det er udsmykket med samme kristne symbolik som slottet Escorial, som spanske Philip den 2. lod bygge uden for Madrid.

Selv om den danske konge var lutheraner og hans kollega i Spanien katolik, er det stort set samme symbolik i udsmykningen begge steder.

Ifølge Steffen Heiberg viser det, at Danmark i renæssancen med alle dens opfindelser og fremskridt var en fuldstændig kulturel integreret del af Europa – på grund af de nye kommunikationsveje, der gjorde før så lange afstande kortere.

Det betød renæssancen for kommunikation og globalisering

  • Kroer: Italienske kroværter indrettede kroer overalt i Vesteuropa, De var ikke kun spise- og overnatningssteder. Kroværterne begyndte at arbejde som en slags speditører for de store italienske handelshuse, og dermed blev kroerne kernepunkter for varetransport i Europa.

  • Postvæsen: Ved siden af kroernes håndtering af varer, kom et egentligt postvæsen, hvor transporten foregik med hest og vogn. Der var stor tillid til det fremvoksende postvæsen, der bragte breve, pakker og selv dyre malerier via de mere eller mindre lige veje.

  • Papir: Papir fra papirmøllerne gjorde det nemmere og billigere at skrive bøger og trykke billeder. Tidligere brugte man pergament lavet af dyreskind, og indholdet var håndskrevet- og tegnet. Fremstillingen tog lang tid og bøger var derfor dyre og sjældne.

  • Bogtrykkerkunsten: Udviklingen af tryk gav mulighed for at trykke ord og billeder. Det var mest overklassen, kirke- og universitetsfolk, der havde adgang til bøgerne. Det varede ikke længe før bogtrykkerkunsten blev udnyttet i politisk og religiøs propaganda.

  • Opdagelsesrejsende: Perioden var fuld af rejsende på vej gennem Europa eller på verdenshavene for at finde nye verdensdele. En kendt skikkelse var Christoffer Columbus, der livet igennem var sikker på, at han var kommet til Asiens østlige forposter – i virkeligheden var det Amerika, han var kommet til.

Facebook
Twitter