PH-lampen er et af de klenodier, der vækker den samme nationale selvforståelse som H.C. Andersen, tv-serien Matador, Den Danske Salmebog, Gasolin, Ludvig Holberg og 7’er-stolen af Arne Jacobsen.

Overalt har lampen fulgt os. På biblioteket, i kirken, i skolen, på rådhuset, i offentlige magtcentre, ved spisebordet og i læsehjørnet. Det ikoniske skærmsystem har siden dets frembrud i 1926 spredt lys henover det ganske land, offentligt og privat.

I dag, 90 år efter at arkitekten og idémanden Poul Henningsen (1894-1967) udviklede den allerførste udgave af lampetypen, står den stadig som et stykke ikonisk og nyskabende dansk lysdesign.

De første modeller af den treskærmede PH-lampe blev præsenteret i begyndelsen af 1926, da det nyopførte Forum i København husede en international automobiludstilling.

Da udstillingen åbnede, hang 120 af Poul Henningsens lamper ned fra loftet som ”hvide fugle, der fløj gennem kæmpehallen”, som B.T. formulerede det i sin anmeldelse. Efterfølgende justerede PH de sidste detaljer, og i juni 1926 kunne han så lancere den endelige treskærmslampe i opalglas, som vi kender den i dag.

Et banebrydende og nyt skærmsystem

Kort efter satte Louis Poulsen & Co. en produktion i gang, og ved udgangen af 1926 havde de første modeller solgt mere end 12.000 eksemplarer i Danmark.

Herefter kom lampen i seriefabrikation fra Deutsche PH-Lampengesellschaft i Karlsruhe og spredt til fire kontinenter. En design- og lysepoke var skudt i gang.

PH-lampen var bandebrydende for sin tid, fortæller designforsker og arkitekt Thomas Dickson, der blandt andet har skrevet bøgerne 'Dansk Design' og 'Rum til det gode liv'.

- På daværende tidspunkt fandtes der ikke lignende lamper med den samme kvalitet. Normalt siger man, at dansk design ikke har opfundet noget nyt, men i stedet har været rigtig god til at fortolke udenlandske værker. Med PH-lampen er det anderledes. Det elektriske lys var nyt, PH havde ingen forbilleder og derfor kom han op med et helt nyt skærmsystem, siger forskeren.

Lyset skulle gøre hjemmet smukkere

Siden teenageårene havde Poul Henningsen leget med at udvikle et nyt skærmsystem. Hans mor, Agnes Henningsen, var nemlig utilfreds med tidens lys og dets grelle skær, der bestod af armaturer, som ikke var designet til elektrisk lys, men i stedet datidens gas- og petroleumslamper.

Den foreløbige kulmination af anstrengelserne skete i 1925, da PH præsenterede sin Pariserlampe på Verdensudstillingen i Paris.

I alt designede PH ti lamper til udstillingen. Den mest fremtrædende var Pariserlampen, der med sine seks skærme i finsølv for første gang fremviste PH’s nye modulopbyggede flerskærmslampesystem - PH Système. For lampen vandt PH en guldmedalje og rejste hjem med en lys idé, som altså blev sat i produktion året efter.

PH’s tanke var at skabe lys, der gengav smukke ting, som han selv udtrykte det. Lyset skulle gøre både hjemmet og dets mennesker smukkere. Nok var PH fantasifuld, men han var også matematisk tænkende, hvilket slog igennem i det nye skærmsystem, baseret på nøje videnskabelige, vinkelgeometriske studier.

Skærme forhindrede blændende lys

Skærmsystemet var en ny måde at tænke lyset på. Dels førte lampen lyset hen, hvor der var brug for det, gav refleksion og lysdæmpning. Dels undgik PH tidens skarpe lys ved at lade skærmene lukke sig om lyskilden, hvorved man undgik et blændende lys.

- PH tog udgangspunkt i, hvorhenne man havde behov for lyset. Han delte rummet op i fire belysningszoner og så lampen som en pendel, der svævede henover spisebordet. Det meste af lyset skulle pege ned mod de ting, der lå på bordet, altså det væsentligste. Derefter fordelte lyset sig ud i rummet i de resterende tre zoner. Et meget avanceret skærmsystem til at distribuere lyset i nøje afmålte mængder, fortæller Thomas Dickson.

Poul Henningsen nåede at udvikle et utal lampemodeller, der alle byggede på hans karakteristiske skærme, der blev princippet i PH-lampen, især treskærmsformen – en tallerken, en skål og en kop, uanset om det gælder en hængelampe, væglampe, bordlampe eller gulvlampe.

Fra de kulturradikale til Kongehuset

Samtidig tog lamperne afsæt i tidens modernisme, som PH var stærkt inspireret af. Designet var enkelt, afskrællet og uden ornamenter, uanset om det gjaldt den første model, Glaspendlen fra 1926, Skærmlampen fra 1928, Spirallampen fra 1942 eller Tallerkenlampen, Koglen eller PH5-modellen – alle fra 1958.

Disse modeller blev siden klassikere og forplantede sig bredt i de danske og internationale boliger og offentlige rum. Lige fra 1960’ernes kulturradikale, der var lige så progressive som PH selv, men også til de mere traditionsbundne og etablerede kredse fandt PH-lampen sin vej. Eksempelvis på Christiansborg og i Kongehuset, der i 1937 fik installeret PH’s bordlampe i DSB’s nydesignede kongevogn.

I den nationale ånd

I dag er PH-lampen stadig en af de mest efterspurgte lampemodeller herhjemme, både på auktioner og i forretninger, og ifølge Thomas Dickson skyldes lampens overlevelse blandt andet PH’s idé om, at funktion skulle gå forud for form og design.

- Jeg talte engang med tøjdesigneren Mads Nørgaard, der mente, at dansk mode var ligesom en PH-lampe: Begge dele var fornuftige, rationelle og med gedigne løsninger, sagde han. Lampen ligger meget i den tråd, den løser et belysningsproblem med mørke årstider på vores breddegrader i modsætning til Sydeuropas meget skarpe sollys. Så jeg vil sige, at lampen passer godt til vores nationale ånd, og i dag er den jo blevet meget mainstream.