Kan det virkelig være rigtigt?! 10 ting du (måske) ikke vidste om kvinder og mænd i Danmark

Hvor lidt tjener kvinder i forhold til mænd? Og hvor stor en del af barslen står kvinderne for? Få styr på fakta i den ophedede debat om ligestilling.

Der er foretaget to præciseringer i artiklen 12. august. Mellemrubrikken 'Få kvinder i toppen koster på bundlinjen' er præciseret til 'Få kvinder i toppen kan koste på bundlinjen'. Formuleringen 'har du lederambitioner, og er du kvinde, så har du statistikken imod dig' er ændret til: 'Hvis du er kvinde og leder, så er du ikke en del af flertallet i erhvervslivets top.'

Det er mere end 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark, og mere end 140 år siden, at kvinder fik lov til at studere på universitetet. Og siden midten af 1970'erne - ja, der har vi også haft en lov om ligeløn i Danmark, der skal sikre ligeløn mellem kønnene.

Alligevel halter kvinderne stadig bagefter, når det kommer til at indtage visse job og funktioner, ligesom der stadig er forskel på den løn, mænd og kvinder tjener.

I den nye serie på DR2+ 'Alle hader feminister', der fra i dag kan ses på DRTV, dykker komiker Ane Høgsberg ned i nogle af de områder, hvor der stadig er manglende ligestilling i Danmark - og i den forbindelse præsenterer hun en masse tal og statistik.

Det er især områder som arbejdsmarked, barsel og løn, hun undersøger, og hun fokuserer på, hvad den manglende ligestilling koster samfundet.

- Vi tager udgangspunkt i ligestilling fra det mindst mulige føleføle-sted: Økonomi, som Ane Høgsberg selv siger.

Årsagerne til, at tallene ser ud som de gør, er mange. Tradition, kultur og historie kan forklare nogle af forskellene - ligesom også personlige valg blandt mænd og kvinder kan spille ind.

Vi dykker ned i nogle af tallene fra programmet herunder.

1

Mindre end hver 3. leder er en kvinde

Hvis du er kvinde og leder, så er du ikke en del af flertallet i erhvervslivets top.

Ifølge World Economic Forums ’Gender Gap’-rapport fra 2018 og en rapport fra Boston Consulting Group fra 2019, er det kun 27% af lederstillinger, der indtages af kvinder i Danmark. Det gør, at Danmark indtager en global 95. plads, når det kommer til kønsdiversitet i lederskab.

I 2006 lå Danmark på en 53. plads i samme kategori, så det er hele 42 pladser, vi er rykket ned på lidt over et årti.

Ane Høgsberg er vært på serien 'Alle hader feminister'. I programmet præsenterer hun en masse tal og statistik, som du kan se et eksempel på i klippet herover.

Årsagen til at Danmark er raslet ned ad rangstigen, skyldes ifølge World Economic Forum, at mens man i andre lande har fået flere kvinder ind i ledelsesstillinger det seneste årti, så er den udvikling gået i stå i Danmark. Vi altså ikke blevet dårligere til kønsdiversitet med årene. Der er bare mange, mange andre lande, som er blevet meget bedre end os.

2

Lav kønsdiversitet er ikke et problem for danske mænd

Spørger man mændene, om de oplever problemer med den lave kønsdiversitet i lederskab, så er det ifølge Boston Consulting Groups rapport fra 2019 kun tre procent af danske mænd, der opfatter den såkaldte ’diversitets-bias’ som problematisk.

Det er meget lavere end hos vores nordiske naboer.

I Norge er det for eksempel 23 procent af mændene, der oplever problemer med manglende diversitet – selvom Norge indtager en global 2. plads, når det kommer til kønsdiversitet i lederskab (hvor vi i Danmark indtager en 95. plads).

3

Få kvinder i toppen kan koste på bundlinjen

En lang række forskellige undersøgelser viser, at en større andel af kvinder i ledende stillinger eller i bestyrelserne kan måles positivt på bundlinjen.

