Hvad nu hvis Hiroshima og Nagasaki IKKE var blevet bombet: En atombombe over Korea og et splittet Japan?

I denne uge er det 75 år siden, at USA kastede to atombomber over Japan.

(Foto: Illustration: Oliver Seppo)

Forestil dig et øjeblik, at atombomberne 'Little Boy' og 'Fat Man' ikke var blevet kastet over Hiroshima og Nagasaki.

At den amerikanske pilot Paul Warfield Tibbets Jr. om morgenen den 6. august 1945 i sidste øjeblik ombestemte sig og landede sit fly uden at have udløst "bomben, der ændrede verden".

Hvad var der så sket?

Det har historikere spekuleret i, siden bomberne smadrede de to byer og dræbte op mod flere hundredtusinde mennesker for 75 år siden.

Poul Villaume er en af dem, der har fulgt debatten. Ikke i alle 75 år, men i rigtig mange af dem.

Han er professor emeritus i samtidshistorie på Københavns Universitet og udgav i marts i år bogen 'Frygtens logik' om Den Kolde Krig, der fulgte efter bomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Status lige inden, bomberne blev kastet

  • I slutningen af april 1945 opgiver Adolf Hitler drømmen om at vinde verden og begår selvmord, og Nazityskland overgiver sig den 7. maj.

  • Men Japan, der er allieret med tyskerne, og har erklæret USA krig ved at bombe den amerikanske flåde i Pearl Harbour i 1941, har endnu ikke overgivet sig trods et massivt amerikansk brandbombardement af Tokyo.

  • Samtidig sætter Sovjetunionen 1,5 millioner soldater ind i kampen mod japanerne på kinesisk territorie og forbereder en landinvasion af Japan.

  • Samme overvejelser gør USA, der er allieret med Sovjetunionen, men samtidig gerne vil undgå, at Sovjetunionens kommunistiske leder, Josef Stalin, får alt for meget at skulle have sagt i den tid, der kommer efter krigen.

  • Den amerikanske præsident, Harry S. Truman, er altså under pres og har samtidig fået et nyt våben til rådighed, nemlig atombomben.

  • USA vil stoppe Anden Verdenskrig og samtidig spare de amerikanske liv, som en invasion af Japan vil kræve, lyder begrundelsen, da Harry S. Truman giver ordre til at kaste atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Herunder giver Poul Villaume fem bud på, hvordan det kunne have ændret verden, hvis atombomberne ikke var faldet den 6. og 9. august 1945.

1

Ville der være blevet dræbt færre?

Måske var der kommet mere plads på de japanske kirkegårde, hvis Truman ikke have givet ordren til at kaste atombomberne? (Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

Det er svært at opgøre, hvor mange liv atombomberne har krævet, blandt andet fordi radioaktiviteten tog livet af mange i årene efter og stadig har konsekvenser den dag i dag.

Nogle tal vidner om cirka 100.000 dræbte, flest i Hiroshima, og andre fortæller, at mere end 200.000 mennesker mistede livet. Alene i de første fire måneder efter bombenedslagene. Dertil skal lægges alle de, der efterfølgende døde på grund af radioaktiviteten. Men tallene er mange og meget usikre.

Sikkert er det, at langt de fleste af ofrene var civile, selv om Hiroshima og Nagasaki var vigtige militære byer.

Usikkerheden gør det selvfølgelig vanskeligt at vurdere, om der var blevet dræbt flere eller færre i Japan, hvis bomberne ikke var faldet. Ligesom det selvfølgelig skal tages i betragtning, hvad alternativet til bomberne var.

Historikere er enige om, at den amerikanske præsident Harry S. Truman i sin retfærdiggørelse af, hvorfor bomberne blev kastet, overdrev antallet af amerikanske soldaterliv, der blev sparet ved at kaste bomber i stedet for at sende tropper ind på landjorden.

Men antallet af japanske ofre ville formentlig have været anseeligt, hvis amerikanerne i en mere langvarig krigsindsats var fortsat med at bombe Tokyo og andre japanske storbyer, samtidig med at soldater kæmpede på jorden.

