Museer vil give dødsdømte museumsgenstande et nyt liv hjemme hos dig

Genstande dømt til lossepladsen skal kunne sættes til salg, så de kan få et nyt liv uden for museerne. Det er lovligt, men ingen har endnu gjort det. Det skal der laves om på nu, mener flere museer.

Symaskine, cirka 1890. Den står på Museum Vestsjællands magasiner. Museet har fået tilladelse til at destruere den, for de har mange lignende modeller. Skal en fond kunne sælge den i stedet? (© Museum Vestsjælland)

Måske syede din oldemor sin brudekjole på en symaskine magen til den på billedet herover. Museum Vestsjælland tog den for mange år siden ind i samlingen og passede på den, fordi den havde stor værdi for vores kulturarv.

Nu ender symaskinen måske sine dage i lossepladsens forbrænding, for dens værdi som museumsgenstand er faldet til ingenting, præcis som det er sket for mange tusinde genstande før den.

Museet har netop fået tilladelse til at destruere den - men skal du have muligheden for at købe den i stedet, skal samfundet have den tilbage?

Det mener flere museer, som overvejer muligheden for at sælge genstande, som ellers er blevet dømt til døden på grund af manglende oplysninger, for mange ens eksemplarer i museets samling eller dårlig stand.

Vil give genstanden tilbage til samfundet

Genstandene har nemlig stadig en værdi for både borgere og samfund, mener direktør Eskil Vagn Olsen på Museum Vestsjælland, hvor symaskinen afventer sin skæbne.

Dermed bryder han med en lang tradition i museumsverdenen, hvor man af moralske og etiske grunde ikke har solgt genstande – heller ikke selv om alternativet er at køre dem på lossepladsen.

- Vi er sat i verden for at bevare kulturarven, og rent etisk er det ikke rart for mig at ødelægge ting, som kan have en værdi for nogen. Vi lever i en tid, hvor vi skal genbruge og se på ressourceforbrug, og mange af de genstande, vi er nødt til at kassere, er skabt med mange timers håndværk. Det handler om det samfundsnyttige i, at man giver genstandene et videre liv i stedet for at smadre dem, siger Eskil Vagn Olsen.

Museer destruerer ikke kun ormædte genstande

Museerne har i flere år gennemgået deres ofte meget store samlinger for at sikre, at museet kun bruger plads, ressourcer og konserveringsbudgetter på at opbevare genstande, som er relevante for museets forsknings- og formidlingsområder.

En aktindsigt i Slots- og Kulturstyrelsens udskillelsessager viser, at 8.374 genstandsnumre blev udskilt fra danske museer sidste år: altså taget ud af samlingen og givet til et andet museum, til den oprindelige giver, til skoletjenester – eller til lossepladsens forbrænding. Et genstandsnummer kan være ét møbel, men det kan også være 100 mindre redskaber.

Ifølge direktør for Museum Vestsjælland, Eskil Vagn Olsen, har mange museer allerede kasseret de dårligste genstande, som ikke har interesse for nogen.

Men nu begynder de at skulle kigge på de genstande, som ikke er i så ringe stand, men som der er for mange af i samlingen, eller hvor deres historie er mangelfuldt dokumenteret.

– Det er genstande, som ikke har en værdi for os som museum i en forsknings- eller formidlingssammenhæng, men som kunne have det for samfund eller borgere, siger direktøren.

Han nævner museets mange dragkister og skibskister fra 1800-tallet: de fejler ikke noget, men museet har ikke brug for 30 ens kister.

- Vi får et imageproblem, hvis vi går ud og smadrer og brænder almuemøbler og skibskister fra 1800-tallet, som har en værdi for andre, siger Eskil Vagn Olsen.

Dødsdømte flinteøkser har et liv uden for museet

På Museum Sydøstdanmark er museumsinspektørerne også i fuld gang med at rydde op i samlingerne.

Kulturarvchef Kristoffer Buch Pedersen bakker Eskil Vagn Olsens tanke op og nævner flinteøkser fra bondestenalderen som et eksempel på en genstand, som museet har mange af, men som ingen værdi har for museet.

Men sådan en genstand kan have en værdi for andre:

- Jeg ville have det dårligt med at destruere den. Når vi skiller os af med genstande er det ikke nødvendigvis fordi den ikke har nogen værdi eller ikke kan bruges. Den er ikke færdig med sit liv, selv om vi som museum har vurderet, at den ikke har relevans for vores samling og ansvarsområde eller har en særlig kulturhistorisk værdi, siger Kristoffer Buch Pedersen.

  • Tyknakket, sleben økse, som Museum Sydøstdanmark formentlig destruerer på grund af manglende oplysninger - såkaldt manglende proveniens. (© Museum Sydøstdanmark)
  • Sølvlommeur, som Museum Sydøstdanmark formentlig destruerer på grund af manglende oplysninger om dets historie. (© Museum Sydøstdanmark)
  • Porcelænshund fra Museum Sydøstdanmarks samling, som nok også bliver destrueret grundet manglende oplysninger. (© Museum Sydøstdanmark)
  • Staldlygte, som museet beskriver som "Temmelig ramponeret, mangler glassene". Den skal formentlig destrueres. (© Museum Sydøstdanmark)
1 / 4

Ikke for at redde budgettet

Idéen om at sælge dødsdømte genstande handler ikke om at redde et presset budget, understreger både Kristoffer Buch Pedersen og Eskil Vagn Olsen.

