Kvindekamp: Engang mente man at kvinder kunne blive sterile af at læse

I dag er over halvdelen af danske universitetsstuderende kvinder, men for 200 år siden var det helt utænkeligt. I anledning af kvindekonferencen ’Women Deliver’ har DR Historie kigget på danske kvinders vej til kandidatgraderne.

Der var mange argumenter i spil mod kvindernes uddannelseskamp. Et af dem lød, at kvinder kunne blive sterile af at studere. Maleriet her er fra 1905 og hedder "En god bog". Det er malet af den danske maler Paul Fischer. (© Commons Wikimedia)

Når verdens største kvinderettigheds-konference ‘Women Deliver’ i denne uge løber af stablen i København, står der blandt andet kvinders adgang til uddannelse på dagsordenen.

- Uddannelse har spillet en utrolig stor rolle for kvindebevægelsen og for kvinders rettigheder. De uddannede kvinder har gennem tiden bevist, at kvinder kunne tænke lige så godt som mænd, og det var meget vigtigt, siger journalist og forfatter Pia Fris Laneth.

Sammen med Merete Ipsen fra Kvindemuseet peger hun her på nogle af de vigtigste begivenheder i danske kvinders vej til uddannelse:

1814: Drenge og piger får lige skolepligt

Både piger og drenge skulle som minimum lære at læse og forstå deres katekismus, mente kong Frederik den 6.

Derfor indførte han i 1814 en skolelov, der gjorde undervisning - enten i hjemmet eller i skolen - obligatorisk for både drenge og piger fra de var syv år til de blev konfirmerede.

- Det var en helt afgørende begivenhed, og kongen var her ganske visionær, for selv den fattigste lille husmandstøs fik muligheden for at lære at læse og skrive, siger Pia Fris Laneth, der er journalist og forfatter til bogen 'Lillys Danmarkshistorie'.

Også museumsleder ved Kvindemuseet Merete Ipsen kalder loven for fantastisk.

- På verdensplan var det en exceptionel beslutning, siger hun og forklarer, at i 1800-tallet var den generelle tankegang ellers, at piger hverken egnede sig biologisk til at uddanne sig, eller havde brug for uddannelse.

Perspektivet for en kvindes liv var helt overordnet at styre en husholdning og blive forsørget af en mand.

Derfor skulle pigerne primært dygtiggøre sig indenfor husholdning, forklarer Merete Ipsen og fremhæver, at kvinder skulle lære at lave mad, kniple og i det hele taget oplæres til at blive charmerende værtinder. Og det gjaldt især blandt borgerskabet, hvor kønsforskellen i uddannelsesniveau var særligt synlig.

1875: Nielsine Nielsen bliver første kvinde på universitetet

Nielsine Nielsen blev født i Svendborg i år 1850. I 1885 blev hun uddannet læge fra Københavns Universitet, og dermed blev hun den første kvinde, der uddannede sig på et dansk universitet. (© Det kongelige Bibliotek)

Siden 1479 havde mænd læst teologi, jura og medicin på Københavns Universitet.

Selvom der ingen steder i universitets reglement stod, at kvinder ikke måtte læse, så gik der alligevel 400 år, før den første danske kvinde blev universitetsstuderende.

- Der stod ingen steder, at kvinder ikke måtte læse på universitetet, fordi det var helt utænkeligt. Og indtil 1874 var der slet ingen kvinder, der spurgte, om de kunne få lov til at studere, forklarer Pia Fris Laneth.

Blandt andet mente man, at kvinders biologi gjorde dem uegnede til at studere. Deres hjerner var mindre end mænds, altså var kvinders åndsevner dårligere. Også livmoderen var i vejen. For meget tid på læsebænken kunne simpelthen gøre kvinden steril.

- Den patriarkalske mentalitet var så gennemsyrende og hjernevaskende, at det var lige utænkeligt for mænd og kvinder, at kvinder skulle være andet end gode husmødre, fortsætter Pia Fris Laneth.

Sådan tænkte kaptajnsdatteren Nielsine Nielsen dog ikke. Efter at have læst en avisartikel om kvindelige læger i Amerika, sendte hun i 1874 en ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet for at få dispensation til, at hun som kvinde kunne blive indskrevet på medicinstudiet på Københavns Universitet.

I en tid, hvor kvinder ellers primært havde mulighed for at blive sygeplejersker eller lærerinder, kunne Nielsine Nielsen i 1885 som den første kvinde i Danmark kalde sig akademiker og læge.

