I dag fandt arkæologer resterne af en af Danmarkshistoriens største udbryderkongers tunnel i det nu nedlagte Horsens Statsfængsel.

Tunnellen blev gravet af Carl August Lorentzen - en af Danmarks måske mest spektakulære kriminelle gennem tiderne.

Det dramatiske højdepunkt i vaneforbryderens karriere fandt sted, da han natten op til den Lillejuleaftensdag i 1949 formåede at flygte fra Horsens Statsfængsel gennem en 18 meter lang tunnel under fængselsgården. Faktisk har han forsøgt at flygte fra forskellige fængsler og anstalter hele 14 gange i løbet af sit liv.

Men flugten fra Horsens Statsfængsel var særligt spektakulær - og blev hans sidste.

- Han startede med at bruge en hjemmelavet stoppenål til at kradse pudset ud mellem murstenene i sin fængselscelle. De første sten knuste han og skyllede ud i toilettet, hvorefter han fik hul igennem til hvælvingen under trappen. Her gravede han så sin sin tunnel. Det var i alt 11 måneders arbejde.

Det fortæller Jan Patrick Skaarup, som er Carl August Lorentzens grandnevø og forfatter af bogen 'Udbryderkongen', som fortæller Lorentzens livshistorie.

Det særligt karakteristiske ved udbryderkongen var hans humoristiske tilgang til alt, han foretog sig: Selv sine kriminelle handlinger. Der var især mange komiske ting ved hans flugt. I cellen efterlod han eksempelvis en seddel til fængselspersonalet, hvor han havde skrevet: 'Hvor der er en Vilje, der er der også en Vej!

Horsens Museum fortæller hertil på deres temaside om deres tidligere fange, at flugten vakte en hel del røre i medierne henover julen, og at mens Lorentzen gemte sig på en nærliggende gård, valgte han ovenikøbet at sende en julehilsen til fængselsinspektøren.

En omsorgssvigtet gadedreng

Carl August Lorentzen blev født den 11. oktober 1896 på Frederiksberg og voksede op i belastede miljøer i København. Her var han nummer to af en børneflok på fire. Omkring 1904 blev hans forældre skilt, og Carl August boede et års tid alene med sin far, som var smedesvend - og alkoholiker:

- Hans far tog sig formentlig ikke ordentligt af ham, så han tullede rundt i gaderne i København sammen med sin kusine, som han senere bliver gift med to gange. Sammen begyndte de at stjæle mad, eksempelvis fuglefoder og rosiner, fortæller Jan P. Skaarup.

Cirka et år senere blev Lorentzen sat på børnehjem. Efter et par år vendte han tilbage til sin mor, Carolina Augusta, som i mellemtiden var blevet ansat i en skobutik. Butikkens chef, Frandsen, var hun fundet sammen med:

- Lortenzen og stedfaren havde et utroligt anstrengt forhold til hinanden. Faktisk forsøgte stedfaren flere gange at få ham i tjenerlære på forskellige etablissementer ude i provinsen for at få ham ud af hjemmet, men uden held.

Året 1912 blev et skelsættende år for Lorentzen. Den 1. maj 1912 blev hans mor gift med Frandsen. Og da Lorentzen havde et dårligt forhold til sin stedfar, flyttede han hjemmefra i juni samme år.

Kun få uger efter og i en alder af blot 16 år startede Carl August Lorentzens kriminelle løbebane for alvor, da han blev grebet i tyveri og pengeafpresning af det københavnske politi. Her fik han sin første dom - 60 dages tugthus.

- Han begyndte sin kriminelle løbebane, fordi han ikke opfattede verden som særlig venlig over for ham. Han var et omsorgssvigtet barn. Samtidig havde han ingen penge, hvorfor han fra starten af blev kriminel for at overleve, vurderer grandnevøen Jan P. Skaarup.

Kunne bryde ethvert pengeskab op

Lorentzens første dom i 1912 blev starten på en lang kriminel karriere som indbruds- og pengeskabstyv. Han havde især en forkærlighed for at bryde ind hos velhavende borgere for at sjæle dyre værdigenstande.

Men hans ekspertise i at bryde pengeskabe op var den aktivitet, han blev allermest kendt for. Og ligesom han efter sin berømte flugt ud af Horsens Statsfængsel havde efterladt en hilsen til personalet, så var hans kriminelle handlinger ofte af underholdende karakter:

- På et tidspunkt reklamerede et pengeskabsfirma med, at deres pengeskab ikke kunne brydes op. Her følte Carl August sig udfordret og lavede en narrestreg: Han brød ind i skabet og lagde en seddel, hvor der stod, at det kunne han altså godt. Han efterlod ovenikøbet end hel del penge i skabet, fortæller Jan P. Skaarup og pointerer, at han kunne tømme ethvert pengeskab og lænse smykke- og juvelbutikker for værdier.

