Konservativ minister gjorde porno lovlig for at gøre interessen mindre. Han tog grueligt fejl

En vild fejl-analyse og en oldgammel bog banede vejen for pornoens frigivelse for 50 år siden.

’Her tog hun min hånd og førte den i sin ekstase derhen, hvor De let kan gætte’…

Linjerne er fra den erotiske roman ’Fanny Hill – en glædespiges erindringer’ fra 1748, og hvis du også har gættet, hvor hånden er på vej hen, så er dine tanker måske frækkere end politiet tillader i midten af 1960’erne.

I hvert fald er den mere end 200 år gamle bog ’Fanny Hill’ på det tidspunkt stadig på kant med loven i Danmark.

Denne oldgamle bog om en prostituerets erfaringer skabte vild debat. Var det kunst eller porno? (© CC)

Men en retssag om bogen skal bane vejen for, at Danmark som det første land i verden frigiver pornoen ad to omgange. Først på tekst i 1967 og endelig porno på billeder og film 1. juli 1969.

Det er i en tid før både, computer, internet og Pornhub. Så i stedet for at klikke et par gange med musen og åbne en video i et inkognitovindue, bliver ’Fanny Hill’ og andre dristige tidsskrifter gemt under sengen eller bagerst i skabet.

Porno i forklædning

Der er tekstporno, hvor man selv må skabe billederne i hovedet, eller billedpornoen, som ja, viser folk, der har sex.

Men så er der også alt det midt imellem, som gør det svært for politiet at håndhæve en lov om porno.

Erotiske noveller og romaner som ’Fanny Hill’ bliver betragtet som kunst, hvis beskrivelserne af sex ikke bliver alt for detaljerede og slibrige, og da loven har en stor gråzone, er der folk, der gør en del krumspring for at få liderlige tekster og nøgen hud med et erotisk strejf ud til danskerne.

To unge nærstuderer den omdiskuterede bog 'Fanny Hill' i 1965. (Foto: Asger Sessingø © Scanpix)

Det forklarer Jon Nordstrøm, der er forfatter til bogen 'Dansk Porno', der handler om pornoens historie.

- Jeg har sådan nogle gamle fotoblade, hvor der er billeder af en nøgen kvinde, der står med halvspredte ben og ser fræk ud. Og ved siden af er der så skrevet alt muligt om kameravinkler og tips til kameravalg og hvilken blænde, man skal bruge, og på den måde kunne man pakke pornoen ind, siger Jon Nordstrøm.

Naturistblade var et hit

I det hele taget er der god afsætning på det meste, der viser nøgne mennesker. Det er f.eks. naturist-blade, som der er en anden tolerance overfor, fordi naturismen blev betragtet som en kultur, eller ifølge Jon Nordstrøm nærmest som en religion.

Foreningen Danske Naturister har eksempelvis et medlemsblad, der går som varmt brød i 60’erne.

Naturistblade som 'Sol og Sundhed' var meget populære før pornoens frigivelse.

- Det blev solgt i bladkiosken og købt af ret mange, fordi der var billeder af sunde, friske mennesker, som var nøgne ude i solen, siger Mette Duekilde, der er antropolog og talskvinde for Danske Naturister.

- Da pornoen ikke var fri, var alt med nøgenhed spændende, fordi det var forbudt.

Piratporno bugner bag disken

I nogle små lokaler i en af de smalle gader tæt på Rundetårn i København sidder en mand, der er ligeglad, hvor lovens grænser går, for han går langt over dem.

Ole Ege, som han hedder, tager pikante sort/hvid billeder, som han sælger ulovligt på det danske marked eller eksporterer til udlandet.

Han skal vise sig at blive en legende i det danske pornomiljø.

Ole Ege holder fest med sine modeller og venner i 1960'erne. (© Ole Ege)

Politiet er hele tiden på udkig efter piratpornoproducenter, så Ole Ege og hans ligesindede må være særdeles kreative for at få distribueret deres materiale.

Engang arrangerer de en falsk begravelse, hvor kisten skal sendes til udlandet. Men i stedet for at sende en død ud på sin sidste rejse, bliver kisten fyldt med porno og fragtet over grænsen.

Og med hittepåsomme arrangementer som dem er der en hel undergrundsbranche, der eksporterer til udlandet eller får smudsige blade og billeder solgt fra cigarforretninger og lignende, hvor forhandlerne gemmer det under disken.

Porno-pioner Ole Ege viser sine gamle fotos frem til DR under et interview i juni 2018. Han døde i december samme år. (Foto: Søren Dalager Ditlevsen © dr)

Pornoen er der, og den er allerede umulig at komme af med, fortæller Jon Nordstrøm:

- Det var fuldstændig vanvittigt at tro, at man kunne censurere den vigtigste drift i mennesker; seksualiteten og liderligheden. Og når man tænker på, at der var censur i 60’erne, med den udvikling, der ellers var i kunst, musik og alt mulig andet, så tænker man, at det kan da ikke være rigtigt, at vi havde sådan en håbløs gammel lovgivning, der stammede tilbage fra 30’erne, forklarer han.

