Korsbækfruernes garderobe fortæller modehistorie

Nationalmuseets nye foredragskoncept 'historiske morgener' trak fredag morgen fuldt hus. Det var nemlig moden i Matador der var på programmet.

I Matador følger vi detailbranchens udvikling gennem historien om Damernes Magasin og Skjerns Magasiner, mens kostumerne afspejler udviklingen i moden.

Selvom det er 37 år siden, at Matador første gang rullede over danskernes tv-skærme, er interesseren for serien og dens personer stadig stor.

Fredag morgen trodsede over 50 kvinder morgentræthed og novemberregn og fandt sig til rette på tilhørerpladserne.

De var mødt op for at høre konservator for Nationalmuseet Maj Ringgaard og prodekan for Det Humanistiske Fakultet, Julie Sommerlund fortælle om detailbranchens udvikling i Matador og stilhistorien i Korsbæk.

- Vi er lidt overvældede over interessen, lyder det fra museumsinspektør Mette Byriel-Thygesen. Vi havde sat et succeskriterie på ca. 25 tilhører, så vi er glade over at se så mange fremmødte.

Hun forklarer, at et af formålene med de historiske morgener blandt andet er at vise hvilken bredde der findes i Nationalmuseets forskning. - Vi beskæftiger os jo med både tekstil og detailhandel og vores forskning spænder bredt. Fra Egtvedpigens klædedragt og altså også til detailhandelen i Matador. Det vil vi gerne vise.

Alle stole blev taget i brug, da Nationalmusset fredag morgen inviterede til foredrag om moden i Matador. (© Julie Mørkeberg)

Kostumer og samfundslag rammer godt

For Mette Byriel-Thygesen er det især tv-seriens skildring af tidens forskelle i sociale lag, der gør serien til noget særligt.

- Der kører nogle helt fantastiske parallelspor, hvor man ser de samme begivenheder hos både borgerskabet og hos arbejderklassen.

Det er konservator ved Nationalmusset Maj Ringgaard enig i:

- Serien giver et godt overblik over Danmarkshistorien i den periode, og den viser rigtigt godt de forskellige sociale forskelle. Og helt overordnet set, rammer serien rigtig godt med kostumerne, lyder det fra Maj Ringgaard.

- Især arbejdstøjet med Rødes uniform, tjener Boldts og serveringpigernes har ramt plet, uddyber hun.

Både researchere, makeup-artister og kostumefolk sørgede for at Matador gengav tiden så præcist som muligt. (© dr)

Enkelte svipsere i tidsbilledet

- Men der er selvfølgelige nogle små detaljer, hvor det er ved siden af. For eksempel sådan noget med at Elisabeth Friis altid går todelt. Todelt var faktisk ude af billedet i en meget lang periode. Det kommer tilbage senere, men det var ikke modetøj at være i todelt, forklarer Maj Ringgaard.

Hun bruger de små svipsere til at vise, at serien ikke kan se sig helt fri fra påvirkning fra moden i dens egen samtid. Tv-serien blev nemlig produceret i årene mellem 1978 og 1981.

Det gælder eksempelvis kvindernes hår i første del af serien, hvor blandt andre karakteren Vicki Arnesen skildres med boppet hår under den skrå hat. Sådan var moden nemlig ikke i 1930’erne:

- Tværtimod skulle håret helst ligge helt ind til hovedet, forklarer Maj Ringgaard.

Julie Sommerlund påpeger at især Elisabeth Friis påklædning på dette familiefoto er værd at bemærke. Hun er påfaldende gammeldags klædt på i forhold til moden i 1930’erne – formentlig et fortællerteknisk greb for at vise at hun er ”frosset fast” i familien. (© dr)

Matador er blevet vores alle sammens historie

At Nationalmuseet tager den populære tv-serie til sig, er ikke bare for at lokke besøgende til.

Det er derimod det faktum, at rigtig mange danskere har set tv-serien og kan referere til den, som er med til at gøre serien til kulturarv, lyder det fra museumsinspektøren.

- Folk ved, at Kvik er grisehandlerens hund. Vi kender tricket med ”tyskeren”. Når de her forskellige referencer, talemåder og karakterer er noget, som alle kan refererer til, så kan det ses som en del af en fælles kulturhistorisk referenceramme. Og så synes jeg i høj grad, at man kan tale om kulturarv, lyder det fra Mette Byriel-Thygesen

Konservator Maj Ringgaard er enig:

- Matador er billedet på dansk kulturarv. Der er så mange tråde, der er godt ramt. Der er en industrihistorie, som er rigtig godt ramt. Der er historien om Daniel Skjern, hvis historie jo minder meget om virkelighedens modeskaber, Erik Mortensen. Man kan slå ned rigtig mange steder på historier, episoder og personer, som er rigtig godt ramt. Det bliver ligesom vores alle sammens historie.

Facebook
Twitter