Gennemgangen af samlingerne på Museum Sydøstdanmark er budgetteret til 700.000 kroner.

- Så der skal sælges rigtig mange genstande for at opveje det, siger Kristoffer Buch Pedersen.

Uafhængig fond skal sælge genstandene

For at undgå økonomiske spekulationer på museerne om, hvilke og hvor mange genstande, der skal ud af samlingerne, kunne museerne tilbyde genstandene til en uafhængig fond, som så skulle sælge dem, foreslår Eskil Vagn Olsen:

- Der skal laves en ordning, så genstande kan sælges af andre end museet, så der ikke er en interessekonflikt. Hvis vi modtager genstande gratis, så vil det se mærkeligt ud, hvis vi som museum selv sælger de ting, vi har fået.

Også Frank Birkebæk støtter tanken om at sælge genstande via en fond eller pulje. Han er direktør for ROMU, som er en samling af museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Han efterlyser en debat, hvor museer og politikere hører din og resten af befolkningens mening.

- Der skal være en åben debat blandt befolkningen om, hvorvidt vi kan sælge genstande, som ellers skal destrueres, for befolkningen er med til at skabe vores samlinger ved donationer, opfordrer Frank Birkebæk.

Lovgivning tillader salg

Der er faktisk intet i Museumsloven, der forhindrer, at museerne sætter en genstand til salg i stedet for at destruere den, oplyser museumskonsulent Hans-Henrik Landert fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Forudsat altså, at ingen andre museer vil have genstanden i deres samlinger eller til formidlingsformål, at en tidligere giver eller dennes arvinger ikke ønsker genstanden retur, og at museet forinden har fået tilladelse til udskillelse og kassation fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Men styrelsen har aldrig modtaget en ansøgning om tilladelse til at udskille museumsgenstande med henblik på salg.

Museumsverdenen er nok gået uden om muligheden på grund af etiske dilemmaer, fortæller Hans-Henrik Landert:

- Der har været en meget bred fælles forståelse i museumsverdenen af, at man skulle undgå salg fra museumssamlingerne. Museerne har været bevidste om, at donationerne af genstande og værker kunne stoppe, hvis en giver kunne risikere at se sin genstand sat til salg. Museerne er ofte afhængige af donationer, fordi de har begrænsede midler til at købe genstande. Men der er muligvis ved at gå hul på den brede fælles forståelse, at man aldrig bør sælge, for museerne er begyndt at diskutere emnet indbyrdes, fortæller museumskonsulenten.

De fleste danske museer har skrevet under på den internationale museumsorganisation ICOM’s etiske regler, hvor der står, at et museum er en non-profit organisation. Samlingerne må derfor ”ikke behandles som realiserbare aktiver”.

- Men samtidig står der, at hvis et museum skulle komme i den situation, at det skal sælge genstande, så skal provenuet fra salget bruges til gavn for museets samling. Som regel til erhvervelse af nye genstande. Man kan nok sige, at ICOM´s etiske regler ikke er helt knivskarpe hvad angår salg fra museumssamlinger, forklarer Hans-Henrik Landert.

Danske Museer: Salg er et tillidsbrud

Hos interesseorganisationen for 170 museer og konserveringscentre, Danske Museer, advarer formand Frank Allan Rasmussen mod at at sælge ud af samlingerne, selv hvis alternativet er destruktion.

Salg er ligefrem et brud på tilliden mellem borgere og museer, siger formanden, som også er leder af Industrimuseet Frederiks Værk:

- Genstandene er museernes eksistensgrundlag: uden genstande ingen museer. Loven forbyder ikke salg, men at modtage et kunstværk eller en sjælden samling af udstoppede fugle fra en borger er en tillidssag, for borgeren stoler på, at vi opbevarer genstanden til evig tid. Hvis man efterfølgende ser sine ting på et loppemarked er tilliden brudt, og vi mister århundreders tillidsfuldt arbejde med borgerne, siger han.

Og selv om mange museer netop nu er tvunget at rydde op i fortidens store indsamlinger af genstande, er salg ikke en løsning:

- Salg af genstande kan hurtigt blive et argument for at rydde op på overfyldte magasinerne. Lige nu rydder vi op i fortidens synder, hvor vores forfædre, som var dygtige ildsjæle, samlede ind. Hvis vi sælger, bare fordi vi har en pukkel af genstande lige nu, vil politikerne slikke sig om munden og sige: så sælg da skidtet eller giv det til en privat samler, siger Frank Allan Rasmussen.

Hvornår må museerne destruere en genstand:

  • Museerne skal igennem en grundig proces, før de kan udskille en genstand – altså tage den ud af samlingen og enten give den til et andet museum, til den oprindelige giver eller destruere den.

  • De må destruere en genstand, hvis:

  • Ingen statslige eller statsanerkendte museer vil have genstanden

  • Hvis giveren eller dennes arvinger ikke kan opspores eller ikke vil have genstanden tilbage

  • Museet har ansøgt Kulturministeriet eller Slots- og Kulturstyrelsen om godkendelse til at kassere genstanden

  • Museerne må ifølge Museumsloven ikke udskille genstande, kunstværker og anden dokumentation fra samlingerne til andre end statslige og statsanerkendte museer, med mindre kulturministeren giver tilladelse hertil.

  • Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen, retsinformation.dk