To af verdens mest populære computerspil kommer i dag i nye udgaver.

I ’Battlefield 1’ er slagmarken Første Verdenskrig og i ’Civilization 6’ får spilleren kontrol over en hel civilisations historiske udvikling fra start til slut.

Og det er ikke så underligt, at de to spil har historien som bærende element i deres fortællinger, for historiske spil er generelt yderst populære.

Det fortæller Dr. Hans-Joachim Backe, der er adjunkt ved Center for Computer Games Research på ITU i København.

Han vurderer, at årsagen til succesen ikke mindst skal findes i den alt-styrende rolle, man får som spiller:

- Titler som ’Civilization’ giver dig adgang til en historisk periode, hvor du kan forandre historien. Du kan få et indtryk af, hvad de historiske ledere gjorde rigtigt eller forkert, siger han til DR Historie.

Tager man et kig i en af de største online spilbutikker på nettet, indikerer listen over de mest solgte PC-spil også, at spil med historisk islæt er populære: 4 af de 20 mest populære har i skrivende stund en historisk vinkel.

Man kan ændre historiens gang

Der er noget besnærende i, at man kan prøve kræfter med rollen som Julius Cæsar eller Alexander den Store - og måske ligefrem ændre på verdenshistorien, pointerer Hans-Joachim Backe.

- Historie er jo, hvordan det skete. Men spil gør det muligt at lege med alternativerne. Det kontrafaktuelle bliver attraktivt, fordi man kan spekulere over og lege med alternative virkeligheder, siger han.

Både ’Civilization’ og ’Battlefield’-serien har siden starten nydt stor både kommerciel og kritisk succes.

Den første udgave af ’Civilization’ kom helt tilbage i 1991 og er siden udkommet med knap tyve titler og udvidelser, mens ’Battlefield’-serien havde premiere i 2002 og har cirka to snese spil og udvidelser bag sig.

Dr. Hans-Joachim Backe vurderer, at kombinationen af leg og historisk viden også er vigtig for de historiske spils popularitet.

- Man føler, at man lærer noget i en historisk kontekst. Man føler, at man genopfrisker sin historiske viden, pointerer han.

Realisme er ikke altid nødvendigt

Et af de tilbagevendende diskussioner inden for spildesign er, hvorvidt det er realismen eller underholdningen, der er vigtigst. Den diskussion er ikke mindst aktuel, når spillene foregår i historisk kontekst.

Hans-Joachim Backe mener, at det er vigtigt, at man som spiller oplever en overbevisende illusion, men at det er vigtigere, at det er sjovt, end at det er hyper-realistisk.

- Ingen simulation kan være komplet alligevel. Spillet kan være med til at gøre oplevelsen simplere, så vi kan fokusere på essensen. Vi har jo ikke lyst til at spille det virkelige liv. Vi har lyst til at spille en ’feature reduced’ udgave af virkeligheden, hvor det kedelige ting er fjernet, forklarer han.

En bedre forståelse for historien

Historiske spil som ’Battlefield’- og ’Civilization’-serien kan være med til at skabe en ide om, hvordan tingene skete i virkeligheden. Men det er vigtigt at kunne skelne mellem historiske fakta og historisk fiktion, mener forskeren og pointerer, at det derfor blandt andet er vigtigt, at man ikke blot lader én titel forme sin oplevelse:

- Jeg føler, at jeg forstår historien bedre efter at have spillet ’Crusader Kings’ eller ’Medieval: Total War’. Det er bedre at spille flere titler, fordi de viser forskellige sider af historien. Hver for sig giver de et indblik i, hvordan det kunne have været sket.

Han uddyber:

- En titel som ’Total War’ giver måske et indblik i, hvorfor krigene var vigtige, men der er også andre ting, der tæller. I ’Crusader Kings’ lærer man, at familien og dynastierne kan have en vigtig betydning for historien, for eksempel hvis man kommer til at gifte sig med den forkerte i en ung alder eller indgå i en forkert alliance.

Spil er ligesom bøger i den sammenhæng, afslutter han:

- Jo flere du spiller, jo mere nuanceret et billede får du.