En lignende undersøgelse fra den Internationale Valutafond (IMF) fra 2016 viser, at virksomheder med kvinder i direktion og bestyrelse har en såkaldt ’signifikant højere rentabilitet’. Med andre ord, så viser undersøgelsen at virksomhedens lønsomhed er op til otte procent bedre, hvis én mand i topledelsen erstattes af én kvinde.

4

Kvinder tjener ikke det samme som mænd i samme fag

Det betaler sig at være mand på det danske arbejdsmarked.

Tal fra Danmarks Statistik i 2019 viser, at løngabet mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn i 2018 var på 12,8 procent.

Med andre ord tjente kvinder i 2018 87 kroner og 20 øre, hver gang en mand tjente 100 kroner.

At lønnen er lavere i fag med mange kvinder, kan der ifølge VIVE være flere forklaringer på. En af dem går tilbage til en tjenestemandsreform i 1969, hvor kvindefag i den offentlige sektor blev indplaceret lavere end mandefag. Den indplacering er så afspejlet i efterfølgende forhandlinger om overenskomst.

Men en gennemgang af en lignende lønstatistik fra Danmarks Statistik i 2017 foretaget af DR viser, at lønforskellen også gør sig gældende i mandens favør, når mænd og kvinder arbejder indenfor det samme arbejdsområde– også i de såkaldte kvindejobs.

For eksempel tjener en mandlig sygeplejerske ifølge 2017-tallene fra Danmarks Statistik omtrent 259 kroner i timen, mens hans kvindelige kolleger i samme jobfunktion må nøjes med 18,50 kroner mindre. De går nemlig til en gennemsnitlig timeløn på 240,50 kroner i timen.

5

Kvinderne står stadig ved kødgryderne

Hver tredje kvinde i et fast parforhold bruger omkring 20 timer om ugen på husligt arbejde. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i 2018.

Ud over at passe deres fuldtidsjob, bruger hver tredje kvinde altså hvad der svarer til tre fulde arbejdsdage om ugen på at hente børn, gøre rent, handle ind, lave mad og ordne vasketøj.

Det er ifølge undersøgelsen mere end hvad mændene bruger. 65 procent af de adspurgte kvinder angiver, at de bruger mere tid end deres partner på husligt arbejde.

Ifølge FA forplanter den ulige arbejdsfordeling i hjemmet sig til arbejdsmarkedet. Det kan ifølge FA være årsagen til, at der er færre kvinder på ledelsesposter i Danmark.

Men måske kommer fremtiden til at se anderledes ud i de danske hjem.

I undersøgelsen svarer 42 procent af danskerne mellem 18-34 år, at de bruger den samme mængde tid på husligt arbejde som deres partner. Det samme er eksempelvis kun tilfældet for 27 procent af de 50-64 årige.

6

Kvinder tager 90 procent af barslen

I Danmark har vi rigtig, rigtig gode barselsrettigheder.

Den gravide har ret til at gå fra på barsel fire uger inden fødsel, far eller med-mor har ret til 14 dages orlov i forbindelse med fødslen. Herefter har kvinder ret til 14 ugers barsel efter fødslen, mens der derudover kommer 32 uger, som forældrene kan dele imellem sig.

Men fordelingen af hvem, der ender med at tage barslen, viser, at kvinder tager så godt som den fulde barsel. Rundt regnet tager kvinder 90 procent af barslen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik tog kvinder, der fik barn i 2018, i gennemsnit 273,9 dages barsel. Til sammenligning tog de mænd, der fik barn i 2018, i gennemsnit 31,9 dages barsel.

Det gør Danmarks til bagtrop sammenlignet med vores nordiske naboer, når man ser på hvor stor en andel af den samlede barsel, der tilfalder mændene. I Island tog mændene i 2015 for eksempel næsten 30 procent af den samlede barsel, mens de svenske mænd i 2015 tog omkring 26 procent af den samlede barsel. I 2015 tog danske mænd omkring 9 procent af den samlede barsel.

