Oprørsdronning fra Vestindien får syv meter høj statue lavet af flamingo

Black Lives Matter marcherer i dag i København til ære for fire sorte oprørskvinder fra Dansk Vestindien.

Statuen af Mary Thomas er lavet af overfladebehandlet flamingo, men håbet er, at der bliver rejst penge, så den kan støbes i bronze og blive stående på pladsen foran Vestindisk Pakhus. Foto: Jakob Andresen

Black Lives Matter associeres for de fleste med amerikanske borgerrettighedsaktivister, der går på gaden for at protestere mod politivold mod sorte og racisme i samfundet.

Men i dag vil borgerretsorganisationen marcherer i København.

Det sker i forbindelse med, at en ny statue af en sort kvinde fra Dansk Vestindien i dag bliver indviet.

Det syv meter høje monument har skikkelse af kvinden Mary Thomas, der er kendt som "Queen Mary", og som stod som frontfigur for arbejderopstanden på De Dansk Vestindiske Øer i 1876.

Den danske afdeling af Black Lives Matter mener, at afsløringen af statuen er en oplagt mulighed for at ære hende og tre andre sorte kvinder fra opstanden, Susanne Abrahamson, Agnes Elizabeth Salomon og Mathilde McBean.

- Vi marcherer til ære for de fire oprørskvinder, for at alle sorte eller brune piger og kvinde her i Danmark skal vide, at de kan gøre en forskel. De skal vide, at der er en vej til storhed, uanset hvor beskedne kår man kommer fra, siger Bwalya Sørensen, der er leder af Black Lives Matter Denmark.

Marchen begynder på Christianshavns Torv i København. Og det er ikke tilfældigt.

I 1880’erne sad de fire oprørskvinder fra Dansk Vestindien bag lås og slå i kvindefængslet på Christianshavns Torv.

De sad fængslet for netop at have spillet centrale roller i den opsigtsvækkende arbejderopstand ”Fireburn” i Dansk Vestindien.

Opstanden Fireburn fik sit navn, fordi oprørere satte ild til sukkerplantagerne på øerne i protest mod ringe arbejdsforhold. Det fortæller Astrid Nonbo Andersen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale studier.

- 30 år tidligere var slaveriet blevet afskaffet, men for at holde plantagedriften oppe indførte man et striks arbejderreglement, og landarbejderne blev bundet til plantagerne for flere år ad gangen, mens de arbejdede for en uhyre lav løn. De måtte heller ikke bevæge sig rundt på øerne, så i praksis var de bundet til plantagerne, forklarer hun.

De fire oprørskvinder er i dag folkehelte på De Amerikanske Jomfruøer.

Skolebørn bliver undervist i deres bidrag til øernes historie, mens veje og gader er opkaldt efter dem.

Queen Mary står som det helt store symbol på oprøret og bruges i dag til at skabe fællesskab og solidaritet.

Her i Danmark, hvor de fire kvinder afsonede en del af de lange fængselsstraffe, har de derimod ikke en særlig stor plads i historien. For de fleste er de glemt.

Men det vil Black Live Matters forsøge at ændre på i dag.

- I en tid, hvor vi måske står foran en af landets største arbejdskonflikter, bør anerkendelse tilfalde de skikkelser i vor arbejderbevægelse, der fortjener den. De første ledere af arbejderbevægelsen i Dansk Vestindien var fire sorte kvinder. Det er på tide, at deres arv æres, og deres mod bliver hædret, siger Bwalya Sørensen, der er leder af Black Lives Matter Denmark.

Marchen slutter ved Vestindisk Pakhus, hvor statuen af Mary Thomas, der er døbt ”I Am Queen Mary”, står.

Statuen er den første i Danmark, der repræsenterer en sort kvinde, og det første monument over dansk kolonihistorie. Den har stor symbolsk betydning, mener Astrid Nonbo Sørensen.

- Forhåbentlig er det noget, der vil vække interesse og nysgerrighed for den her del af Danmarkshistorien, som er vigtig i forhold til arbejderbevægelsens historie og vores kolonitid, siger hun.

Statuen er skabt af to kunstnere fra henholdsvis Danmark og Jomfruøerne, Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle. Den er lavet af overfladebehandlet flamingo, men håbet er, at der bliver rejst penge, så den kan støbes i bronze og blive stående på pladsen foran Vestindisk Pakhus.

Sidste år var det 100 år siden, at Danmark solgte sine tre vestindiske øer til USA.

Facebook
Twitter