- Det ville givetvis have kostet mange japanske liv. Alene på en nat i marts dræbte amerikanerne omkring 100.000 japanere ved at kaste brandbomber over Tokyo. Og set fra amerikanernes side, så kunne der også være gået lang tid med at bekæmpe modstandslommer, der ville kunne øge antallet af dræbte amerikanske soldater, siger Poul Villaume.

Så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det ville have skånet liv, hvis bomberne ikke var blevet kastet, må være et klart og rungende:

Måske.

2

Hvornår ville krigen være sluttet?

(Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

I august 1945 var Japan trængt i defensiven. Landets allierede, Tyskland og Italien, havde overgivet sig, og Sovjetunionen og USA holdt japanerne i et jerngreb, som der ikke umiddelbart var udsigt til, at de kunne komme ud af.

Alligevel nægtede Japan at lægge sig ned, da USA i slutningen af juli 1945 krævede en betingelsesløs overgivelse.

- Der var noget i den japanske kultur, som gjorde, at man ikke ville overgive sig. Deres æresbegreb betød, at de ikke ville tabe ansigt. De ville dø for kejseren. Så der skulle formentlig noget drastisk til for at få dem til at overgive sig, siger Poul Villaume.

Det taler jo for, at en overgivelse og dermed afslutningen på Anden Verdenskrig ikke var lige om hjørnet, men:

- Amerikanske efterretningsrapporter vurderede efterfølgende, at japanerne formentlig ville have overgivet sig i løbet af efteråret 1945. Andre vurderede, at det ville være sket i starten af 1946, siger historikeren.

Om det var bomberne eller udsigten til en sovjetisk invasion, der fik kejser Hirohito til at kapitulere den 15. august, er der ifølge Poul Villaume stadig forskellige meninger om.

Men der er bred enighed om, at det ikke kun var bomberne, der gjorde udslaget, for Japan frygtede en landkamp med de mange sovjetiske soldater.

Og japanerne havde ikke lyst til at overgive sig til Sovjetunionen, da der umiddelbart var udsigt til bedre betingelser, hvis man overgav sig til USA, pointerer Poul Villaume.

Hvis atombomberne havde indflydelse på japanernes kapitulation, var det formentlig kun den første af dem.

- Mange historikere mener, at Hiroshima-bomben var uundgåelig, men at Nagasaki-bomben ikke var nødvendig, for det japanske kabinet var samlet om morgenen den 9. august (da bomben faldt over Nagasaki, red.) for at diskutere om overgivelsesbetingelser, siger Poul Villaume.

Den 2. september 1945 blev overgivelsen underskrevet på et amerikansk krigsskib i Tokyo-bugten. Altså mellem en måned og et halvt år tidligere, end den ifølge flere efterretningsrapporter ville være blevet, hvis 'Little Boy' og 'Fat Man' var blevet på de amerikanske fly.

3

Hvad ville der være sket med Japan?

(Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

I dag er Japan en økonomisk supermagt.

Folk er veluddannede, og den teknologiske udvikling blæser afsted i et tempo, hvor selv det japanske højhastighedstog Shinkansen har svært ved at følge med.

Sådan ville det måske ikke have været, hvis bomberne aldrig havde smadret Hiroshima og Nagasaki.

For det kunne have betydet en sovjetisk invasion, og at Sovjetunionens leder Josef Stalin og kommunisterne var nået frem til Tokyo før eller samtidig med Truman og de kapitalistiske amerikanerne, så japanerne var blevet nødt til at overgive sig til begge parter.

- Så kunne man have set en opdeling af landet, ligesom det skete i Tyskland og senere i Korea med alle de problemer, det har givet. Det ville have givet konflikter under Den Kolde Krig mellem øst og vest, der fulgte efter Anden Verdenskrig, siger Poul Villaume.

Og det kunne have givet store udfordringer i forhold udviklingen i Japan.

- Hvis Japan var blevet delt, så ville Japans økonomiske og politiske styrke ikke havde været den samme, som den er i dag, vurderer Poul Villaume.

