PORTRÆT Gangsterbossen Al Capone: Fra opvasker til hårdkogt kendis-gangster

I dag er det 85 år siden, at Al Capone blev sat bag tremmer. Men selvom han ikke var nogen engel, så stod han ikke bag alle de forbrydelser, han klandres for, vurderer amerikansk Al Capone-ekspert.

For 85 år siden blev Al Capone kendt skyldig for skatteunddragelse. Selvom CIA og regeringen endelig fik ham bag tremmer, så var de en smule flove over, at de ikke kunne fælde ham for mord, vold og smugleri. (Foto: PhotoQuest © Getty Images)

Alphonse Capone, Al Capone, Scarface, Snorky eller Big man.

I dag er det 85 år siden, at gangsterbossen med de mange navne ved en amerikansk domstol blev kendt skyldig - ikke for mord, vold eller smugleri, men for skatteunddragelse.

Det var det eneste, som myndighederne kunne fælde den legendariske italiensk-amerikanske gangster på.

- FBI og regeringen følte sig flove over, at sigtelse for skattesvind var den eneste måde, de kunne fælde en person som Al Capone, som rent faktisk gik rundt og pralede af sine forbrydelser.

Det fortæller amerikanske Jonathan Eig, forfatter og tidligere journalist for The Wall Street Journal. Han står bag biografien 'Get Capone' fra 2010, som blandt andet er baseret på dengang aldrig offentliggjorte dokumenter fra regeringen.

Al Capone blev født den 17. januar 1899 og voksede op i et fattigt miljø i Brooklyn, New York. Her var han den ene af ni børn i en italiensk immigrantfamilie. Allerede i en alder af 12 år droppede han ud af skolen for at hjælpe med at støtte sin familie og fik senere et arbejde som opvasker.

Ingen havde dengang forudset, at køkkenhjælperen skulle ende som en af verdens mest kendte og berygtede gangstere.

Ud af skolen ind i udsmiderbranchen

Allerede da han som ung knægt trådte ind i teenage-æraen og netop var droppet ud af skolen, begyndte han at blande sig med halvkriminelle typer.

I takt med at Al Capone blev ældre og mere robust bygget, fik han i en alder af ca. 18 år muligheden for at arbejde på forskellige barer i Chicagos natteliv. Han blev udsmider og involverede sig hurtigt i kriminalitet i forbindelse med prostitution og casinoer. Hans færden i nattelivet gjorde, at han hurtigt blev en hård negl, som sagtens kunne klare sig selv.

- Han var en person, som på grund af sin hårde barndom i et belastet nabolag med kriminelle bekendtskaber, var nødt til at finde en måde at tjene gode penge på, fortæller Jonathan Eig videre til DR Historie.

Alkoholforbud kickstartede karrieren

I 1920 medførte en lovændring, at salg af alkohol pludselig blev forbudt i USA. Det betød dog ikke, at almindelige amerikanere var klar til at stoppe med at drikke alkohol. Et ideelt grundlag for kriminel alkoholvirksomhed var skabt:

Al Capone blev kaldt 'Scarface' og poserer her i 1920 til et portræt, hvor han viser det ar, der lå til grund for øgenavnet. Han fik arret i en slåskamp som ung, men brød sig ikke om øgenavnet, som pressen ellers ofte benyttede. (Foto: Hulton Archive © Getty Images)

- Flere så en mulighed for at kunne tjene en masse penge, da efterspørgslen på alkohol var stor. Derfor var mange villige til at bryde loven og sælge de nu forbudte drikke – blandt andre Al Capone, fortæller Jonathan Eig og fortsætter:

- Han var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Han kendte nattelivet og de folk, som arbejdede der. Samtidig var han tryg ved at bryde loven. Alkoholforbuddet kickstartede hans kriminelle virksomhed og gjorde ham hurtigt rig.

Elskede sin kendis-status og pralede ofte

Den unge rigmand gik hurtigt hen og blev en berømthed blandt Chicagos befolkning, fordi han gav folk det, de ville have, og som tidligere var lovligt, pointerer den amerikanske journalist.

Drak man øl, var man lige pludselig Al Capone-kunde.

- Befolkningen var fascinerede. De blev draget af, at nogen kunne bryde loven og samtidig grine af det. Folk frygtede ham ikke. Blandt andet fordi, at han var en offentlig person i Chicago. Han minglede med folk og bar ikke våben det meste af tiden, fortæller Jonathan Eig.

Al Capone lagde ikke skjul på sin kriminelle virksomhed, og han talte endda ofte med journalister, gav interviews til sladderblade og poserede på diverse billeder.

- Han elskede at blive set og hørt i medierne og at være kendt som en berømthed, fortæller forfatteren.

Al Capone sammen med sin advokat i 1931. (Foto: Ullstein Bild © Getty Images)

Tilbage i 1920'ernes USA var der én som Al Capone i hver en by. Men hvor andre gangstere typisk gemte deres kriminelle aktiviteter af vejen, så pralede Al Capone om dem.

- Han troede på, at han kunne ændre sit image fra hårdkogt forbryder til legitim forretningsmand, fortæller Jonathan Eig.