- Nielsines ansøgning satte gang i diskussionen, om hun skulle optages med dispensation, eller om man skulle give en generel tilladelse til, at kvinder kom på universitet. Så én ungs kvindes drøm om at blive læge afstedkom en generel mulighed for uddannelse for danske kvinder, siger Pia Fris Laneth.

1903: Kvinder får adgang til gymnasiet

Sideløbende med, at Nielsine Nielsen forfuglte sin drøm om at studere medicin, buldrede industrialisering afsted, og mænd udvandrede til USA, så der opstod overskud af kvinder i befolkningen.

I borgerskabet erkendte man efterhånden, at døtrene, der havde svært ved at blive gift på grund af mangel på mænd, måtte tage en uddannelse, så de kunne forsørge sig selv, forklarer Pia Fris Laneth og siger:

- Men helt op i 1900-tallet er det en diskussion i pæne hjem, om døtrene skal sendes i skole, og det er først med en opløsning i romantikkens ideal om, at kvinder skulle holde sig bag dørtærskelen, at kvinder virkelig rykker på uddannelsesfronten.

Derfor blev loven om almenskoler fra 1903 epokegørende. Den gav nemlig piger adgang til den offentlige gymnasieskole, hvor de førhen kun havde haft adgang til privat undervisning, hvis de ville tage en studentereksamen og dermed opnå adgang til videregående uddannelse.

Men blandt mænd herskede der stadig en skepsis om, hvorvidt kvinder var egnede til at studere. Ideen om, at den kvindelige biologi gjorde hunkønnet uegnet, eksisterede også langt op i 1900-tallet, og den daværende rektor fra Aaarhus Katedralskole stoppede blandt andet i protest over, at piger kunne komme i gymnasiet.

Han mente, at pigerne ville ødelægge gymnasiet, fordi de ikke havde den nødvendige disciplin, fortæller Pia Fris Laneth.

Merete Ipsen fra Kvindemuseet peger på, at nok var loven fra 1903 epokegørende, men størstedelen af piger, der tog en gymnasieuddannelse, brugte alligevel ikke eksamen efterfølgende.

- De blev stadig forsørgede af deres mænd og koncentrerede sig om husholdningen, og det var en meget langsomt voksende kurve af kvindelige studenter, fortæller museumsinspektøren.

1970: Rødstrømperne kræver at bruge deres uddannelser

I 1960'erne og 1970'erne krævede blandt andet Rødstrømpebevægelsen et opgør med det stereotype kvindebillede. Kvinder skulle ikke kun have lov til at uddanne sig, de skulle også have mulighed for at bruge deres uddannelse. Her ses kvinder på på Femølejren i 1971. (Foto: Ulla Aue © Scanpix)

I 1960’erne og 70’erne var den uddannelseskurve dog eksploderet, og kvinder myldrede ind på både gymnasier og universiteter. Og netop de veluddannede kvinder fik en central rolle i den feministiske Rødstrømpebevægelse. Ligesom at det også var de uddannede kvinder 100 år tidligere i Dansk Kvindesamfund, der kæmpede for ligestilling gennem retten til uddannelse.

- Det har været kendetegnede, at det var kvinder med uddannelse, der gik på barrikaderne, siger Merete Ipsen og fortsætter:

- Rødstrømperne vidste, at de var ressourcestærke og gjorde opmærksom på, at man misbrugte investeringen i deres uddannelse ved ikke at have samme rettigheder som mænd. De ville have muligheden for at bruge deres uddannelser.

Arbejdsdelingen i hjemmet og kvinders forhold på arbejdsmarkedet var nogle af de centrale temaer for Rødstrømperne, der lavede aktioner og gik på gaden under paroler om især ligeløn, bedre og billigere børnepasning, fri abort og bedre prævention.

-Uddannelse har været så betydningsfuldt for kvinders bevidsthed. For i takt med, at kvinder uddannede sig, opdagede man, at den opdragelse de havde fået, ikke var beregnet på uddannelse og arbejde, supplerer Pia Fris Laneth, der sammen med Merete Ipsen påpeger, at selvom man i dag snakker om, at kvinderne har ‘overhalet’ mændene i uddannelsesstatistikkerne, så er der endnu ikke ligestilling på uddannelsesfronten.

-Der er jo for eksempel stadig langt flere mandlige professorer og forskere på universiteterne, slutter Merete Ipsen.

Facebook
Twitter