Overhældt med rød maling i Nuuk og København: 3 ting, du måske ikke vidste om Nuuks kontroversielle grundlægger

Både i Danmark og Grønland er statuer af Hans Egede overhældt med rød maling. Men hvem var han egentlig?

Hans Egede-statuer i både Danmark og Grønland er blevet overhældt med rød maling og har fået påmalet teksten "Decolonize" – altså et opråb om af afkolonisere Grønland. Her er det statuen ved Marmorkirken i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Der er nok ikke mange, der til daglig skænker den dansk-norske missionær og præst Hans Egede mange tanker.

Men i den seneste tid er 'Grønlands apostel', der levede 1686-1758, pludselig kommet på manges læber, når snakken falder på landet højt mod nord.

En statue af den dansk-norske missionær, der rejste til Grønland i 1721 og senere grundlagde Nuuk, blev nemlig overhældt med rød maling og fik påmalet teksten "Decolonize" – altså et opråb om at afkolonisere Grønland – op til Grønlands nationaldag den 21. juni.

Det har ellers været diskuteret, hvorvidt Grønland overhovedet kunne betegnes som en dansk koloni, men Detektor talte sidste år med ni forskellige eksperter. Her var der en generel enighed om, at Grønland har været en dansk koloni.

Nu er den originale statue, der står ved Marmorkirken i København (og har dannet udgangspunkt for den kopi, der står i Nuuk), også blevet udsat for lignende hærværk.

Alt imens er der i Grønland blevet etableret flere underskriftsindsamlinger af modstandere og tilhængere af statuens placering i den gamle del af Nuuk. Nogle vil have den flyttet. Andre vil have den smidt i fjorden.

Peter Andreas Toft, der er ph.d. og projektforsker ved

Nationalmuseet
, opfordrer til, at man husker nuancerne, når man taler om Hans Egede.

- Det er for eksempel grønlænderne selv, der har samlet ind til statuen af ham i sin tid. Den er også støttet af nogle danske kirkemenigheder. Så opførslen af statuen var et fælles dansk-grønlandsk projekt, lyder det fra Toft, der har forsket i Grønlands tidlige kolonitid og også fungerer som

museumsinspektør
ved
Nationalmuseet
.

Han ærgrer sig over, at Danmarks kolonitid ikke er en del af pensum "i hverken den sene folkeskole eller gymnasiet".

- Nogle gange kommer det til at lyde som om, at han fik gjort hele Grønland kristent. Men han fik i løbet af sine 15 år i Grønland kun døbt lidt over hundrede grønlændere.

Den grønlandske statue-ballade kommer i kølvandet på, at monumenter af fremtrædende kolonialister flere steder i Nordamerika og Europa er revet ned eller på anden måde udsat for

hærværk
.

Det er sket i forbindelse med protesterne mod racisme og politivold efter George Floyds død under en anholdelse i USA.

Mens det endnu ikke vides, om – og i givet fald hvad – der skal ske med Hans Egede-statuen i Nuuk, så står det hurtigt klart, at han var en uundgåelig skikkelse i grønlandsk og dansk historie.

Læs med, når Peter Andreas Toft gør dig klogere præsten, der engang blev kaldt 'Grønlands apostel'.

1

Brugte vold – ligesom alle andre

Den dansk-norske præst Hans Egede er kendt som 'Grønlands apostel'. Han rejste til Grønland i 1721. (Foto: The Image Works / Topham © Scanpix)

Man hører ofte, at Hans Egede ville holde "de vilde" under "tugt og disciplin", da han kom til Grønland i 1720'erne. Men det er også en historie med nuancer, forklarer Peter Andreas Toft.

- Det foregik indimellem under tæv og

trusler
, når han kristnede folk, men i dag fremstilles det ofte som om, det var sådan, det foregik hele tiden. Det lader dog ikke til at have været tilfældet.

- Han straffede grønlænderne, hvis de havde lyttet til de lokale åndemanere, eller hvis de havde glemt deres bønner, men man bør huske på, at straf var meget almindeligt på dette her tidspunkt i Danmark.

- Grønlænderne blev ikke straffet, fordi de var grønlændere, men på grund af deres handlinger. Ligesom Hans Egede straffede sit mandskab, når de overtrådte reglerne. I dag ville vi kalde 1700-tallets Danmark et voldssamfund. Her var straf helt almindeligt – både i hjemmene, på arbejdspladsen og i kirken.

2

'Helbredte' en blind med brændevin

Det er ikke første gang, at statuen har været udsat for hærværk. Det skete også i 1977, 2012 og 2015. (Foto: Hans Peter Kleemann © Scanpix)

En anden kendt fortælling om den dansk-norske missionær er, at han uddelte alkohol til de syge som en sidste udvej, når de lokale åndemanere havde givet op. Den historie bør man dog også tage med et gran salt:

- Han fortæller i sin dagbog om en mand, der er blevet blind. Han skyllede mandens øjne i fransk brændevin, og bagefter så manden bedre.

Effekten
er upræcist beskrevet, men der var en form for bedring.

Det har dog ikke været hverdag med alkohol hverken til sygdomshelbredelse eller for fornøjelsens skyld.

- Der har været nogle festligheder, hvor nogle grønlændere blev budt på øl og brændevin, men det har ikke været noget, man handlede med. Der kunne udskænkes et glas til kongens fødselsdag eller til jul, og det skulle i øvrigt tømmes på stedet, så man vidste, at det ikke blev solgt videre.

- Det er først fra 1956, at grønlænderne har kunnet købe alkohol, som man kan i dag. Der var en lang periode, hvor det var helt forbudt, undtagen ved ganske særlige lejligheder.

3

Bevarede grønlandsk som sprog

Her ses den originale Hans Egede-statue af August Saabye, der står ved Marmorkirken i København. Statuen, der står i Nuuk, er en kopi af statuen på dette billede. (Foto: Christian Lindgren © Scanpix)

Inuitterne i Canada blev tvunget til at lære engelsk og fransk og forbudt at tale deres eget sprog. Det skete ikke i Grønland. Hans Egedes mission endte med at have den sideeffekt, at den var med til at bevare grønlandsk som sprog.

- Han gik meget op i at lære sproget og prædike på grønlandsk og få biblen oversat til grønlandsk. Det handlede for ham om at skabe en effektiv mission, og det var et initiativ, der i sidste ende var med til at bevare det grønlandske sprog.

Hans Egede var dog langt fra noget sproggeni, fortæller Peter Andreas Toft:

- Det var hans søn derimod, hvilket han også selv medgiver i sin dagbog. Han betalte ind imellem de lokale for at have sine to sønner boende, så de kunne lære sproget og lære at gå på fangst. Sønnen Poul endte med at blive sindssygt god til grønlandsk og blev også selv præst.

Facebook
Twitter