Flere eksperter fremhæver, at den skæve fordeling af barslen er et ligestillingsproblem - både for mænd og kvinder.

7

Børn koster på kvinders formue

Mens mænd og kvinder følger den samme lønmæssige udvikling i starten af deres karriere, sker der noget, når det første barn melder sig på banen.

Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, London School of Economics and Political Science og Princeton University fra 2018 viser, at mænd og kvinders indkomst stort set udvikler sig parallelt indtil fødslen af deres første barn. Herefter falder kvinders arbejdsindkomst brat umiddelbart efter fødslen:

Tallene viser, at fødslen af det første barn ”koster” moderen et fald i indtjeningen på cirka 30 procent i årene lige efter fødslen, hvilket hovedsagelig skyldes, at det er mødrene, der tager hovedparten af barselsorloven.

Forskningen viser, at mange af kvinderne aldrig indhenter det løntab. Efter 10 år ligger kvindernes arbejdsindkomst stadig i gennemsnit cirka 20 procent under, hvad den ellers ville have været.

Modsat kvinderne, mærker mændenes indkomst ikke noget til, at de får børn.

En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2017 viser, at det løngab, der kommer mellem mænd og kvinder, når de får børn, kan mindskes, hvis fædrene tager mere barsel.

8

Din sikkerhedssele er designet til en mand

Hvis vi bevæger os lidt væk fra lønstatistikkerne og barselsstatistikkerne for et øjeblik, så tegner der sig en anden skævhed: At verden i høj grad er designet til mænd.

Det er konklusionen i bogen ’Invisible Women: Exposing Data Bias in a World Designed for Men’ fra 2019. Heri undersøger forfatteren Caroline Criado Perez, hvordan såkaldte kønsblinde data har sat mænd i centrum – hvilket i værste fald kan være livsfarligt for kvinder, og Perez fremlægger en lang række eksempler inden for både økonomi, socialpolitik, transportpolitik, byudvikling, lægemidler og design, der belyser, hvor udbredt ’hankøn-hvis-intet-andet-anføres’-tænkningen er.

Et eksempel er når man tester bilers sikkerhed. Her bruger man som oftest testdukker, der er udformet ligesom ’gennemsnitsmanden’ i forhold til højde, kropsbygning og vægt. Bruger man en ’kvinde-testdukke’, så er det som regel en nedskaleret version af mandedukken. Der er med andre ord ikke taget højde for mænd og kvinders anatomiske forskelle. Derudover placeres den kvindelige testdukke ofte i passagersædet frem for førersædet.

Det resulterer, ifølge forfatteren Caroline Criado Perez, at for eksempel sikkerhedsseler og airbags udvikles til at passe til gennemsnitsmanden.

Og sikkerhedsseler er ikke det eneste sted, hvor ’hankøn-hvisintet-andet-anføres’-tænkningen kommer til udtryk.

Også i udviklingen af lægemidler er der mangel på data fra kvinder. Her går man ifølge bogen også ofte ud fra, at kvinder blot er en mindre udgave af mænd – og altså blot skal have mindre doser end mænd.

Men sådan er det ikke, hvilket flere studier også viser. Blandt andet på grund af hormoner. Der kan således være store forskelle på både symptomer og bivirkninger mænd og kvinder imellem ved de samme sygdomme.

9

Ligestilling kan få folk op i det røde felt

Når emnet faldet på ligestilling og feminisme på sociale medier, så går kommentarsporet som regel amok. Og ikke med en god tone.

En rapport lavet af Institut for Menneskerettigheder i 2017 viser, at ligestilling, køn og kvinder er i toppen over emner, der fører til hadefulde ytringer i kommentarsporet. Hadefulde ytringer forstås i rapporten som:

”Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.”

