Hitler og Anne Frank i samme rivegilde efter 70 år

ANALYSE: Rettighederne til bøger af tysk folkeforfører og hollandsk dagbogsfører udløber og skaber strid, der kan få overraskende udfald, vurderer redaktionschef for DR Historie, Morten Thomsen Højsgaard.

skæbner er blevet stærke symboler på Anden Verdenskrig. Hitlers ”Lebensraum” tvang Anne Frank i skjul med sin familie på et lille loftrum, hvorfra hun skrev sin berømte dagbog. Nu diskuteres ophavsrettighederne til deres bøger.

Adolf Hitler og Anne Frank er to navne, der knytter sig uløseligt til Anden Verdenskrig.

Det er den tyske folkeforfører og over for den hollandske dagbogsfører.

Det er manden bag de uhyggelige jødeforfølgelser over for den teenager, der skulle blive et af de mest kendte ofre for holocaust.

Det er kupmageren, der som ung fra sin fængselscelle skrev nationalsocialistisk propaganda i tobindsværket "Mein Kampf", over for skolepigen, der fra sit skjulested på et loft i Amsterdam skrev dagbog i små hæfter som trøst.

Begge døde de i 1945. Han begik selvmord i Berlin, lige inden hans såkaldte tredje rige sank endeligt i grus. Hun døde i Bergen-Belsen koncentrationslejren, syg og med bristede livsdrømme.

Krigen blev deres skæbne. Og deres skæbner er samtidig for millioner af mennesker over hele verden blevet symboler på krigens modsætninger og rædsler. Med Adolf Hitler som den onde, den skyldige, den aggressive. Mens Anne Frank står som den gode, den uskyldige og den magtesløse.

Skæbnesvanger kamp efter 70 år

Adolf Hitler og Anne Frank mødte aldrig hinanden i virkelighedens verden. Men nu - 70 år efter deres død - så mødes deres livsbaner alligevel på en paradoksal måde.

En ny og skæbnesvanger kamp er opstået. Det handler om rettighederne til deres forfatterskaber. Det handler om, hvor let eller hvor svært det skal være at få adgang til ”Hitlers onde bog” og ”Anne Franks gode dagbog”. Det handler om mulighederne for at tjene penge på historier og på historien. Og derfor handler det naturligvis også ganske meget om moral.

Retten til at udgive Hitlers "Mein Kampf" i Tyskland har indtil udgangen af 2015 tilhørt delstaten Bayern. Men de bayerske myndigheder har hidtil konsekvent sagt nej til udgivelser, blandt andet for at forhindre ny udbredelse af Hitlers tanker, af hensyn til de mange ofre og for at ingen skulle tjene penge på den ondskab, "Mein Kampf" står for.

Retten til at udgive Anne Franks dagbog knytter sig til Anne Frank Fonden, som igennem årene med fuld kraft har markedsført, oversat og udbredt bogen. Indtægterne er blandt andet blevet brugt til mange slags formidling, der skal forhindre gentagelser af de uhyrligheder, folk som Anne Frank var udsat for under Anden Verdenskrig.

Nu får det konsekvenser

Hitlers bog udkom før krigen i over 10 millioner eksemplarer.

Anne Frank, der i sit stille sind drømte om en dag at blive en kendt skribent, nåede aldrig at se det ske. Men det gjorde det. For efter krigen har hendes dagbog nemlig opnået et imponerende samlet oplag på mere end 30 millioner eksemplarer.

Men, men, men. Intet varer evigt. For 70 år efter forfatteres dødsår, så ophører ophavsrettighederne til deres værker ifølge europæiske lov, og det får nu konsekvenser.

Et anerkendt tysk institut for samtidshistorie kommer efter planen her i januar med en næsten 2000 sider lang videnskabeligt kommenteret bogudgave af "Mein Kampf". Og på årets første dag udnyttede to fremtrædende franskmænd situationen og lagde hele Anne Franks originale dagbog gratis på internettet.

Folkene bag de to meget forskellige projekter har det til fælles, at de gerne vil gøre information fri og tilgængelig. Deres projekter er blevet mulige via den samme jura. Og så næres de af den enorme interesse, frygt og fascination, der stadig er for Anden Verdenskrigs markante skikkelser på godt og ondt.

Tyske og franske forskelle

Men et sted hører lighederne også op.

De tyske forskere gør lige nu alt i offentligheden for ikke at forherlige Hitler. Men deres meget grundige og seriøse arbejde kan ifølge kritikere med tiden gøre det mere legitimt i bredere kredse at læse og diskutere Hitlers projekt.

At de penge, der nu vil blive tjent på ”Mein Kampf”, angiveligt skal gå til forskning og velgørenhed, bidrager kun yderligere til at bryde tabuet om Hitlers bog. Med tusindvis af fodnoter og systematisk opsætning fra en anerkendt institution skabes der nu noget, der ligner én autoriseret "Mein Kampf" udgave til det 21. århundrede.

For Anne Franks dagbog, som hidtil har haft en stor, anerkendt institution i ryggen, er situationen lige modsat. Ritzau kunne forleden citere en af personer bag den nye gratis internetudgave for, at "der ikke er nogen større kamp end kampen for dens frihed, ingen større hyldest end at dele den uden begrænsninger".

Det er et budskab, der passer til en tid med ”open source” og fri udveksling af viden. I praksis kan det dog vise sig at blive meget svært at opretholde og udvikle et globalt brand, som Anne Franks dagbog også er, hvis der ikke er økonomi til det, og hvis der opstår forvirring blandt læserne i en flygtig tid om, hvad der egentlig er den rigtige tekst.

Et rivegilde, der først lige er begyndt

70 år efter deres død krydser Adolf Hitler og Anne Frank med andre ord skæbneveje igen.

Det er den samme jura, som møder Hitlers bog om det stortyske "Lebensraum" og Anne Franks dagbog skrevet i skjul på et loftrum.

Men arven fra den virkelig onde mand og den ubestridt gode pige fra Anden Verdenskrig tegner til at blive et juridisk, økonomisk og etisk rivegilde, der kun lige er begyndt, og hvis udfald kan blive både overraskende og ubehageligt.

Mens Hitlers onde bog nu får en stærk institution i ryggen, udfordres den fond, der hidtil har vogtet over Anne Franks gode dagbog.

Måske er det derfor, nogle repræsentanter for overlevende fra holocaust har kritiseret den videnskabelige nyudgivelse af "Mein Kampf" i kraftige vendinger, alt imens Anne Frank Fonden fra Schweiz truer med sagsanlæg, hvis andre påtænker at bryde de rettigheder, som fonden selv mener stadig at have til den mest kendte dagbog fra Anden Verdenskrig.

Facebook
Twitter