Pornoen kommer i Folketinget

I 1960’erne er der flere retssager om nogle af de værker, der ligger i gråzonen.

Det drejer sig blandt andet om forfatteren Henry Millers romaner, der beskriver seksuelle eskapader i et lidt for direkte sprog.

Derudover er der bogen om ’Fanny Hill’ – altså hende med hånden. Den er skrevet af forfatteren John Cleland og ender i en retssag, der viser sig at sætte en kædereaktion i gang, der ender med, at pornoen bliver fri.

’Fanny Hill’ bliver først kendt lovlig i byretten, derefter ulovlig i landsretten indtil Højesteret i 1965 endelig afkriminaliserer bogen.

Bag Christiansborgs tykke mure sidder den radikale politiker Else Merete Ross og følger nøje med i retssagerne. Hun er en stor fortaler for fri porno, og hun ser sit snit til at få emnet på den politiske dagsorden.

Hun mener, at folk selv må ligge og rode med deres sexvaner. Og det er i hvert fald ikke noget, staten skal beskæftige sig med.

Da pornoen blev tilladt, dukkede pornobutikker op overalt. Mulighederne for profit var enorme - ikke mindst fra udenlandske kunder, som endnu ikke kunne købe porno lovligt i deres hjemlande. (Foto: Poul von Linstow © Scanpix)

Kort efter Højesteret har afsagt sin dom, benytter hun lejligheden til at diskutere pornoforbuddet med justitsminister Knud Axel Nielsen. Han svarer, at han allerede har bedt en række eksperter i det, der hedder ’Straffelovsrådet’ om at se på sagen og komme med en vurdering af loven.

Ifølge historiker Morten Thing, der er forfatter til bogen ’Pornografiens historie i Danmark’, er argumenterne for at forbyde porno indtil videre, at det er utugtigt og altså et moralsk fordærv.

Men de holdninger udspringer af en moral, der er født i det kristne konservative Danmark, som mister magt og indflydelse i efterkrigsårene.

En ung kristen mand forklarer i 1969, hvorfor det er skidt, at pornoen lige er blevet lovliggjort.

I stedet begynder et velfærdssamfund under socialdemokratisk ledelse at tage form, og de Radikale, der sidder i flere regeringer sammen med Socialdemokratiet, får stor indflydelse på kulturpolitikken.

De har ikke samme forestillinger om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, og idéen om, at der er en underklasse, der skal beskyttes imod sine egne beskidte tilbøjeligheder, forsvinder lige så stille, fortæller Morten Thing.

- Det, Else Merete Ross foreslår, er, at så længe man ikke gør noget ondt ved hinanden, og begge parter er indforstået med det, så skal staten overhovedet ikke blande sig i noget med sex, forklarer Morten Thing.

Den 'usunde' porno

Et andet argument er, at porno kan være sundhedsskadeligt.

For eksempel mener man i 1800-tallet, at onani kan give rygmarvstæring. I 1960’erne er den myte dog for længst lagt i graven, og de sidste argumenter mod porno falder, da eksperterne i Straffelovsrådet i 1966 kommer med den ekspertvurdering, som Knud Axel Nielsen har bedt om.

For at komme uden om forbuddet mod pornografi slog dette magasin sig op på at være et 'novelle- og vittighedsblad'. (Foto: Claus Bonnerup © Scanpix)

Vurderingen slår fast, at man ikke kan bevise, at pornografi er til skade for hverken samfundet, grupper eller enkeltpersoner. Og dermed er Danmark klar til at frigive porno på tekst i 1967.

- Jeg tror, det er med til at overbevise politikerne. For hvis ikke det er usundt, og hvis kirken ikke har magt til at kræve sædeligheden opretholdt, hvad er der så tilbage af argumenter? Så det tror jeg er rigtig afgørende for, at politikerne lader sig overbevise, forklarer Morten Thing.

Pornoforbud i frit fald

På det tidspunkt er der stadig mange på højrefløjen, der er skeptiske, og da der skal stemmes om at frigive porno i Folketinget, stemmer flere fra Venstre og Konservative imod, selvom partiets officielt er for.

Men hvis de borgerlige politikere håber, at det tager brodden af pornoens udbredelse, tager de fejl.

For ifølge Jon Nordstrøm er det som om, at virkeligheden allerede er langt foran. Så da porno bliver lovlig på skrift, så giver det kun yderligere næring til de mange, der producerer piratpornofilm- og billeder.

- Det var overhovedet ikke gået op for pornoproducenterne, at det kun var tekstpornografien. Inde i deres hoved var det det hele, så det hele er jo i opløsning på det tidspunkt. Det tonser bare derudaf, inden for de rammer, der nu var, siger Jon Nordstrøm.

Pornorazzia

En af dem er Ole Ege, der i 1967 er en velhavende herre med villa i Gentofte. Han sælger billedserier og 8-millimeterfilm af afklædte kvinder og sælger dem per postordre, og så udgiver han op til flere magasiner, som balancerer på kanten af loven.

