Ny film på vej om Danmarks første kvindelige regent: Brændte sin falske søn og hyrede en pirat

Trine Dyrholm skal spille hovedrollen i filmen om Margrete 1.

(© © creative commons/Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Næste år kan du kombinere interessen for historie, kongehuset og underholdning, for i 2021 får filmen 'Margrete den første' nemlig premiere.

Og i dag er det kommet frem, at det er Trine Dyrholm, der skal sidde på tronen og spille rollen som den første kvindelige regent i Danmark.

Men hvorfor skal du overhovedet interessere dig for noget, der skete for mere end 600 år siden?

Det skal du, fordi Margrete den 1. overtog roret for landet med list og regerede riget gennem krig og kaos.

Vi har allieret os med Thomas Heebøll-Holm, der er lektor i middelalderhistorie ved Syddansk Universitet, og fundet frem til et par vilde historier om dronningen.

1

Hun var faktisk aldrig rigtig dronning, men sneg sig til posten

Dronning Margrete 1. regerede på baggrund af stærke personlige magtambitioner. Kombineret med store politiske evner og situationsfornemmelse gav det hende mulighed for at overskride de grænser, der normalt udelukkede kvinder fra ledende regeringsposter i middelalderen. (© creative commons)

Det var faktisk slet ikke planen, at Margrete 1. skulle rive magten til sig. Hendes far Valdemar Atterdag havde egentlig lovet sit barnebarn Albrecht - som var barn af Margretes søster Ingeborg - at han kunne nappe posten.

Men Margrete fiksede lynhurtigt, at hendes egen søn Oluf 2. blev konge. Han var under 18, og derfor tog hun selv rollen som forpagter af tjansen.

Da Oluf som 17-årig døde - lige på grænsen til at blive myndig - skred hun ind fra højre, og blot en uges tid efter blev hun udnævnt til 'fuldmægtig frue og husbond, Danmarks riges formynder'.

- Hun bliver maskuliniseret, fordi hun får den mandlige titel husbond. Det var, så det kunne glide ned hos befolkningen, forklarer Thomas Heebøll-Holm.

Befolkningen skulle altså lige sluge at det blev en kvinde, der officielt sad ved magten. En magt hun på mange måder havde tilsneget sig ad bagveje.

- Der er nogle historikere, der argumenterer for, at hun laver et statskup. At det hun gør er ulovligt, fordi Albrecht er udpeget, og da Oluf dør, har hun ingen ret til tronen.

- Men ingen har lyst til at udfordre hende, for hun gør det godt, siger Heebøll-Holm.

Så selvom der aldrig er nogen, der egentlig giver hende en sådan helt rigtig og officiel titel af regent, så styrede hun kongeriget i godt og vel 36 år.

2

Svensk konge kaldte hende bukseløs, så hun bekrigede ham

Satiretegningen viser, hvordan Dronning Margrete knejser sejrsstolt, mens kong Albrecht i dværgformat bønfalder om nåde. (© Det kongelige Bibliotek)

Margrete var ret sød - det var i hvert fald hendes image udadtil. Men det betød ikke, at hun lod sig trampe på.

Det fandt Mecklenburg-slægten ud af. Albrecht Mecklenburg og Albrecht Mecklenburg. Det tyske makkerpar, der bestod af far og søn af samme navn, var ret bitre på Margrete over, at hun har havde taget magten. Rasende faktisk.

Det var nemlig den unge Albrecht, der er i sin tid var blevet lovet den af bedstefar Valdemar. Og derfor syntes far-Albrecht, at det var ret træls, at en kvinde havde fået den.

- Han syntes, det er en joke det der med en kvinde, der skal styre det danske rige, så han kalder hende nedværdigende kong bukseløs, siger Thomas Heebøll-Holm.

Hendes fjender begyndte derpå at kalde hende kong bukseløs. Men det giver den danske formynder ikke meget for.

Mecklenburgerne er konger i Sverige, og i 1389 besejrer hun dem i en krig.

- For en kong bukseløs er det meget godt gået, at hun slår herrerne på hjemmebane, fastslår vores historiker.

3

Brændte sin falske søn levende

Stregtegning af Margrete i bogen 'Nordens historie' fra 1884. (© creative commons)

I 1402 opstod der et ret stort drama, da hendes søn angiveligt genopstod fra de døde.

Det er i øvrigt i det her årstal, filmen tager afsæt, så for at være på den sikre side, advarer vi om, at det her kan være en potentiel spoiler.

I Preussen får de nemlig pludselig at vide, at hendes søn Oluf, som hun havde med sin mand, den norske kong Håkon, alligevel ikke var død.

- Det sætter lidt panik i tingene, siger Thomas Heebøll-Holm.

Hun krævede derfor, at få udleveret manden, der påstod at være Oluf.

- Det er ikke den ægte Oluf, men bare for at være helt sikker på, der ikke er nogen, der tror det, så brænder hun ham af levende, som man mange år senere gør med hekse.

4

Var i ledtog med pirater

Her ses en figur af Margrete 1. på hendes sarkofag i Roskilde Domkirke.

Du behøver måske ikke at spænde sølvpapirshatten, men det her er mere en teori end hård fakta.

Fra 1375 til 1385 var der ret meget bøvl med pirater i de danske farvande. De generede handlen, og de var også en pine for den tyske handel. Men Margrete - ja, hun gjorde ikke rigtig noget for at stoppe det.

- Der kunne det godt se ud, som om hun er i ledtog med dem og modtager noget af deres plyndringsgods.

- Det kunne ser ud som om, at hun med vilje ikke griber ind over for dem, før end det passer hende.

Sådan lyder teorien fra Thomas Heebøll-Holm altså. Der er lidt uenighed om det blandt historikerne, men det, der gør ham lidt mistænksom, er, at hun senere hen hyrer en af piraterne.

Piraten med kaldenavnet Svarte Skaaning bliver ansat som hærfører.

- Han fører an i nogle af de krige, hun fører i Sverige. Med held, tilføjer Heebøll-Holm.

- Jeg tror sgu, hun var i ledtog med ham før, afslutter han.

Margrete 1. kort fortalt

  • Født 1353 - død 1412

  • Regent for Danmark (1375-1412)

  • Regent for Norge (1388-1412)

  • Regent for Sverige (1389-1412)

  • Grundlægger af Kalmarunionen og den første kvinde i den danske kongerække

  • Hun udvalgte selv sin søsters dattersøn, Erik af Pommern, til konge for at gøre Kalmarunionen varig, men regerede reelt selv indtil sin død.

Det er Charlotte Sieling, der skal være instruere 'Margrete den første', og efter planen skal filmen have premiere i marts 2021.

Mens du venter på filmen, kan du kan få meget mere at vide om dronning Margrete den 1. i femte afsnit af 'Historien om Danmark'.