Kærestepar fandt sølvskat og vikingeguld. Og gamle makreldåser og kondomæsker

Udstilling med danskernes arkæologiske fund åbner i morgen i Jelling.

I dag åbner kulturminister Mette Bock Nationalmuseets danefæudstilling i Jelling for 150 amatørarkæologer, og fra i morgen, søndag, åbnes dørene for offentligheden.

Her kan du komme helt tæt på de største og flotteste af danskernes fortidsfund, der fortæller noget helt særligt om vores fælles fortid.

To af de danskere, der har gjort et imponerende fund, er kæresteparret- og amatørarkæologerne Michael Kildal Frederiksen og Iben Kehlet Sejersen fra Haderslev.

Dr.dk mødte dem kort før åbningen af udstillingen, hvor de fortæller, at de kun havde prøvet deres metaldetektorer få gange, før Michael for få år siden pludselig stødte på en vaskeægte sølvskat, da han gik med sin nye metaldetektor på en af sine venners mark.

- Han sagde, det var fint, at jeg gik på hans mark. Bare jeg ikke fandt noget, så den skulle ødelægges. Men det skete jo, griner Michael Kildal Frederiksen.

Fandt sølvskat og guldperle

Han begyndte nemlig at finde sølvmønter på marken. Så mange, at han til sidst fandt ud af, at der måtte ligge en nedgravet skat, og han kontaktede derfor det lokale museum i Haderslev.

Herefter fortsatte detektorarbejdet og udgravningen i samarbejde med museet.

I forbindelse med deres videre søgen efter sølvskatten, gjorde parret endnu et fund på samme mark. Og denne gang var det Iben, der fandt noget særligt.

- Lige pludselig kan jeg høre i et skel mellem to marker, at der bare kommer en klokkeklar lyd fra metaldetektoren.

Hun har dog lånt en metaldetektor, som hun ikke kender så godt, og spørger derfor Michael, om ikke han vil komme over med sin.

Iben Kehlet Sejersen og Michael Kildal Frederiksen ved montren, hvor deres fund - sølvskatten og guldperlen - er udstillet. Deres fund er også kendt som Errestedskatten. (Foto: Trine Birk © Dr)

- Michael og jeg skiftes derefter til at grave ud med en lille håndskovl, der hvor lyden er. På et tidspunkt, hvor han hakker skovlen ned i jorden, springer der simpelthen en guldperle ud af jorden og lige ud i hænderne på mig, fortæller Iben Kehlet Sejersen.

- Det var helt fantastisk og helt vildt. Du er slet ikke i tvivl, når det er guld, du finder. Selvom det har ligget i jorden i 1000 år, har det samme farve, siger hun begejstret.

Et overraskende motiv

Nu kan sølvskatten og guldperlen så ses, side om side, i en montre på udstillingen.

Da vi møder parret i udstillingshuset, er det første gang de har set guldperlen renset for jord – og det har givet dem en helt ny viden, som de er meget begejstrede for.

Motivet på perlen har nemlig vist sig at være et hjerte med to turtelduer omkring.

- Selvfølgelig er det turtelduer, det er mig og Iben jo også, griner Michael Kildal Frederiksen.

Samtidig betyder motivet, at de nu bedre kan tidsbestemme perlen.

- Der er både fuglene, som er så udpræget vikingeagtige, og så er der hjertet, som er et kristent symbol. Så pludselig smelter de to tider sammen, og vi finder ud af, at den er fra sen vikingetid til tidlig kristendomsperiode, og det synes vi er sjovt, fortæller Iben Kehlet Sejersen.

Her ses guldperlen, som Iben Kehlet Sejersen fandt, før den blev renset, Motivet er et hjerte med en turteldue på hver sin side. - Vi tænker, at det sagtens kunne være en morgengave til en nygift. Det ved vi, man har givet i hundredevis af år, og man kan næsten ikke forestille sig nogen bedre gave for at vise kærligheden, siger formidler Morten Teilmann-Jørgensen. (© Nationalmuseet)

Gamle makreldåser og kondomæsker fra 50'erne

Selvom Iben Kehlet Sejersen og Michael Kildal Frederiksen var helt grønne som detektorfolk, da de i dén grad fik dobbelt-jackpot, fortæller de, at det trods alt ikke er hver dag, de finder en sølvskat og en guldperle fra vikingetiden.

- Først tænkte jeg: 'Det er let det her', griner Michael Kildal Frederiksen.

Siden det heldige fund, har han dog også fundet mange poser af skrald med metaldetektoren, fortæller han.

- Ja, hvad vi ikke finder af redskaber fra traktorer, dåser og søm. Vi finder rigtig mange sjove ting, fortæller Iben Kehlet Sejersen og fortsætter:

- Men det er ikke sådan, at hvis det ikke er vikingetid, så er det bare ikke godt nok. Vi finder masser af mønter fra 1700- og 1800-tallet, og dem må vi gerne beholde, fordi det er efter 1536. Så længe det ikke er store sølvmønter eller en skat. Og det, synes vi, er mindst lige så spændende, for det fortæller noget om, hvem der har gået på den her mark.

- En stor del af fundene har dyremotiver. På den måde kan vi få forbindelse til fortiden. Det fortæller os, hvilken drømmeverden, vores forfædre har haft., fortæller Morten Teilmann-Jørgensen. Her ses Fenris-ulven med en arm i munden. (© Nationalmuseet)

- Vi bruger utroligt meget tid på at gå hjem og søge på information om det, vi har fundet. Så for os kan det jo være lige så sjovt at finde en makreldåse fra en speciel tid, supplerer Michael Kildal Frederiksen.

- Eller en kondomæske, griner Iben Kehlet Sejersen.

- Ja, dem gemmer vi. Regard-kondomæskerne fra 1950'-60'erne. De er så sjove. Man er ikke rigtig detektor-mand, før man har fundet en Regard-dåse. Dem har jeg fundet mange af, griner Michael Kildal Frederiksen.

Fortidsfund - sådan gør du

  • Spørg altid ejeren af jorden - for eksempel kommunen eller din lokale landmand - om du må lede med din metaldetektor efter genstande i området.

  • Hvis du håber at finde noget fra vikingetiden, er gamle vikingebyer som Hedeby, Jelling, Ribe og Aarhus gode steder at forsøge.

  • Gå evt. på jagt, hvor der allerede har været andre spændende fund.

  • Gå til dit lokale museum, hvis du tror, du har fundet danefæ. Danefæ tilhører nemlig staten.

  • Hvis du finder danefæ, får du en dusør vurderet efter genstandens vægt og kulturhistorisk værdi.

  • Du kan læse mere om indlevering af danefæ her. Kilde: Morten Teilmann-Jørgensen og natmus.dk

Facebook
Twitter