Mächtig gewaltig! Sådan sneg Olsen Banden sig ind bag jerntæppet - og blev stjerner hos kommunisterne

Olsen Banden fylder 50: Filmene tog ofte tykt pis på Vesttyskland og EU – og opnåede kultstatus i Østtyskland.

(© Nordisk Film)

Man skulle næsten tro, at der stod ’Franz Jäger’ på den mur, som delte Tyskland og Europa i øst og vest helt frem til 1989.

Som en (pengeskabs)-tyv om natten formåede Egon Olsen at lirke sig ind bag jerntæppet og uden om den grådige østtyske censur, der gjorde sit bedste for at fortære kulturelle fristelser fra det kapitalistiske vest.

Og det var måske netop tilgangen til den vestlige og frie kapitalisme, det europæiske fællesskab (EF) og ikke mindst de vesttyske naboer, der gjorde forbryderbanden så populær i Østtyskland.

Tyskland er delt i øst og vest i de første 13 Olsen Banden-film og de, der bor i vest, får på puklen af manuskriptforfatterne bag Olsen Banden, Erik Balling og Henning Bahs.

Tyskere i uniform og læder

De andre EF-lande får altså også en gang røg i Olsen Banden, men det er især vesttyskerne, det går udover.

Banden er blandt andet på jagt efter tysk naziguld i en bunker i Jylland. Senere giver Egon den som vrissen og meget bestemt tysk bagmand, og banden må også redde Danmark fra den tyske ferieindustri.

Tyskerne har lagt en plan, den såkaldte 'Operation Daisyland', som går ud på, at de vil opkøbe grunde i Danmark, så Jylland, Sjælland, Fyn og resten af monarkiet kan blive ferieområde for EF’s nordregion. Danskerne skal have job som folkedansere og landsbytosser, der kan underholde turisterne, som Egon Olsen konstaterer i ’Olsen Banden går i krig’.

Tyskerne er i filmene altid meget karikerede skurke. De smiler ikke. De ligner nogle, der er på vej i krig i en stiv uniform, eller også er de gangstere, der gemmer sig bag hat og solbriller. Det hænger sammen med, at den første Olsen Banden-film kom blot 23 år efter Anden Verdenskrigs afslutning, mener Peter Nedergaard.

- Vi er stadig ret tæt på krigen, så derfor har vesttyskerne et dårligt ry, og man taler om, at tyskerne kommer til at fylde for meget og kommer og køber alle vores sommerhuse, siger han og fortsætter:

- Der er det jo helt omvendt i dag. Det er en af vores største samhandelspartnere, mange danskere rejser til Berlin, og det er jo nærmest et problem, hvis der ikke kommer nok tyskere til Danmark i sommerferien.

De grinte i DDR

Når vesttyskerne blev gjort til grin, så grinede de med i det dengang kommunistiske Østtyskland, også kaldet DDR. Olsen Banden-filmene var nemlig blandt de få, der kunne snige sig igennem den strenge censur.

Det skyldtes blandt andet, at østtyskerne kunne identificere sig med de tre tyve fra bunden af samfundet, vurderer Lykke Friis, der er tysklandskorrespondent for Berlingske og er kendt for sin store viden om EU og Tyskland.

- Det er meget det kapitalistiske Vesttyskland, det stærke økonomiske Vesttyskland, der bliver gjort til grin i filmene. Det var også derfor, at det blev så populært i DDR, for man så jo netop serien som et eksempel på, hvordan den lille mand kunne gå op imod den kapitalistiske verden, og på trods af, at man var svag og ikke havde mange penge, kunne man godt langt hen ad vejen narre den store, siger Lykke Friis.

Til gengæld, så virkede det – ifølge Lykke Friis – stadig meget ekstravagant for østtyskerne, at Olsen Banden sådan uden videre kunne rejse til Mallorca. Det var luksus og frihed af kaliber, man ikke var vant til i Østtyskland.

(© Nordisk Film)

EF skuffer Balling

Også EU – eller EF, som det europæiske fællesskab blev kaldt i hvedebrødsdagene – hvor Vesttyskland spiller en central rolle, får på puklen af Balling og Bahs.

Et stort flertal af den danske befolkning var ellers enige om, at Danmark skulle være med i fællesskabet, som 63,4 procent af vælgerne i 1972 stemte os ind i. Men Balling og Bahs latterliggør institutionen i flere Olsen Banden-film i slutningen af 1970’erne.

Det hænger formentlig sammen med, at EF skuffer den danske befolkning i de første år af samarbejdets levetid, forklarer professor i statskundskab fra Københavns Universitet, Peter Nedergaard.

Han ser filmene som et tidstypisk billede af EF-debatten.

