Historikere: Arbejderbevægelsen har formet Danmark

I løbet af 150 år har den danske arbejderbevægelse sat sit præg på det danske samfund med så stor succes, at den måske har sejret sig selv ihjel, lyder det fra historikere.

I næsten 150 år har Danmark haft en arbejderbevægelse. I en ny tv-serie på DR K går tv-vært Cecilie Nielsen på jagt efter den danske arbejder i en tid, hvor arbejderbevægelsen for længst er blevet til mere end røde faner og Marx. (© dr)

De kæmpede indædt. De danske arbejdere, der var mødt op på Fælleden udenfor København den 5. maj i 1872. Myndighederne havde forbudt mødet, men arbejderne trodsede forbuddet og mødte op alligevel.

Tusindvis af mænd, kvinder og børn forsamledes under skarp bevogtning af betjente og soldater. Sidst på eftermiddagen endte begivenheden i et kæmpe slagsmål med arbejderne på den ene side og ordensmagten på den anden.

Slaget på Fælleden er en af de begivenheder, der markerer starten på arbejderbevægelsen i Danmark.

I dag ligger grundlæggelsen af arbejderbevægelsen måske nok næsten 150 år tilbage i tiden, men den trækker stadig klare tråde helt op til Danmark anno 2015. Tråde de færreste i dag forbinder med røde faner, 1. maj og Karl Marx.

- Velfærdsstaten som vi kender den i dag, var næppe blevet til noget uden arbejderbevægelsen, fortæller Lars K. Christensen, der som museumsinspektørNationalmuseet forsker i arbejderbevægelsen.

- Med arbejderbevægelsen fik vi et organiseret arbejdsmarked med fagforeninger og overenskomster, der skabte og stadig i dag skaber gode forhold for lønmodtagerne. På grund af arbejderbevægelsen fik en stor andel af danskerne en stemme, der gjorde dem til ligeværdige borgere i samfundet, uddyber han.

Arbejderens kamp for anerkendelse

Den danske arbejderbevægelse blev grundlagt i 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff under navnet Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Pio var dybt optaget af Karl Marx’ ideer og den socialistiske litteratur, og ønskede at skabe et socialistisk samfund i Danmark. Arbejderne skulle organisere sig, så de kunne indtage den plads i samfundet, som de fortjente, mente Pio.

Og det projekt lykkedes med stor succes, fortæller museumsinspektør Lars K. Christensen.

- Socialdemokratiet bliver grundlagt sammen med arbejderbevægelsen og blev i løbet af det 20. århundredes begyndelse det store parti i Rigsdagen. Her blev de motoren i den reformbevægelse, der kom til at præge og forme velfærdssystemet i Danmark, siger han.

Med et ben i hver lejr

Historien om arbejderbevægelsen og den danske arbejder kan lyde som den store succeshistorie, men der er også skyggesider af historien, fortæller historiker og professor emeritus, dr.phil. Claus Bryld.

- 1. verdenskrig var et kæmpe tilbageslag for arbejderbevægelsen. Bevægelsen var jo i sin grundform international med solidaritet mellem arbejderne på tværs af grænserne. Men nu slog de unge arbejdere pludselig hinanden ihjel i skyttegravene. Arbejderne var blevet fjender, siger han.

Ifølge Claus Bryld blev 1. verdenskrig et vendepunkt for arbejderbevægelsen i hele Europa. Fra sit internationale udsyn gik den mod en national variant, hvor det var forholdene indenfor landets grænser, der blev de vigtige.

Det samme mener han, vi kan se spor af i dag.

- Vi har haft en meget international politisk periode med etableringen af blandt andet EU, hvor for eksempel arbejdets fri bevægelighed har været et centralt element. Nu ser vi, hvordan flere lande trækker sig mere tilbage og ønsker at lukke sig mere om sig selv i et nationalt perspektiv, forklarer Claus Bryld.

Inspiration i historien

Men der er også andre spor fra arbejderbevægelsens unge dage at spore i samfundet i dag, mener Arbejdermuseets direktør, Søren Bak-Jensen.

Han mener, at der i arbejderbevægelsen historie er nogle almengyldige ting at lære.

- Der er en vigtig arv og inspiration i arbejderbevægelsens historie om, hvordan man kan gøre sin stemme hørt, fortæller museumsdirektøren.

Han ser på mange måder paralleller mellem strømninger i dag og fra slutningen af det 19. århundrede.

- Dengang var det arbejderne, der som ny samfundsgruppe skulle finde sig en plads i industrisamfundet. I dag skaber udviklingen i samfundet andre grupper, hvis behov og ønsker til fremtiden ikke bliver repræsenteret i det politiske landskab eller af store organisationer. Og helt generelt står unge mennesker nok altid over for udfordringen med at skabe fællesskaber og institutioner på deres egne præmisser. Jeg tror, disse grupper kan bruge arbejderbevægelsens historie til at reflektere over deres egen situation, siger Søren Bak-Jensen.

Sejret sig selv ihjel?

Både Lars K. Christensen og Claus Bryld peger på, at arbejderbevægelsen mest af alt har været en succes. Måske har bevægelsen nærmest sejret sig selv ihjel, lyder det fra de to historikere.

- Grundtanken i arbejderbevægelsen er frihed, lighed og fællesskab, altså ideen om at alle er frie og lige, og at vi i fællesskab har ansvaret for vores samfund. Den grundtanke har spredt sig til de øvrige politiske partier og resten af samfundet, og er ikke længere patenteret af arbejderbevægelsen, fortæller Claus Bryld.

- Dengang havde arbejderbevægelsen alt at vinde. I dag har arbejderne – eller lønmodtagerne – også noget at tabe. De har hus, bil og sommerhus. Børnene går i gymnasiet og er på vej til at blive akademikere. De har deres lønninger, der er beskyttet af overenskomst, og de går op i skatteprocenten, fortæller Lars K. Christensen og fortsætter:

- LO’s tidligere formand Thomas Nielsen sagde det nok meget præcist, da han i 1972 i en tale sagde: ”Vi har sejret ad helvedes til godt!” afslutter Lars K. Christensen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk