Før herremagasiner og modeblogs måtte mændene ty til varehusenes tøjkataloger, for at finde inspiration.

Kataloger fra Magasin du Nord, Sommers Magasin og Daells Varehus oplyste herrerne om den seneste mode og stil.

Og især forsiderne er en god kilde til at illustrere udviklingen i manden fremtoning.

Det vurderer kønsforsker og lektor ved RUC, Christian Groes.

1915: Den pæne herre

- Her er tale om en meget rank mand med autoritet og status. Det er en tydelig markering af en overklassemand, som var datidens ideal, begynder Christian Groes.

Manden fra 1915 er også kendetegnet med sine fine træk, smalle talje og små fødder. Hans forfinede fremtoning handler om at distancere sig fra andre klasser af mænd:

- Han skal fremstå som en overlegen race, mindre grov, klodset og behåret, i sammenligning med mænd af de lavere klasser, forklarer Christian Groes.

1955: Den respektable familiefar

- Det er meget interessant at se hvad der er sket på 40 år, fortsætter Christian Groes.

Han pointerer at 1950'erne er familiens årti, hvor en rigtig mand er en forsørger. Hans evne til at forsøge sin familie giver ham status, og han er derfor vist med hele sin beundrende familie.

- Han har brede skulde, tøjet er solidt og kropsholdningen udtrykker selvsikkerhed. Hans fremtoning skal udtrykke, at han er stærk og pålidelig nok, til at understøtte sin familie, pointere Christian Groes.

1979: Den afslappede mand

- Der er sket en hel masse! Der er gået en revolution forud, med kvindefrigørelse, den seksuelle revolution og 60'ernes mange opgør. Det man ser er, at skellene mellem kønnene bliver udvisket, fortæller Christian Groes.

På billedet ser vi en kvinde og en mand, gående afslappede, hånd i hånd. De er klædt næsten identisk. De har begge halvlangt, bølgende hår og opknappede skjorter.

- Der er en lang højere grad af ligestilling og lighed i dette billede. De dyrker begge et lettere feminint look, fortsætter Christian Groes.

Men især manden er begyndt at blive seksualiseret. Han har smidt skjorten, og hans bukser strammer omkring skridtet og lårene.

1988: Den legesyge drengerøv

- I 80'erne fortsætter ligheden mellem mænd og kvinden. Men i modsætningen til 70'ernes feminine udtryk, dyrkes der her et maskulint udstryk, starter Christian Groes.

Han pointere at det lange hår er væk og at skulderpuderne er tilbage. Til gengæld leger manden med meget feminine farver, og udtrykket illustrerer fint hvordan firsernes mode og kunst var legesyg:

- Vi bevæger os væk fra 70'ernes seriøsitet og over i det legende og søgende. Det har meget at gøre med en usikkerhed - i slutningen af 80'erne er fremtiden spændende, men usikker.

2015: Den autentiske friluftsmand

- Her ser vi endnu et stort spring. Det mest markante er skægget, som også dukkede op i 70'erne, men denne gang handler det ikke om naturlighed. Det handler om at markere en forskellighed i forhold til kvinderne, fortæller Christian Groes.

I en tid hvor mænd og kvinder er ligestillet som aldrig før, har mændene behov for at markere forskellen. Man markerer ikke sin maskulinitet med tøj, rigdom eller jobbet, men med behåringen:

- I lange perioder var det kun fiskere, landmænd og rockere, der havde skæg. Det var ikke noget bymanden kunne drømme om at få.

Ifølge Christian Groes er ansigtsbehåringen ikke det eneste, der er værd at lægge mærke til.

- Vores skæggede mand står solidt plantet i en skov. Før dyrkede man den urbane mand, nu dyrker man den autentiske mand, i kontakt med sig selv og naturen.

Men den autentiske friluftsmand er også kun et tidsbillede. Akkurat som 50'erne og 60'ernes idealer, vil han også forsvinde:

- Det er nok kun et spørgsmål om tid, før vi kigger tilbage og spørger: "Hvad fanden, hvorfor gik vi alle sammen rundt med skæg?"