Kæmpede for dansk guldaldermaleri: Derfor var det vigtigt at beholde i Danmark

Wilhelm Marstrands portrætmaleri har et meget sjældent motiv, der er et vidnesbyrd om vores kolonihistorie, forklarer direktøren for Statens Museum for Kunst, der har købt maleriet tilbage på danske hænder.

Beskåret version af Wilhelm Marstrands portræt, som blev lavet til hans bror Otto Marstrand. (Foto: Victor Schrøder Friis DR Nyheder)

Først blev den store danske guldaldermaler Wilhelm Marstrands portrætmaleri af hans niecer og deres mørke barnepige Justina solgt til en udenlandsk køber.

Det skete ved en

auktion
tilbage i maj hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner for 900.000 kroner.

Så nedlagde Folketingets Kulturværdiudvalg forbud mod, at maleriet bliver ført ud af landet, fordi værket blev vurderet som en 'umistelig kulturværdi af

afgørende
national betydning'.

Tidligere fredag kom det så frem, at maleriet er købt tilbage på danske hænder, og det er Statens Museum for Kunst, der har grebet til lommerne.

Et sjældent motiv

Men hvorfor er maleriet så vigtigt at beholde i Danmark?

- Det er først og fremmest, fordi det er et sjældent motiv. Man kan diskutere, om det er et guldaldermesterværk, men det er Wilhelm Marstrand, der har malet det og samtidig et af de få malerier, vi har, hvor der optræder en person fra De Vestindiske Øer, siger Mikkel Bogh.

Han er direktør for Statens Museum for Kunst og næstformand i Kulturværdiudvalget.

Maleriet er fra 1857, hvor Danmark stadig havde en dansk koloni i Caribien, også kendt som 'De Vestindiske Øer'.

- Det er umistelig

kulturarv
, fordi vi har så få spor fra den tid, siger han.

Wilhelm Marstrands portrætmaleri fra 1857 af barnepigen Justina og hans to niecer i Frederiksberg Have. (© Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

En velintegreret barnepige

Det er samtidig meget sjældent, at vi ser et portræt fra den tid med en mørk barnepige.

- Mørke barnepiger var ikke motivværdige, og hvis de blev portrætteret, var det ofte ude i siden af billedet. Derfor er det også meget specielt, at Wilhelm Marstrand vælger at placere barnepigen i centrum af billedet, siger Mikkel Bogh.

- Der er ingen tvivl om, at det er hende, der er hovedmotivet og at hun på mange måder er ligestillet med børnene og skal fremstå som velintegreret, fortæller han.

Det sidste ses blandt andet ved, at Justina er svøbt i rødt og hvidt, i noget der kunne ligne

Dannebrog
. Det er dog samtidig også med til at vise noget om den danske nations overlegenhed i forhold til et fremmed kontinent.

Pigernes høje pander på billederne kan også ses som et udtryk for kulturel overlegenhed.

- Justina har har ligesom den æstetiske og kropslige overlegenhed, hun ses som noget eksotisk og som noget, der pynter, men pigerne er portrætteret intellektuelt og kulturelt overlegne, fortæller han.

En magtdemonstration

Og selvom det var sjældent at se mørke barnepiger portrætteret på et maleri, var det bestemt ikke fordi man ønskede at skjule, at man havde én.

- Det var samtidig også en magt- og velstandsdemonstration at vise, at man har haft råd til at hente en barnepige helt fra De Vestindiske Øer, fortæller han.

Statens Museum for Kunst har købt maleriet tilbage for hammerslagspris plus salær, og det vil allerede fra omkring næste uge blive en del af udstillingen 'Ufortalte historier', der handler om dansk kolonihistorie.

Det vil samtidig være første gang, maleriet bliver udstillet i Danmark.

Facebook
Twitter