Forsøgte sig som storbyens Robin Hood

Al Capone finansierede et suppekøkken for fattige borgere i Chicago - for en tid. Men han var ikke nogen Robin Hood. Ifølge Jonathan Eig vil folk i dag ofte gerne have, at en skurk som gangsteren Al Capone var en slags virkelighedens Robin Hood:

- Mange bliver revet lidt for meget med og bliver forført af hele det kriminelle univers. Ja, det kan godt være, at Al Capone åbnede et suppekøkken for de fattige i Chicago for en tid, og han gav da også en masse penge ud i hverdagen til folk, der var i en økonomisk krise. Men han var ikke nogen Robin Hood.

- Den allerstørste del af de penge, han tjente, nød ham og hans partnere godt af selv. Og de elskede at synliggøre, at de tjente mange penge, fortæller Jonathan Eig.

Tilbage i 1930 åbnede Al Capone 'Chicago Soup Kitchen'. På billedet ses en gruppe mennesker i kø til køkkenet omkring år 1935. (Foto: Chicago History Museum © Getty Images)

Udover at bruge store mængder af penge på materielle ting, var han især god til at give en stor sum af pengene til politidirektører og politibetjente i Chicago. Bestikkelse som igen og igen holdt ham uden for fængslerne.

Håndlangere gjorde det beskidte arbejde

Gangsteren var uden tvivl involveret i både vold og mord i forbindelse med sin kriminelle virksomhed. Men efterhånden som legenden om manden blev større, er flere myter også opstået, vurderer Jonathan Eig.

Al Capone skulle i den såkaldte ’Sankt Valentinsdag-massakre’ i 1929 eksempelvis have dræbt syv mænd fra en rivaliserende bande på én gang. En hændelse som gav Al Capone et ry som særligt hårdkogt i mafiamiljøet. Der er endda lavet en film om massakren: 'The Sct. Valentine's Day Massacre'.

- Det er aldrig blevet bevist, at Al Capone var ansvarlig. Ifølge bevismaterialet, vil jeg ikke mene, at han var involveret i hændelsen, pointerer Jonathan Eig.

- Men han var tydeligvis involveret i andre mord. Dog fik han folk til at gøre det beskidte arbejde for sig. På den måde var han god til at distancere sig fra de kriminelle gerninger.

Blodsudgydelsen var dog ifølge forfatteren altid banderelateret og gik derfor ikke udover den almene borger.

- Det var de rivaler, som forsøgte at udfordre ham, som han fik dræbt. Folk, som forsøgte at sælge alkohol i hans område eller folk, som havde forsøgt at dræbe en af hans mænd. Han var næsten altid på forkant og på vagt over for folk, som kunne stå i vejen for hans forretning.

Blod og skatteunddragelse

I 1929, da Herbert Hoover blev valgt til præsident for USA, gik det ned ad bakke for Al Capone. Præsidentens mål var nemlig at rydde op i nationens korruption, og Al Capone blev et klart mål for regeringen.

Men det var ikke ligetil at få sat Chicago-gangsteren bag tremmer:

- FBI og regeringen kunne ikke bevise, at Al Capone var involveret i mord og vold, og at han stod i spidsen for en ulovlig alkoholvirksomhed. Det lokale politi i Chicago havde desuden ingen interesse i at fælde Al Capone, og derfor var ingen af de mord, han stod bag, blevet efterforsket, fortæller Jonathan Eig og pointerer, at årsagen til det lokale politis mangel på engagement i at fælde Al Capone især hang sammen med den bestikkelse, de havde modtaget fra ham.

Derfor måtte politiet gå efter hans økonomiske kriminalitet i stedet. Og det skulle vise sig at være en god idé. Faktisk så god, at stater verden over siden skulle efterligne metoden.

Men det var en pinlig situation, at man ikke kunne afsløre Al Capone som en kriminel morder:

- De følte sig flove over, at sigtelse for skattesvind var den eneste måde, de kunne få ham bag tremmer på, siger han.

Den 17. oktober 1931 fremsagde dommeren sin konklusion: Skyldig i 5 af 23 punkter i to forskellige anklageskrifter mod ham for skatteundragelse i perioden 1924-1929. Et par dage senere fik han dommen: 11 år fængsel samt en bøde på 50.000 dollars. Han endte blandt andet med at sidde inde i det berygtede Alcatraz-fængsel ud for San Fransiscos kyst.

Tilbage i 1931 da Capone blev kendt skyldig, og inden den endelige dom blev afsagt, beskrev The New York Times, hvordan Al Capone reagerede under retssagen:

Capone grinede, som om han følte, at han havde sluppet let (...) Capone står til muligvis at få 17 år i fængsel og en bøde på 50.000 dollars. Det syntes han ikke at indse. Han blev ved med at grine af alle i retssalen med sin voluminøse figur iført et skrigende grønt jakkesæt (et af dem som koster 135 dollars pr. sæt), og alles blikke hvilede på ham.

Han var i god tro under hele retssagen, supplerer Jonathan Eig. Derfor grinede han, da han blev kendt skyldig. Han mente nemlig ikke, at udfaldet var fair. Det overraskede ham. I stedet mente han, at regeringen ville bruge ham til at statuere et eksempel.

Under sin tid i Alcatraz led Al Capone af sygdommen syfilis. Og i en alder af kun 48 år døde han af et hjertestop.

Kilder: NYTimes.com, Biography.com, Politiken.dk, Jonathan Eig

Facebook
Twitter