- Folk bliver hurtigt skeptiske, fordi EF ikke fungerer. Derfor vokser EF-modstanden op igennem anden halvdel af 70’erne, men det hænger også sammen med, at hele EF kommer ind i økonomiske problemer. Der er oliekrise og inflation, og arbejdsløsheden stiger. Nogle af de ting bliver også koblet sammen med, at vi netop er trådt ind i EF, selvom det ikke har så meget med sagen at gøre, forklarer Peter Nedergaard.

Allerede to år efter, at Danmark blev medlem af EF, vendte folkestemningen, og frem til midten af 1980’erne var et flertal af danskerne imod det europæiske fællesskab.

Olsen Bandens instruktør, Erik Balling, er en af dem, der er skuffet. Det lægger han ikke skjule på i det interview, han giver til ’Det ny Notat’, en EF-kritisk ugeavis, der udkom første gang i 1974.

- I mine unge dage synes jeg, at det var en storslået tanke, hvis man kunne samle hele Europa i et fællesskab, og det synes jeg for så vidt stadig, sagde filminstruktøren og tilføjede:

- Egon er en kunstner, der drømmer om at lave verdens største kup. Men der sker altid det med hans planer, som for øvrigt også er sket med EF: På vej mod et stort mål bliver det hele væltet omkuld af smålighed, uduelighed og almindelig uhæderlighed.

Kødbjerge og vinsøer

EF spiller da også en større og større rolle i Olsen Banden, jo længere vi kommer ind i filmrækken.

I 1977 er en af EF’s smørpukler omdrejningspunktet i filmen ’Olsen Banden deruda’, hvor bagmanden Holm Hansen har købt et parti smør for sorte penge for at sælge det videre til Sovjetunionen.

Smørpuklerne fandtes i virkelighedens verden, og de blev faktisk også solgt til Sovjetunionen. Det var et resultat af EF’s landbrugspolitik, som mange havde svært ved at forstå, og det bliver i offentligheden billedet på det dysfunktionelle EF, forklarer Peter Nedergaard.

- Der gik rygter om, at de slet ikke spiste smøret i Sovjetunionen, men brugte det til at smøre deres kampvogne med. Om det passer ved jeg ikke, griner Peter Nedergaard og forklarer om det bizarre fænomen, der også forargede mange i samtiden.

- Der er smørpukler, rødvinssøer og kødbjerge, og det er fordi, at landmændene bare får støtte til at producere deres produkter, og så garanterer EF dem en minimumspris og forpligter sig samtidig til at købe det, som landmændene ikke kan få solgt, så der bliver produceret mere og mere år for år, og derfor får vi de her lagre, siger Peter Nedergaard.

Hyldest til den tyske fanklub

Olsen Bandens popularitet i det tidligere Østtyskland hænger stadig ved.

Egon, Benny og Kjeld har deres helt egen fanklub i det østtyske, og i øjeblikket fejres bandens 50-års jubilæum med en udstilling på Filmmuseum Potsdam i Berlin.

- Alle østtyskere kender filmene, og når man fortæller, at man er fra Danmark, så begynder de alle sammen at tale om Olsen Banden. Da Ove Sprogøe døde, ryddede de jo nærmest forsiderne, og da Benny på et tidspunkt var til bogmesse i Leipzig, blev han hentet på hovedbanegården, nærmest som var det et statsbesøg. Det er virkelig noget, der er en del af deres kultur fra dengang, forklarer Lykke Friis.

De varme følelser for Olsen Banden i den østlige del af Tyskland er også smittet af på filmene. Da der i 1998 kom en efternøler til de første 13 film, fik den østtyske Olsen Banden-fan Frank Eberlein en birolle som koma-patient.

(© Nordisk Film)

I ’Olsen Banden på dybt vand’ fra 2013 optræder også en tysker, men det er i ren kærlighed og som en gestus over for tyskerne, der også har taget Olsen Banden til sig.

Det forklarer Jørgen Lerdam, der var instruktør på de to animationsfilm om banden, der kom i 2010 og tre år senere.

- Det var et forsøg på at forny Bøffen (Olsen Banden-skurk, red.), og så var det ment som en form for hyldest til de tyske fans. Det er jo sådan, at det sted, hvor Olsen Banden er allerstørst uden for Danmark, er det gamle Østtyskland, siger Jørgen Lerdam og fortsætter:

- Undervejs i produktionen talte vi faktisk om at lave det som en co-produktion med et tysk tegnefilmsfirma.

Samme forsoning opnåede Olsen Banden-filmene aldrig med EF, snarere tværtimod. ’Olsen Banden overgiver sig aldrig’ fra 1979 slutter nemlig med, at Danmark bliver meldt ud af EU, hvilket får jublen til at bryde løs og flagene til at gå til tops i lille Danmark…eller Daisyland om du vil.

Facebook
Twitter