PORTRÆT Narkobaronen Pablo Escobar: Fra fattig bondedreng til kongen af kokain

Den dramatiserede historie om Pablo Escobar fortælles i øjeblikket i tv-serien 'Narcos' på Netflix. Men den virkelige narkobarons liv var måske ikke så langt fra fiktionens: Mord, bombeangreb og uoverskueligt store pengesummer prægede hans liv.

Wagner Moura (th) spiller Escobar i tv-serien 'Narcos', som har fået rosende anmeldelser verden over. (© Creative Commons/ Youtube)

Pablo Escobar voksede op i 1950’ernes Colombia. Som søn af en fattig bonde og en skolelærer var det småt med pengene, og den lille knægt satte sig tidligt et mål i livet: Han ville ud af fattigdommen - koste hvad det vil.

Det mål nåede han til overflod.

I 1989 anslog det amerikanske magasin Forbes, at Pablo Escobar var verdens 7.-rigeste mand. Men rigdommen var bygget på narkosmugling og trak et spor af blod efter sig.

Historien fortælles i øjeblikket i Netflix-serien 'Narcos', som netop har offentliggjort sin anden sæson.

Pablo Escobars narkokartel, Medellín Kartellet, var kendt for at slå folk ihjel på stribe. Konkurrerende bandemedlemmer, politikere og folk der kom på tværs, blev rask væk ryddet af vejen, så kartellet kunne holde fast på narkotikamarkedet.

Kartellets medlemmer tog også civile med i døden om nødvendigt, hvis det var det, der skulle til, for at komme af med personer der blev for besværlige.

Biltyv med et enormt drive

Drengen Pablo Escobar er blevet beskrevet som en knægt med et unikt drive, der allerede i en tidlig alder proklamerede overfor venner og familie, at han ville være Colombias præsident.

Han begyndte sin kriminelle karriere ved at stjæle gravsten, som han solgte videre til smuglere. Senere blev han biltyv og begyndte derefter at arbejde for nogle af de store cigaretsmuglere, hvor han fik smag for at lave forretning ved at fragte ting ud og ind af landet.

I slutningen af 70’erne får han øjnene op for kokainbranchen, som dengang langtfra var så udbredt som i dag.

Det fortæller Jan Gustafsson, der er lektor med speciale i Sydamerika på Københavns Universitet.

- Han blev den første kæmpestore kokainbaron. Det var ligesom, da Ford begyndte at lave biler. Han var med i produktionskæden, men frem for alt også i logistikkæden, som er den vanskeligste del, og der hvor de største penge ligger. Så han fik kokainen ud på markedet - først og fremmest til USA, forklarer Jan Gustafsson.

Pablo Escobars karriere i den kriminelle verden havde endnu ikke nået de højder, den ville, da dette forbryderfoto blev taget i 1977. (© creative commons)

Pablo Escobar får tilnavnet 'Kongen af narko', da hans kartel op igennem 80’erne vokser på alle leder og kanter.

Kokainproduktionen stiger, og kartellet står på et tidspunkt for 80 procent af verdens kokainproduktion. Pengene ruller ind, og kartellet har i en periode angiveligt brugt 2.500 dollars om måneden alene på elastikker til at holde bundter af pengesedler sammen.

Men samtidig bliver listerne over de personer, Pablo Escobar har bestukket, længere og længere, og det samme gør dødslisterne. Det er de to komponenter, som hele hans dynasti bygger på, forklarer Jan Gustafsson.

- Devisen var, at du kan få penge, eller du kan få kugler, men vi gør det sådan her.

- Pablo Escobar havde ingen højere uddannelse, men han var bestemt ikke ubegavet. Han havde talent for forretningerne, og for at kommunikere, og han kunne sikre sig så meget, at han var svær at få ram på, fordi han formåede ikke at kunne sættes i direkte forbindelse med hverken mord eller narkosmugling, siger Jan Gustafsson.

Ifølge the Independent har narkobaronen angiveligt selv sat ord, på hvor herligt simpel narkobranchen var:

- Du bestikker nogle her, og du bestikker nogle der, og så beder du en venlig bankmand om at hjælpe dig med at få pengene tilbage.

Fik folk til at gøre det beskidte arbejde

En af dem der var tættest på Pablo Escobar, og stadig er i live, er John Jairo Velasquez Vasquez, bedre kendt som Popeye. Han var frem til 2013 fængslet for at have myrdet omkring 300 personer og beordret yderligere 3.000 drab på Escobars befaling.