Men Lorentzen havde også en mørkere og mere fandenivoldsk side.

Eksempelvis gik han uden tøven ind på værelser, hvor folk lå og sov, og han "snuppede alt, der kunne omsættes til penge og forsøde hans liv, et liv der kunne deles op i lige dele søvn, indbrudstyveri og alkohol indtaget på værtshuse og restauranter i selskab med svirebrødre og fristende kvinder", skriver forfatteren i sin bog.

Og selvom han normalt aldrig brugte våben, så viste han dog en mere udadreagerende side af sig selv tilbage i trediverne, hvor han var eftersøgt af politiet:

- En dag fik politiet et tip og fandt ham i en temmelig beruset tilstand. Han flygtede fra politiet, men blev pågrebet, hvor der så opstod et voldsomt tumult. Her nægtede Lorentzen at lade sig arrestere. Flere forbipasserende forsøgte at befri ham fra politiet, men det endte dog med, at en af dem der forsøgte at blande sig, endte i arresten sammen med Lorentzen, uddyber Jan P. Skaarup.

Kreative metoder

Lorentzen blev også kendt for sine måder at bryde ind på. Typisk skar han hul i gulvet fra loftet eller fra kælderlokalet, når han skulle bryde ind i eksempelvis en guld- og sølvsmed.

Jan P. Skaarup fortæller, at mange træk ved udbryderkongen går igen hos Egon Olsen i Olsenbanden:

- Carl August inspirerede muligvis Egon Olsen. Desværre kan man ikke snakke med Erik Balling. Men i Olsenbanden blev han ligesom udbryderkongen også altid fanget, mens de andre slap løs. Han var loyal, var en haj til at åbne pengeskabe og var også opfindsom, når det gjaldt indbrud, siger han.

Hertil var Lorentzen også vellidt af sine medfanger og selv fængselsbetjentene. Fængselsinspektør Arne Frederiksen har eksempelvis udtalt til Horsens Museum, at han husker ham som: "…et af de mest interessante og højtintelligente fanger og menneskepersonligheder..han har mødt".

- Rigtig mange mennesker respekterede ham - også politiet. Han spillede eksempelvis skak med politichefen, når han var til forhør, supplerer Jan P. Skaarup.

Kunstneren Carl August Lorentzen

Forbryderen havde også en kunstner gemt i maven. I det hele taget var han en meget kreativ person. Under sit ophold i Horsens Statsfængsel skabte han en hel masse kunst, blandt andet tegninger, malerier, træsnit og skakbrikker.

- Oftest malede han portrætter af folk, og billederne forestillede altid ægte personer og situationer. Mange af hans værker var fra hans eget liv, fortæller Jan P. Skaarup og uddyber:

- Han tegnede faktisk et selvportræt i forbindelse med sin flugt ud af Horsens Statsfængsel, hvilket igen understreger, hvordan hans humor prægede alt, han foretog sig.

Tilbage efter Anden Verdenskrig, hvor han ikke sad i fængsel, forsøgte Lorentzen sig faktisk at føre sig frem som kunstner. Men ideen med at sælge sine værker fungerede ikke, da han havde et forfald til tyveri.

Hang ud med de kendte

Hans flugt fra Horsens Statsfængsel i 1949 affødte stor popularitet blandt danskerne. Flugten var så spektakulær og unik, at han fik mange sympatisører, som eksempelvis lykønskede ham for bedriften i breve.

I 1954 blev han prøveløsladt, og straks tog han ud og drak sig fuld og gik til prostituerede. Sin nye kendis-status betød, at omgangskredsen også blev kendte mennesker.

Ved en lejlighed mødte han tilmed Dirch Passer på et teater bag scenen, fordi noget af hans familie arbejdede der. Dirch Passer lod sig tilmed portrættere med ham.

- Han blev en folkehelt, efter han flygtede. Det, der fascinerede befolkningen var, at han ikke var en hardcore forbryder, men en person, som kæmpede mod systemet og samtidig gjorde grin med det, mener Jan P. Skaarup.

Efter et år i friheden blev han igen fængslet for røveriforsøg.

Han døde han i Horsens Statsfængsel i 1958 som 62-årig. 39 af de 62 år blev tilbragt i fængsel.

Kilder udover Jan P. Skaarup: Udbryderkongen.dk, Horsens Museum, Politimuseet, Ejail.dk.

Horsens Museum vil genskabe tunnelen, som forventes at stå færdig til indvielse den 20. maj 2017. Et dokumentarhold fra DR Historie følger processen til et dokumentarprogram om Carl August Lorentzens liv, der sendes på DRK ved tunnelåbningen.