Men amerikanerne havde sat sig for at gøre Japan til en bastion i Østen og kastede altså bomberne, inden de sovjetiske soldater nåede at invadere Japan, og i de første år efter bomberne var det reelt den amerikanske general Douglas MacArthur, der regerede i Japan.

4

Forhindrede bomberne Tredje Verdenskrig?

En verden splittet mellem øst og vest i krig. Det kunne være blevet konsekvensen, hvis Hiroshima og Nagasaki IKKE var blevet bombet, mener nogle. (Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

Ville der være kommet en Tredje Verdenskrig, hvis Anden Verdenskrig ikke var blevet afsluttet med atombomberne i Hiroshima og Nagasaki?

Ja, mener nogle historikere, for angrebet viste, hvor forfærdelige ødelæggelser en atombombe skaber.

Og med et så voldsomt våben på amerikanske hænder, var der ingen, der havde lyst til at starte endnu en krig, lyder et af argumenterne.

Ifølge Poul Villaume var faren for en ny verdenskrig dog ikke så overhængende, at der skulle en atombombe til for at forhindre det.

- Der var ideologiske- og interessekonflikter mellem Sovjetunionen og USA, og nogle forudså, at de ville komme i konflikt, men ingen af dem ønskede en krig på kort sigt, siger historikeren.

- Men teorien er med til at rejse hele spørgsmålet om, hvad atomvåben kan bruges til? Er det et kraftigt militært våben eller mere et politisk våben, der kan bruges til at holde hinanden i skak?

Poul Villaume mener, at atombomben kan have været med til at skåne verden for endnu en verdenskrig. Men den var også med til at sætte skub i den oprustning, som fulgte i Den Kolde Krig.

- En af hovedpointerne i min bog 'Frygtens logik' er, at konflikten mellem Sovjetunionen og USA var uundgåelig, men at konfliktens ekstreme militarisering og atomare overoprustning måske kunne være undgået, siger Poul Villaume.

5

Ville USA havde smidt atombomben et andet sted?

USA havde formentlig kastet en atombombe et andet sted, hvis det ikke var sket i Japan i 1945. Men hvor? (Foto: Illustration: Oliver Seppo © (c) DR)

Da USA først havde udviklet en atombombe og testet den med en vellykket prøvesprængning i New Mexicos ørken den 16. juli 1945, opstod der et kæmpe pres mod præsident Truman.

Den militære ledelse ville teste, hvad det nye våben kunne. Og målene var udset.

- Noget tyder på, at der var en kynisk vurdering af, hvor man kunne afprøve de nye våben, og at man havde gemt Hiroshima og Nagasaki til netop det formål, siger Poul Villaume.

Det nye våben blev betragtet som mere effektiv krigsførelse, og så tænkte man ikke så meget på, at der kunne dø en masse civile.

- Holdningen til tab af menneskeliv ændrede sig i løbet af krigen, og man så groft sagt stort på, om der skulle dø 200.000 flere, når der allerede var blevet dræbt over 50 millioner mennesker i løbet af Anden Verdenskrig. Nyheden om bomben blev umiddelbart mødt med jubel både i Europa og USA, hvor man også fra officielt hold underdrev konsekvenserne af bombningen og den efterfølgende radioaktivitet, siger Poul Villaume.

Harry S. Truman blev efterfølgende mere forsigtig i omgangen med atomvåben og sagde nej, da nogle amerikanske generaler anbefalede at kaste en atombombe i Korea i 1950.

Men det kunne måske have været netop i Korea, at atombomben var blevet testet, hvis den militære ledelse ikke havde fået sin vilje i august 1945, vurderer Poul Villaume.

For det nye våben var formentlig blevet testet på et eller andet tidspunkt. Enten af amerikanerne eller Sovjetunionen, der var klar med en atombombe i 1949.

- Sovjetunionen truede med at bruge den under Suez-krigen i 1956, og amerikanerne overvejede at bruge atombomben til at hjælpe Frankrig mod vietnameserne i 1954, og de overvejede også at gøre det under Taiwan-konflikten med Kina i midten og slutningen af 1950'erne, siger Poul Villaume.

Der er aldrig siden angrebene på Hiroshima og Nagasaki blevet brugt atombomber i krig.

Facebook
Twitter