I 2015 fortalte Popeye første gang offentligt om tiden under Kongen af Narko.

- Jeg er også et offer for Escobar. Jeg havde ikke ansvar for likvideringerne, sagde han angiveligt ifølge avisen Daily Mail.

Han indrømmede samtidig, at han sammen med Escobar stod bag drabet på den colombianske præsidentkandidat Luis Carlos Galan og bombningen af et colombiansk indenrigsfly med 107 passagerer om bord.

Popeye fortalte også, at Pablo Escobars netværk af bestukkede politimænd, politikere og embedsmænd var større, end nogle kunne forestille sig, og at Pablo Escobar blandt andet havde kontrol over landets efterretningsvæsen.

Da Pablo Escobar endelig røg i spjældet i 1989, var det efter en studehandel med myndighederne.

Aftalen betød, at han undgik at blive udleveret til retsforfølgelse i andre lande, og at han kunne afsone sin dom i det luksuriøse fængsel La Catedral, som var designet af Escobar og specialbygget til lejligheden. Escobar var den eneste fange, og han havde blandt andet adgang til både fodboldbane og jacuzzi, hvorfor fængslet ofte er blevet omtalt som ’Hotel Escobar’.

Smigrede befolkningen med gaver

Men Escobar korrumperede ikke bare magten, han prøvede også at tage den. Den lille dreng, der engang ville være præsident, levede stadig i den voksne Escobar.

I 1982 kom han i kongressen i Colombia, hvor han sad to år, indtil justitsministeren fik sat ham på porten på grund af hans kriminelle forretninger.

Men Pablo Escobar havde håbet på mere, forklarer Jan Gustafsson.

- Hans ego var stort, og det store ego ville rigtig gerne have en politisk karriere, som kunne sikre ham, at han var urørlig og ikke kunne udleveres til USA og kunne få lov at lave sin egen forretning i fred.

- Men han ville også gerne have prestige. Det var ikke nok at være en af verdens rigeste mænd, han ville også gerne være elsket, eller i hvert fald være agtet af befolkningen, siger Jan Gustafsson.

Som med så meget andet forsøgte Pablo Escobar at købe sig til agtelse ved at give gaver til den colombianske befolkning, især i hjembyen Medellín. Mest spektakulært stod han bag en hel bydel med huse, elektricitet, kirker og hospital, der voksede op i starten af 80’erne.

Samtidig skabte Escobars aktiviteter en del job. Det gjorde ham populær blandt mange, og da han blev begravet, dukkede 25.000 mennesker op for at sige farvel.

Jan Gustafsson vurderer og, at Escobars eftermæle i dag boner ud med negativ saldo, da den vold og korruption, som han blev symbol på, har plaget Colombia siden.

Mystik om Escobars død

Escobar blev formentlig skudt af politiet. Han flygtede fra sit enmandsfængsel i juli 1992, da det kom ham for øre, at han skulle flyttes til et andet fængsel.

Siden midten af halvfjerdserne havde Escobar levet af sine lyssky forretninger ved at bestikke, skyde og bombe sig ud af problemerne, men den 2. december 1993 gik den ikke længere.

Politiet var kommet tættere og tættere på, og en af dem, der åndede Pablo Escobar i nakken, var den amerikanske narkoagent Steve Murphy - en af hovedpersonerne i Netflix-serien.

Den colombianske kunster Fernando Botero har i 'Pablo Escobar Muerto' skildret Escobars død i 1993. (© creative commons)

Murphy var med i den specielenhed, der fik til opgave at få skovlen under narkokongen. Ifølge Daily Mail har Murphy fortalt, at specialenheden nogle gange var så tæt på ham, at kaffekopperne stadig var varme, og de kunne høre helikopterne lette i nærheden.

I 1993 lykkedes det endelig politiet omringe Escobar, så han ikke kunne flygte. Men om det endelige skud blev affyret af colombiansk politi, eller om Escobar begik selvmord, da håbet var ude, er der delte meninger om.

Pablo Escobar blev fundet med et skud i hovedet, der gik direkte gennem øret, og derfor mener hans søn og bror, at han begik selvmord.

Ifølge dem, sagde Pablo Escobar altid, at han hellere ville gøre en ende på sit liv selv end at lade andre gøre det.

(Foto: Amalie Tagmose/ Morten Fogde Christensen © (c) DR)
Facebook
Twitter