Pornoloven er elastik i metermål. Man må ikke ”spekulere i sanselighed” eller udgive noget ”utugtigt”, men hvordan det præcis skal fortolkes, er meget uklart.

Politiet holder et vågent øje med Ole Ege og resten af pornobranchen, og en snefyldt og råkold morgen 30. januar 1967 slår de til i en koordineret indsats mod 40 adresser i København og omegn.

- Vi snakker politifolk og busser i et niveau, så man skulle tro, at det var en terrorhandling, der vælter derudaf. De rydder samtlige lagre og butikker over det hele, så nogle af dem går konkurs, forklarer Jon Nordstrøm.

I en kæmpe razzia slog politiet til mod pornobutikkerne. Flere måtte efterfølgende lukke. Her en politibil i 1968. (Foto: Polfoto © Scanpix)

I Ekstra Bladet brokker en politimand sig over anstrengelserne og vejret:

"Jeg får hold i ryggen, nu har jeg slæbt porno gennem sne, is og blæst," siger betjenten, der ikke tør sige, om der er noget galt med billederne. Han konstaterer blot:

"De damer viser det hele lige i vejret."

Politiet beslaglægger blade, billeder og negativer for omkring 10 millioner kroner. Det svarer til omkring 100 millioner i nutidskroner.

Pornoproducenter og forhandlere står tilbage med tomme hylder og slår ud med armene og efterlyser klare svar på, hvad man må og ikke må.

Flere må dreje nøglen om, men Ole Ege holder lige skindet på næsen, selvom han må sælge villaen i Gentofte. Men han helmer ikke. I stedet for skruer han op for produktionen og udvider sortimentet til hardcore porno med film med samleje, close up af kønsorganer og penetration.

Myndighederne stikker piben ind

Det bliver den største, men også sidste, store razzia imod pornobranchen, for politisk set er rutsjebaneturen begyndt, og det er kun et spørgsmål om tid, før billedpornoen bliver fri.

Den nu konservative justitsminister Knud Thestrup foreslår i 1968, at frigive billedpornoen, selvom han blot to år tidligere var meget betænkelig ved at slippe tekstpornoen fri.

Knud Thestrup var modstandsmand under krigen og blev senere politiker. (Foto: FRIIS ERIK © Scanpix)

Hans håb er, at lovlig og fri konkurrence på markedet vil fremelske porno, der er smukkere og mindre snusket, end den der findes på det illegale marked.

Da porno er til debat i Folketinget 12. december 1968, siger han:

”Der er med andre ord ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod ad frigivelsens vej at kunne medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige materiale bliver mindre.”

SM og sexfilm med børn

I maj 1969 stemmer Folketinget for at frigive pornoen fuldstændig, og den 1. juli 1969 træder loven i kraft.

Men pornoen bliver ikke pænere, tværtimod.

Pornooptagelser hos Leo Madsen på Vesterfælledvej. (Foto: Knud Jacobsen © Scanpix)

I årene efter 1969 er København et sexmekka med pornobutikker, biografer med private kabiner, live-show med både strip og sex på scenen, automater med pornoblade og butikker med sexlegetøj.

Tekstpornoen er næsten død, og hardcore porno bliver the new normal, og den får alle mulige undergenrer. SM, dyresex, bondage og en lang række andre. Forfærdeligt nok er børneporno en af dem. Der er nemlig et hul i loven, som gør det muligt at sælge film med børneporno i Danmark, og det er der nogle, der udnytter.

Ole Ege har til at starte med succes med sine pornofilm, der har et lidt mere kunstnerisk lydtæppe med lækker musik end de fleste andre film. Han eksperimenterer også med genrer og producerer blandt andet ’A Summer Day’om den unge kvinde Bodil, der har sex med sine grise akkompagneret af Beethoven. Filmen vinder hovedprisen ved pornofestivalen 'A Wet Dream in Amsterdam'.

Pornoen bliver mainstream

Ved siden af den hardcore porno kommer de mere bløde genrer som sengekantsfilmene og lystspil med nøgne damer. Enkelte meget dristige scener kan nu også snige sig ind i almindendelige film. Alt ligger frit tilgængeligt, og biograferne er ikke noget, der er gemt væk i gedulgte hjørner af Vesterbro. De findes også på Strøget.

Pornobutik på Strøget i København i 1972. (Foto: Christen Hansen © Scanpix)

Men Danmarks tid som pornostormagt bliver kort. Andre lande som Holland, Sverige og USA følger hurtigt i kølvandet, og Danmark bliver i løbet af 70’erne overhalet.

Ole Ege mister også pusten. Han bryder sig egentlig ikke rigtig meget om den nye form for hardcore porno, og hans kærester bryder sig ikke om, at han laver det. Så i midten af 1970’erne trækker han stikket fra pornobranchen og vender først tilbage, da han i 1992 er med til at lave et erotisk museum.

Kilder: Dansk Porno, af Jon Nordstrøm, Pornografiens historie i Danmark af Morten Thing, Fri Porno af Søren Hein Rasmussen, dr.dk, eb.dk, DR’s arkiver, Bryggebladet. oldmoney.dk

Facebook
Twitter