Hvis nu Kennedy aldrig var blevet skudt - havde sortes rettigheder så set anderledes ud?

Hvad var der sket med USA, hvis John F. Kennedy var blevet genvalgt? Dét forsøger ny podcast at give svar på.

Det er november 1963.

Den amerikanske præsident John Fitzgerald Kennedy - kendt som JFK - sidder bag i sin bil med sin kone i Dallas, Texas. Han er i byen for at ordne nogle politiske problemer i det demokratiske parti og med borgerrettigheder i sydstaterne. Og så selvfølgelig med et øje på et forestående genvalg.

Klokken 12.30 bliver han skudt to gange. Én gang i ryggen og én gang i hovedet. En halv time senere bliver den yngste valgte præsident i amerikansk historie erklæret død.

Sådan lød det, da præsident Kennedy blev erklæret død i Radioavisen den 22. november 1963:

0:00

... Men forestil dig så lige, at det ikke var sket.

At han ikke havde siddet i en åben bil. At han måske slet ikke havde befundet sig i Dallas lige dér. At han ikke var død, men i stedet havde vundet genvalg ved valget i 1964 og var fortsat som præsident.

Hvad var der så sket med borgerrettighedsfremskridtene i 60'ernes USA?

John F. Kennedy stod for eksempel bag de efterhånden legendariske ord som "ich bin ein berliner" og "spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land". (Foto: handout © Scanpix)

Den tanke leger P1-podcasten 'Hvad nu hvis...?' med. Det kaldes kontrafaktisk historie, og spørger man Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og har studeret amerikansk historie i over 40 år, kunne et genvalg af Kennedy meget vel have betydet, at vilkårene for fattige, sorte amerikanere først var blevet forbedret senere, end de reelt blev.

Kennedy bliver ellers ofte forbundet med det progressive og liberale USA, og den tanke trækker også tråde frem til i dag, hvor der bliver demonstreret for sortes vilkår i USA.

I 2017 kunne et "hvis Kennedy havde været i live"-skilt eksempelvis spottes til en amerikansk demonstration. Og i Oliver Stones Oscar-nominerede film 'JFK' fra 1991 er konklusionen også, at alt - både indenrigs- og udenrigspolitisk - går galt i USA efter mordet.

Men havde forholdene for sorte amerikanere, som der stadig demonstreres mod i dag, i USA nødvendigvis været et andet og bedre sted, hvis Kennedy havde overlevet, og hans vicepræsident, Lyndon B. Johnson, ikke havde overtaget præsidentembedet?

Det tvivler lektor Niels Bjerre-Poulsen på.

- Johnson har mulighed for at bruge mordet på Kennedy så dygtigt politisk, at der er ting, der kan lade sig gøre for ham, som nærmest ikke har kunnet lade sig gøre siden, siger han.

Johnson en bedre politisk håndværker

I 1960 havde Kennedy vundet en meget snæver valgsejr over republikaneren Richard Nixon, der senere blev præsident selv.

- Kennedy spillede den største rolle ved at tænde forhåbninger. Han var nok meget den rette mand på det rette tidspunkt. For selvom han havde et meget skrantende helbred trods sin rekordunge alder, blev han et billede på ungdommelig vitalitet, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Til gengæld havde han svært ved at få dele af sin politik igennem, da han ikke var frygteligt populær i sydstaterne især på grund af et løfte om at ville gennemføre borgerretslovgivning, der skulle give blandt andet sorte flere rettigheder.

Det problem havde hans vicepræsident, Lyndon B. Johnson, til gengæld ikke. Han var selv fra det sydlige USA - og så var han ifølge Niels Bjerre-Poulsen en helt utrolig dygtig poltisk håndværker - og langt bedre end Kennedy.

Han var en erfaren majoritetsleder i senatet og var ifølge Bjerre-Poulsen kendt og berygtet for at have snavs på alle i senatet.

Og da Kennedy så i november 1963 bliver myrdet, er det ham, som vicepræsident, der overtager præsidentposten.

Bruger Kennedys død

Skiftet på præsidentposten får stor betydning for, hvilken lovgivning man kan få presset igennem, mener Niels Bjerre-Poulsen. Især på spørgsmålet om sortes rettigheder.

- Det er svært at sige, at det havde været bedre for borgerrettighedsspørgsmålet, hvis Kennedy havde levet, siger Niels Bjerre-Poulsen.

På trods af den uhyre travle lovgivningsperiode bliver Lyndon B. Johnsons eftermæle overskygget af Vietnam-krigen, som han var øverste ansvarlige for. Da John F. Kennedy døde, var der omkring 15.000 amerikanske tropper i landet - i slutningen af Johnsons præsidentperiode var der over 500.000. På fotoet bliver han erklæret præsident ombord på Air Force One. (Foto: ho © Scanpix)

De efterfølgende to perioder med Lyndon B. Johnson ved roret bliver nemlig lovgivningsmæssigt de travleste perioder i amerikansk historie.

- Han kunne bruge Kennedy-mindet til at sige: "Her er, hvad han ønskede. Lad os få det gennemført."

Og hvad er det så, han får gennemført?

- En kæmpe stribe af reformer, der har kæmpe betydning for, hvordan USA er i dag, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

  1. 1

    Diskrimination på baggrund af hudfarve, køn, race og seksualitet bliver ulovligt.

  2. 2

    Det samme bliver raceadskillelse og love, der diskriminerer ved valgprocedurer og forhindrer minoriteter i at stemme.

  3. 3

    En masse amerikanere løftes ud af fattigdom, og der bliver sendt en masse penge mod at forbedre uddannelsesniveauet for især de svageste.

En del af lovgivningen tror Niels Bjerre-Poulsen godt kunne være kommet igennem under Kennedy.

- Men han havde særligt svært ved borgerrettighedsområdet. Og Kennedy havde næppe vundet valget så stort, som Johnson gjorde, siger USA-eksperten om 1964-valget, hvor Lyndon B. Johnson ganske enkelt bankede sin modstander, Barry Goldwater, med en cirka 23 procentpoint større andel af stemmerne.

Samtidig var der ifølge Niels Bjerre-Poulsen nogle barrierer for bekæmpelsen af fattigdom blandt sorte amerikanere, som Lyndon B. Johnson kunne komme udenom med hjælp fra Kennedys død.

- Det er ikke fordi, jeg siger, at det var godt, at JFK døde – for hvem ved; han kunne måske have udrettet de samme ting, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- Men hans død skabte nogle betingelser for nogle af de vigtigste sociale reformer i USA overhovedet i det 20. århundrede.

Facebook
Twitter