Over 6.000 danskere sad i nazisternes kz-lejre og tugthuse. Unikke optagelser viser svækkede fangers hjemkomst

Vi gør opmærksom på, at videoen indeholder voldsomme optagelser.

Året er 1945, Anden Verdenskrig nærmer sig sin afslutning, og Danmarks befrielse den 4. maj står lige for døren.

Men kort forinden blev en af danmarkshistoriens største humanitære aktioner gennemført: nemlig Bernadotte-aktionen.

På det tidspunkt var der omtrent 6.000 danske modstandsfolk, politifolk, jøder, kommunister, kvinder og børn – og endda spædbørn født i fangenskab – i de tyske kz-lejre og tugthuse.

Busserne var malet hvide med røde kors på tag, sider, front og bag, så de ikke blev forvekslet med militære køretøjer. (Foto: Tage Christensen © (c) Scanpix)

Bernadottes aftale med nazisterne

Operationen, som fandt sted mellem marts og maj 1945, var opkaldt efter dens svenske leder, grev Folke Bernadotte, som var vicepræsident i Svensk Røde Kors.

Bernadotte havde fået arrangeret med nazisterne, at alle de nordiske fanger kunne evakueres fra de tyske kz-lejre og tugthuse.

Forhandlingerne var mulige, da en del af nazisternes topfolk havde indset, at krigen var tabt. De håbede derfor, at aftalen med Bernadotte ville styrke deres position overfor de allierede magter, når Tyskland overgav sig.

Aftalen lød blandt andet, at de nordiske fanger blev samlet i et særligt afsnit i kz-lejren Neuengamme ved Hamborg.

Derfra kunne fangerne blive hentet af de hvidmalede busser, der fragtede dem til det neutrale Sverige.

En hvid bus kører igennem København med hjembragte danske og norske fanger. (Foto: NTB © (c) Scanpix)

Men det var ikke alle fangerne, der blev hentet fra Neuengamme. Busserne evakuerede faktisk nordiske fanger fra flere fangelejre i de tyskkontrollerede områder.

På videoen ses én af operationens aktioner, hvor tusindvis af kvinder transporteres fra kz-lejren Ravensbrück med busserne.

’De Hvide Busser’ er sidenhen blevet operationens symbol.

Nazisterne opdelte også deres fanger

Men aftalen med Bernadotte betød ikke, at fangerne fik bedre forhold. Tværtimod.

Faktisk blev samlingen af fangerne et levende bevis på den forskelsbehandling, som det nazistiske regime gik ind for.

For om den tilfangetagne var kriminel, jøde, modstandskæmper eller politimand havde stor betydning. Selvom det var yderst ubehageligt for alle indsatte at befinde sig i lejrene, kunne for eksempel politimanden modtage hjælpepakker fra Røde Kors - et privilegium som ikke blev givet til de jødiske fanger, der lå allerlavest i nazisternes skarpt opdelte hieraki.

Tusindvis blev reddet

En af operationens afgørende faser fandt sted mellem den 20. og 21. april 1945, hvor danske frivillige foretog en farefuld rejse igennem et krigshærget Tyskland i de hvidmalede køretøjer for at evakuere over 4.000 fanger fra Neuengamme.

Da de ankom til lejren, blev de mødt af et grufuldt syn: Skelettynde fanger, der knap selv kunne spise eller sidde oprejst. Flere af de frivillige fik langvarige psykiske mén efter oplevelsen.

Efter begivenheden den 21. april var stort set alle danske fanger i Tyskland blevet evakueret. I alt blev over 20.000 mennesker reddet med De Hvide Busser.

600 danskere døde i fangenskab under krigen, og en stor del af de hjemvendte led senere i livet af det, der dengang blev kaldt kz-syndrom, men som i dag hedder ptsd.

Se de unikke optagelser af evakueringen af de danske fanger ovenfor. De er desværre uden lyd.

Kilder: Folkedrab.dk, Natmus.dk, Politiken.dk, 2verdenskrig.dk, DR's mediearkiv

Facebook
Twitter