Rapportens resultater tager udgangspunkt i knap 3000 opslag på Facebook lavet af DR og TV2. Analysen viser, at 15 procent af de indsamlede kommentarer var hadefulde, hvilket svarer til hver syvende kommentar. Af de hadefulde kommentarer handler de 15 procent om køn, og det er oftere kvinder end mænd, der er mål kommentaren.

En undersøgelse foretaget af Amnesty i 2017 viser, at 17 procent af alle kvinder har oplevet onlinechikane mindst én gang. I dén gruppe svarer 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed.

Tre ud af fire kvinder, der har oplevet chikane og trusler, fortæller, hvordan det har fået dem til at ændre måden, de bruger sociale medier på. Det betyder blandt andet, at de kvinder pålægger sig selv begrænsninger for, hvad de deler på sociale medier, og 32 procent angiver, at de er holdt op med at skrive deres holdninger om bestemte emner.

10

Dit køn spiller ind, når du vælger uddannelse

I Danmark har piger og drenge, mænd og kvinder, i dag de samme rettigheder, når det kommer til uddannelsesvalg. Sådan har det ikke altid været. Rejser vi tilbage til slutningen af 1800-tallet, var det kun unge mænd, der måtte gå på gymnasiet. Dermed var det også kun unge mænd, der kunne komme på universitetet.

I dag har kvinderne overhalet mændene på de gymnasiale uddannelser, idet der ifølge Danmarks Statistik er lidt flere piger end drenge, der færdiggør en gymnasial uddannelse.

Når det så kommer til at vælge videregående uddannelse, så er der i mange tilfælde store forskelle på, hvilke uddannelser unge mænd og kvinder søger ind på.

En gennemgang af studieoptaget 2019 foretaget af dagbladet Politiken viser, at der på 43 procent af de videregående uddannelser er en skæv kønsfordeling. Ifølge avisens beregninger har en uddannelse en skæv kønsfordelingen, hvis der er mindre end 25 procent eller mere end 75 procent kvindelige studerende.

Gennemgangen viser for eksempel, at 93 procent af de optagne på sygeplejerskestudiet i 2019 var kvinder. Til sammenligning var det 94 procent i 2009, altså næsten det samme.

Det er i høj grad de såkaldte 'omsorgsfag' som for eksempel sygeplejerske og pædagog, der tiltrækker mange kvinder. Modsat søger mændene i høj grad de tekniske uddannelser. I 2019 var der for eksempel kun mandlige optagne på datamatiker-uddannelsen i Aalborg.

Kvinderne er dog begyndt at søge mod de tekniske uddannelser de seneste år. I år kunne IT-Universitet melde, at 27 procent af de optagne på bacheloruddannelsen i softwareudvikling er kvinder. I 2015 var andelen af kvinder på den samme uddannelse kun 11 procent.

Hvorfor er der disse forskelle mellem kønnene?

  • Spørger man eksperter, er der ikke en enkelt forklaring på, hvorfor der for eksempel er færre kvinder i topposter, og hvorfor mændene tager så lille en del af barslen. Årsagerne til forskellene skal altså findes flere forskellige steder. Blandt andet i historien, i traditionerne og kulturen. Derudover skal man også medregne mænd og kvinders personlige valg, når det kommer til uddannelse, karriere, familieliv mv.

  • Løsningerne på, hvordan man kan komme den skæve kønsbalance til livs, er ifølge eksperter også flere. Flere peger på kvoter, hvis man vil have flere kvinder ind i bestyrelser og topposter. Når det kommer til at skabe en mere lige fordeling mellem kønnene på barselsområdet, er det den øremærkede barsel til fædrene, der peges på som en mulig løsning på den skæve kønsfordeling.

Kilder:

Danmarks Statistik: Ligestilling i Danmark

Boston Consulting Group: Wake up, Denmark!

World Economic Forum: Gender Gap Report 2018

Institut for Menneskerettigheder: Hadefulde ytringer på Facebook

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk