Kan du heller ikke lide at være nøgen foran andre? Kardashian og ’Baywatch’ har en del af skylden

En ny og mindre nøgenforskrækket tendens er dog på vej frem, vurderer foreningen Danske Naturister.

Frigivelsen af pornoen i 1969 blev starten på et nationalt nøgenløb.

Bare bryster og tissemænd blev ikke bare synlige i magasiner og pornobiografer, men begyndte også at dingle frit i det offentlige rum.

- Man skulle for guds skyld tage tøjet af på stranden. Det var jo mode, og de, der var med på beatet, skulle være så nøgne som muligt.

Sådan lyder beskrivelsen af 70'ernes tidsånd fra Søren Hein, der er historiker og forfatter til bogen ’Fri porno’.

- Der kom nøgenhed ind i teater og film, og der blev snakket om krop og sex i ét væk. Der var ikke den kongelige skuespiller, som ikke skulle af med bukserne på scenen. Det var helt vildt de første år efter frigivelsen, fortæller han.

Tidsånden var en helt anden i 60'erne og 70'erne. Her nyder unge mennesker nyder solen i det grønne. (Foto: Torben Huss © Scanpix)

Og det danske frisind blev verdenskendt - men ikke kun på grund af pornoen.

Også ganske almindelige mennesker, der syntes, det var befriende af hoppe i Københavns kanaler uden en trevl på kroppen, blev en attraktion for nysgerrige turister.

Men i dag - 50 år senere - er bare bryster på stranden et særsyn, nogle caféer forbyder mødre at blotte brystet for at amme, og flere unge springer badet efter sport over, fordi de ikke vil vise deres kroppe over for vennerne.

Hvorfor er nogle blevet så bange for at vise hud?

Det forsøger en sexolog, en naturist og en historiker herunder at give et svar på.

Looking good

I midten af 70’erne fik nøgenentusiasterne også lovgivernes ord for, at det ikke var krænkende for omgivelserne at gå nøgen, men i kølvandet på det nøgne årti startede en bevægelse, som fik os til at tage tøjet på igen.

Men med yuppie-bevægelsen kom der mere fokus på, hvad vi hver især kunne præstere, herunder hvor skarpe vi kunne få vores kroppe til at se ud.

Naturlighedsbølgen i 1970'erne blev afløst af et langt større fokus på at tjene penge, se godt ud og køre i de rigtige biler. Den danske IT-millionær Mads Ulrich var en af de såkaldte yuppier i 1980'erne. (Foto: Polfoto © Scanpix)

Og det blev ifølge sexolog Joan Ørting starten på det kropsfikserede samfund, vi har i dag.

- Der kom en kropskultur, som sagde, at vi skulle se ud på en bestemt måde. Det handlede om ’looking good’, men ikke kun om ’looking good’ i kropslig forstand. Også om at have den rigtige bil, det rigtige arbejde og det rigtige hus.

Der blev ifølge Joan Ørting skabt et ’selvtillidssamfund’.

- I sådan et samfund sammenligner vi os hele tiden med andre, og der opstår en opfattelse af, at der kun er én rigtig måde at se ud på.

Bikini-babes og strandløver

’Casey Jean Parker’ blev kort før udgangen af 80’erne i høj grad den rigtige måde at se ud på for unge kvinder.

Pamela Andersons letpåklædte livredderrolle i ’Baywatch’ blev et storbarmet og veltrimmet kropsforbillede.

Pamela Anderson i tv-serien 'Baywatch', der blev sendt første gang i 1989. (© Scanpix)

Og sammen med de andre veldrejede skuespillere i en af verdens mest sete serier fik hun mange til at kigge sig flovt i spejlet, mener Mette Duekilde, der er antropolog og talskvinde for Danske Naturister:

- Tv-serier som 'Baywatch' viser en masse perfekte kroppe, og giver nogle uopnåelige idealer. Og så begynder vi at blive utrygge ved vores egen kropsform. Det er med til at starte en perfekthedskultur.

Før pornoen blev fri, var det moralen, der sagde, at du ikke måtte vise dig nøgen, pointerer hun:

- Nu ser du alle mulige nøgne eller minimalt påklædte og perfekte kroppe og tænker, at når du ikke selv ser sådan ud, så kan du ikke vise dig nøgen. For hvad vil folk så ikke tænke? Kontrollen med nøgenhed flytter fra samfundet ind i folks egne hoveder.

Tv-serien blev blandt andet berygtet for sine slowmotion-scener med storbarmede livreddere som løber. (© Scanpix)

Kardashian og Photoshop

Fra ét storbarmet kropsforbillede i 90'erne til et andet i dag.

Den amerikanske model, reality-stjerne og sexvideo-celebrity Kim Kardashian har ifølge Mette Duekilde også været med til at skubbe opfattelsen af, hvordan en kvindekrop skal se ud, i en unaturlig retning.

Model, realitystjerne og forretningskvinde Kim Kardashian. (Foto: Sunnie Heers © Scanpix)

- Kropsidealer kommer ikke fra porno. Man taler om, at det kan være et problem, at teenagere får deres seksuelle idealer fra porno, men man taler jo ikke om, at de får deres kropsidealer fra porno. De kommer fra Kim Kardashian og andre kendte glittede mennesker, der har været en tur i Photoshop, siger hun.

Pamela Anderson og resten af ’Baywatch’-livredderne er sammen med Kim Kardashian med til at holde det store flertal, der ikke har kroppe som dem, fra at tage tøjet af, mener Mette Duekilde.

Og selvcensuren rammer ikke kun kvinder, pointerer forfatter og historiker Søren Hein.

- Fra et sted i 80’erne og frem får vi en kultur med meget større præstationskrav. Der kommer et krav om, at man skal have større kontrol med sit liv, og at man skal have en perfekt krop. Det påvirker selvfølgelig folk, siger han og tilføjer:

- Jeg kan da heller ikke lide at se mig selv i spejlet. Det minder mig om, at jeg ikke er en succes.

Mere eller mindre frigjorte?

Men hvor står vi så i dag - 50 år efter pornoen skulle gøre os frie?

Har de glittede modeller slået os tilbage til før pornoens start i forhold til, hvor trygge vi er med at vise kroppen frem og være nøgne med andre?

Det er der ikke enighed om.

Søren Hein mener, at vi er mere frisindede, end vi var, da pornoen blev fri.

- Men det er jo ikke det samme som, at vi ikke er fordomsfulde. Frisind er en sær størrelse. Vi kan jo ikke tolerere, at folk går sært klædt. Det vil vi jo nærmest have stoppet ved lov, siger Søren Hein.

Netop vores trang til at dømme andre bruger sexolog Joan Ørting som argument for, at vi er blevet mindre frigjorte i løbet af de seneste 50 år.

- Vi peger hele tiden på fejl i moralen eller på kroppen. Det gjorde man ikke dengang. Der var ingen, der havde meninger om, hvor mange hår kvinder skulle have på kussen. Det er der ekstremt mange, der har nu, siger Joan Ørting.

De andres meninger og fejlfindingskulturen har – ifølge Mette Duekilde – ikke haft den konsekvens, som Joan Ørting påpeger. Altså at vi er blevet mindre frigjorte.

- Jeg tror, man var mere bornert for 50 år siden på den måde, at man tænkte mere over, hvad folk ville tænke om en. Nu er det mere et individuelt spørgsmål, om hvordan man selv har lyst til at blive set, og man kan bare vælge at være nøgen. Så finder man som regel ud af, at det ikke er noget problem.

På vej mod mindre kropsforskrækkelse

Men nøgenforskrækkelsen er måske ved at vende. Der er nemlig flere og flere, der tør være nøgne, mener Mette Duekilde fra foreningen af Danske Naturister.

Hun taler om en "naturlighedsbølge".

- I de seneste 4-5 år er der kommet en diskussion af, om den bornerthed og selvkontrol ikke er for meget. Unge vil gerne være nøgne igen. Naturlig nøgenhed er okay, og selvfølgelig skal vi kunne vise vores naturlige kroppe. Vi var blevet alt for fikserede på at have perfekte kroppe, siger Mette Duekilde.

(© Scanpix)

Antropologen ser ringene sprede sig, når hun og de andre naturister hopper i bølgen blå, som Gud har skabt dem.

- Medlemstallene i vinterbadeklubberne er eksploderet, og billetterne bliver revet væk, når Danske Naturister laver saunaarrangementer, og rigtig mange af dem, der kommer, er unge.

Måske er det de samme unge, der går på Joan Ørtings sexologuddannelse.

- Der kommer mange unge piger, som nægter at barbere deres trekant og bare vil være naturlige. De vil ikke være sexobjekter. De vil ikke være domineret af noget udefra, siger sexologen.