Ian Fleming og James Bonds danske forbindelse

Agent 007 var en længsel for forfatteren, Ian Fleming, der skabte helten ud fra sin egen agentfortid – og med Danmark som inspirationskilde.

Hvad er forbindelsen mellem Ian Flemming, Kong Christian X, James Bond og krigshelten Anders Lassen?

Af Martin Schantz Faurholt

Ian Fleming hentede inspiration til James Bond-figuren i sit eget liv som britisk agent – tilsat alt det, han aldrig blev. Men også her til lands, afslører Rasmus Paaske Larsen, Bond-ekspert og forordsskribent i de nyligt genudgivne Bond-bøger på dansk fra forlaget Rosenkilde og Bahnhof.

- Man skal være opmærksom på, at den figur, der optræder i bøgerne, er meget anderledes end den figur, der optræder i filmene, siger Bond-kenderen og supplerer.

- I bøgerne er Bond en person, der føler lede ved sit arbejde en gang imellem. Han kaster op, når han er udmattet eller har fået bank. Han bløder, han græder, og han lider tab. Han bliver såret, han bliver alkoholiseret, og han er lige ved at gå i hundene. Han bliver skræmt og bange og må overvinde noget i sig selv.

Fleming ville skildre et ufuldkomment menneske, og ligesom sin fiktive spionhelt levede han selv en udsvævende tilværelse i tobaks- og alkoholtåger.

Kritikerne af hans fortællinger klandrede ham for at spekulere i sex, vold og snobberi. Men historierne skal ikke forveksles med virkeligheden, det er eskapisme, forklarer Rasmus Paaske Larsen med et citat fra en anden stor spionforfatter fra samme periode - John le Carré:

- Han [Fleming] skabte et marked, som jeg på en måde har været i stand til at udnytte. Mine bøger bliver altid sammenlignet med hans. Men der er naturligvis nogle grundlæggende forskelle. Fleming skrev om heltene; jeg skrev om ofrene. Flemings tilgang var flugten, min var engagement. Fleming lod det, som læserne ønskede, ske; jeg lod det, som de håbede ikke ville ske, udfolde sig, skal le Carré have sagt om sin medforfatter i 1965, lidt over et år efter Flemings død i august 1964.

Fra korrespondent til agent

Før Anden Verdenskrig blev Ian Fleming ansat som journalist ved det britiske nyhedsbureau Reuters. Bureauet sendte ham til Moskva i det daværende Sovjetunionen for at dække en skueproces mod seks engelske ingeniører, anklaget for spionage.

- Det var første gang, Ian Fleming blev udsat for sådan egentlig storpolitisk spil og intriger, fortæller Rasmus Paaske Larsen og fortsætter.

-Han prøvede i den forbindelse at få et interview med Stalin, og til sin egen overraskelse fik han faktisk et telegram, der var signeret af Joseph Stalin, som afslår at deltage i et interview, fordi han havde for travlt.

Den aspirerende agent gjorde sit arbejde godt og blev i maj 1939 – lige inden Anden Verdenskrigs udbrud – inviteret til en frokost med søværnets efterretningstjeneste, Naval Intelligence, i England. Heriblandt admiral John Godfrey, som netop var blevet udnævnt til leder af den engelske flådes efterretningstjeneste.

- Fleming har været god til at tale for sig, for det ender i hvert fald med, at han bliver bedt om at tiltræde som personlig assistent for admiral Godfrey, siger Rasmus Paaske Larsen og tilføjer, at admiralen senere tjente som inspiration for en central rolle i Bond-serien.

- Man antager generelt, at Godfrey var den person, der blev prototypen på James Bonds chef. Den figur, der hedder ”M” i bøgerne.

En Bond bag skrivebordet

Bonds agentliv synes langt fra Flemings, hvor skudvekslingerne og bileksplosionerne var forbeholdt slagmarken i Hitlers Europa. Der kom han sjældent som skrivebordsgeneral i efterretningstjenesten med administrativt ansvar.

Sammenligningen er derfor strammet gevaldigt, mener Rasmus Paaske Larsen, med hentydning til især tv-verdenens idealisering af spionforfatterens arbejde under Anden Verdenskrig.

- Dér bliver Ian Fleming fremstillet som prototypen på James Bond, og det er altså en vild overdrivelse. Der er ingen holdepunkter i virkeligheden, det er en glorificering, siger han.

