Historiker: Vi forfølger stadig hekse

Et fremtidigt heksemuseum i Ribe skal fortælle historien om de tusinde personer, der blev dømt for hekseri og trolddom i renæssancen. En af de dømte var Maren Splid, der blev brændt på bålet. Nye undersøgelser viser, at hendes historie stadig er aktuel.

Over 50.000 personer blev forfulgt under hekseprocesserne i Europa. Nu får Danmark snart et museum som fortæller historien. (Illustration fra 1500-tallet)

Af Dorthe Chakravarty

Går alt efter planen får Ribe et heksemuseum i 2017.

Museet skal sætte lys på et emne, der ikke fylder meget på europæiske museer til trods for, at minimum 50.000 personer blev hængt, brændt, druknet eller straffet brutalt i årene fra 1500-1700, hvor hekseprocesserne rullede gennem renæssancens Europa.

Christian den 4. førte her i landet godt an i forfølgelserne, og én by står flammende klart, når vi taler hekseafbrændinger, nemlig Ribe.

Flemming Just er museumsdirektør for Sydvestjyske Museer, som heksemuseet bliver en del af. Han mener, det er på tide, at der kommer et museum, der fortælle den grumme historie fra fortiden, og begrunder med en nutidig forklaring:

-Vi vil gerne lave en udstilling, der kan sige et nutidigt publikum noget, og temaet er desværre evigt relevant. Jeg sidder her med en rapport fra UNHCR (FNs Flygtningehøjkommissariat, red). De fik lavet en rapport i 2009, hvor man undersøgte, om der stadig findes hekseforfølgelser. Og det gør der, forklarer Flemming Just, og fortsætter:

- Det sker i afrikanske lande, Caribien og en række steder i Asien, hvor kvinder og i stigende grad børn bliver forfulgt. Det sker også for mænd. Noget af det seneste vi har hørt om, er albinoer, der bliver betragtet som besat af trolddom. Vi ser mange eksempler på, at forældre tror, deres børn er besat af trolddom, og der er eksempler på, især, ældre kvinder, der kommer under anklage, hvis de kan noget med naturkræfter og lægekunst.

Tommelskruerne blev brugt som en del af forhørsmetoderne i hekseprocesserne. De findes i dag Rådhussamling i Det Gamle Rådhus i Ribe. (© Sydvestjyske Museer)

Historien om Maren Splid

Når museet åbner vil det nutidige aspekt nok mest kunne ses i særudstillinger. Museet skal først og fremmest være historisk, og vil forbinde hekseforfølgelser i Europa med de gerninger, der fandt sted i Danmark for til sidst at zoome ind på historierne fra Ribe.

- Et tæt forskningssamarbejde med museer i Europa vil sikre, at det bliver et genuint museum om hekse- og trolddomsforfølgelser, fortæller Flemming Just.

I Ribe har de meget materiale at trække på. Det skyldes blandt andet en lokal præst, der i 1700-tallet sirligt skrev de oprindelige retsprotokoller af, og dermed efterlod et godt billeder af de hekseanklagede, deres baggrund og de anklager, de mødte.

Flertallet var kvinder og en del fra de laveste sociale lag. Én skilte sig dog ud, nemlig den cirka 40-årige Maren Splid:

- Vi kender jo ikke så mange af heksene ved navn, men hende kender vi. Det var en sag, der fyldte meget i samtiden, fordi hun ikke var en typisk heks. Hun var fra, hvad man kan kalde, den pæne del af håndværkerstanden, og hun kom i gennem tre processer, inden Christian den 4. vendte tommelfingeren ned, fortæller Flemming Just om heksen, der i 1641 efter tortur og strafafsigelse blev bragt til bålet med en tønde krudt spændt fast på ryggen.

Fascinationen af hekse er lærerig

Museumsbygningen, hvor historien om de hekse- og trolddomsanklagede skal vises frem, er i sig selv en del af det mørke kapitel af Danmarkshistorien. Det er en gammel bygning, og i husets træudhæng er ridset hekseafværgende kors, som skulle holde hekse som Maren Splid på afstand.

Flemming Just beskriver huset, der på en gang er et ”pragtfuldt renæssancehus” og ”lidt spooky”, og ligger placeret ned ad en mørk slippe i byen. Som bygningen rummer historien om hekse også en dobbelthed.

På den ene side, fortæller Flemming Just, har populærkulturen godt greb i vores fascination af hekse, fordi det overnaturlige giver anledning til både gys og gru. På den anden side står virkelighedens vidnesbyrd om kvinder, der blev mødt med anklager om hekseri og endte med at blive forfulgt og straffet med døden.

Netop på grund af heksehistoriernes mange aspekter, kan vi også blive klogere på os selv, fortæller Flemming Just:

-I vores moderne samfund har vi en stigende interesse i at se på minoriteter og forfølgelser. Det her handler om kvinder, der for en stor dels vedkommende befandt sig på samfunds bund. Og det handler om de undertrykkende mekanismer og om hvordan de her forfølgelser kan opstå. Hvordan reagerer man, når ens gode nabo bliver beskyldt for nogle ting og alle er med på anklagerne? De mekanismer, der træder i kræft, er til enhver tid er i befolkningen. Det er et alment gyldigt spørgsmål om, hvordan vi reagerer, når folk kommer under anklage. Og hvordan behandler vi folk, der er bare lidt anderledes.

Der er allerede doneret midler til at restaurere den gamle bygning, der skal rumme historien om renæssancens kvinder og mænd, der blev forfulgt og dømt til døden. Finansieringen er dog ikke helt i mål.

Det skal den helst komme i begyndelsen af 2016, så museet kan åbne i 2017 og gøre os klogere på en historie, der stadig er aktuel.