Papirnusseriet til trods var Fleming fremragende i sit planlægningsarbejde. Derfor nagede det ham ekstra meget, når anerkendelsen udeblev på hjemmefronten.

- Nogle af hans venner begyndte lidt nedsættende at omtale ham som en chocolate sailor, altså en, der bare kom meget nemt igennem krigen, og det passede faktisk ikke, fordi han gjorde sig ret umage, fortæller Paaske Larsen.

Det viste han bl.a. ved at stå for oprettelsen af 30 AU (Assault Unit), en commando-enhed som skulle rykke ind bag fjendens linjer og sikre efterretninger, inden de blev destrueret i takt med, at de allierede trængte tyskerne tilbage mod krigens slutning. Det formentlig største resultat opnåede Fleming, da det lykkedes 30 AU at få fingre i den tyske flådes samlede arkiver. Tonsvis af papirer, der senere blev brugt i retsopgøret mod nazisterne – og var blandt de største kup under verdenskrigen.

Medvirken til Befrielsen

Ikke en eneste britisk hæder tilfaldt Ian Fleming i Hans Majestæts tjeneste, selv om han havde været med til at planlægge flere vellykkede, militære operationer. Han fratrådte sin stilling i admiralitetet 10. november 1945.

- Hvis man læser biografier om Ian Fleming, så er det udpræget, at der i langt de fleste – også sådan rimelig officielle omtaler – står, at der ikke var nogen lande, der gav ham nogen medaljer. Han var fraværende, når de skulle uddeles, siger Rasmus Paaske Larsen.

John Pearsons bog om forfatteren, ”The Life of Ian Fleming”, omtaler en anden historie. Nemlig at Danmark – som det eneste land – hædrede ham officielt med ”the Commander’s Cross of the Order of the Dannebrog”, altså kommandørkorset af Dannebrog. I virkeligheden var der imidlertid tale om, at Danmark tildelte Ian Fleming Kong Christian X’s Frihedsmedalje.

Ian Fleming modtog Kong Christian Xøs Frihedsmedalje, som blev tildelt udlændinge og danskere bosat i udlandet, som gjorde en særlig indsats for Danmark under krigen.

Efter udsagn fra det danske Gesandtskabs kontaktperson, en commander Todd, havde Fleming hjulpet mange af de danske søofficerer, som ønskede at indgå i allieret krigstjeneste. Navnlig med den vanskelige flugt fra Danmark, over Sverige, til England. Det danske gesandtskab i London indstillede derfor commander Fleming til dansk dekorering.

-Det fører til, at Ian Fleming i et brev dateret 8. oktober 1947 får besked om, at han er blevet tildelt Kong Christian X’s Frihedsmedalje, ”som det har behaget Hans Majestæt Kongen af Danmark at tildele ham som tak for den værdifulde assistance,” citerer Paaske Larsen.

En tiltrængt anerkendelse for Ian Fleming, der formulerede sin dybeste taknemlighed i et brev til den danske ambassadør efterfølgende.

- Han er meget rørt over den ære, som er blevet ham udvist. Han udtrykker sin oprigtige påskønnelse af, at man havde fundet, at hans indsats under krigen kunne have medvirket til befrielsen af Danmark, siger Bond-specialisten.

Det danske forbillede

Bonds allierede i bøgerne har som regel modtaget The Kings Medal; med lidt god vilje kan det beskrives som den britiske pendant til Kong Christian X’s Frihedsmedalje. Men det er måske ikke forfatterens eneste hilsen til Danmark.

Det antyder Brian Gordon Letts bog ”Ian Fleming and SOE’s Operation Postmaster”.

James Bond, der skulle være sammensat af flere personer, fik navn efter en amerikansk fugleekspert, men var også inspireret af folk, Ian Fleming havde mødt i militærtjeneste.

Her kom en ganske særlig dansker ind i billedet, i forbindelse med ”Operation Postmaster”, som Fleming havde været med til at organisere.

- En af dem, som Ian Fleming kan have mødt under Anden Verdenskrig, er den danske officer i den britiske hær Anders Lassen. Den eneste ikke-englænder, der under Anden Verdenskrig fik Viktoriakorset, en meget, meget høj engelsk militær anerkendelse, siger bondologen – dog med et lille forbehold.

- Det er jo gratis at fremkomme med den teori, at Anders Lassen er én af virkelighedens inspirationskilder til verdens mest kendte hemmelige agent, men det er ret sjovt, når nu det ikke er en dansker, der har fremført teorien.

Facebook
Twitter