Redning af danske jøder blev idylliseret i udlandet

Ny film fortæller historien om redningen af de danske jøder i oktober 1943. Redningsaktionen har haft en enorm betydning for Danmarks internationale omdømme. Men i udlandet blev fortællingen idylliseret, mener historiker.

I oktober 1943 flygter 7.000 jøder med hjælp fra danskere til Sverige. Her er fire jødiske søskende fotograferet foran den robåd, som fragtede dem til Sverige. Med i båden var også deres moster og en fisker. Kort før ankomsten til Rå syd for Helsingborg knækkede den ene åre. En af dem holder årestumpen. Bag på det originale foto står: "Kære Far. Hermed en Hilsen fra os alle fire." (Foto: (ukendt fotograf) © Frihedsmuseet/Nationalmuseet)

Da de allierede magter skulle afgøre Danmarks fremtid efter Anden Verdenskrig, spillede redningen af de danske jøder sandsynligvis ind. Russerne var forbeholdne over for Danmark.

- Vi ved, at jødeaktionen kom til at spille en rolle for at Danmark blev de facto anerkendt som allieret efter Anden Verdenskrig, fortæller Sofie Lene Bak, der er historiker ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om holocaust i Danmark.

Jødeaktionen

Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 iværksatte den tyske besættelsesmagt i Danmark en aktion mod de danske jøder. Formålet var at arrestere og deportere de danske jøder til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.

I en storstilet redningsaktion hjalp civile danskere 7.000 jøder over Øresund til sikkerhed i det neutrale Sverige.

95 procent af de danske jøder kom til Sverige.

Under 500 danske jøder blev taget til fange og sendt til Theresienstadt. Af dem døde 60 mennesker i koncentrationslejren.

Kilde: danmarkshistorien.dk

Historien om redningen af de danske jøder var allerede gået verden rundt i oktober 1943. I ugerne efter jødeaktionen skrev især engelske og amerikanske aviser om det heltemodige danske folk.

I Washington Post kunne man den 29. oktober 1943 læse følgende beretning:

(…) Danskerne, der ikke havde givet efter for presset, lod sig ikke true. Men hele befolkningen kæmpede imod pogromen. Der blev organiseret en illegal transportrute til Sverige, hvor 3.000-3.500 jøder slap væk (…)

- Danskerne vidste godt, at der var flere nuancer til den historie, fortæller Sofie Lene Bak.

Kolossal betydning for Danmark

I dag har filmen ’Fuglene over sundet’ premiere. Den fortæller historien om, hvordan den danske befolkning reddede 7.000 danske jøder fra nazisternes jødeforfølgelser.

Redningen af de danske jøder er en af de få verdenskendte begivenheder fra dansk historie, og den har haft en enorm betydning for Danmarks omdømme i udlandet. Det mener historikerne Sofie Lene Bak og Bo Lidegaard.

- Redningen af de danske jøder var et uigendriveligt bevis på, hvor den danske befolkning stod. Danskerne var den eneste befolkning i Europa, der gjorde oprør mod forfølgelsen af jøderne, siger Bo Lidegaard, der forfatter til bogen ’Landsmænd – De danske jøders flugt i oktober 1943’.

- Historien havde en kolossal betydning for omverdenens opfattelse af Danmark. Den gjorde det svært at afvise Danmarks ønske om at blive medlem af FN, fortæller Bo Lidegaard.

Men det er samtidig en historie, der er blevet fortalt vidt forskelligt i Danmark og i udlandet, mener Sofie Lene Bak.

Fuglene Over Sundet - i biograferne 27. oktober 2016

Myten om de danske fiskere

Under Anden Verdenskrig undlod de udenlandske aviser at fortælle, at selve symbolet på redningsaktionen – de modige danske fiskere – tjente betydelige summer på at fragte jøder på flygt fra nazisterne til Sverige.

I udlandet var man allerede godt i gang med at skabe en myte om det danske folk, der i kraft af en særlig humanisme gjorde modstand mod nazisternes jødeforfølgelser. Og selvom det ikke er forkert, er det heller ikke helt rigtigt, mener Sofie Lene Bak.

Historien skulle fremstille Danmark i et positivt lys. Danmark havde på det tidspunkt et blakket ry på grund af samarbejdspolitikken.

Sofie lene bak, historiker, københavns universitet

- De tusindvis af danskere, der hjalp jøderne på land modtager ikke penge for deres hjælp. På en måde er der sandhed i myten, forklarer Sofie Lene Bak.

Men i samtiden var det bekvemt for Danmark at holde sig til den udenlandske version, forklarer Sofie Lene Bak:

- Historien skulle fremstille Danmark i et positivt lys. Danmark havde på det tidspunkt et blakket ry på grund af samarbejdspolitikken.

Historien er nærværende i Danmark i efterkrigstiden. I 1955 fortæller dokumentarfilmen 'De fem år' blandt andet om det danske folks redning af jøderne.

I den danske film 'De fem år' fra 1955 hyldes danskernes modstand mod nazismens jødeforfølgelser.

Historie fuld af paradokser

Danmark var det eneste land i Europa, som formåede at beskytte sin jødiske befolkning fra tyskernes jødeforfølgelser.

I løbet af nogle få uger i oktober 1943 lykkedes det den danske befolkning at bringe omkring 7.000 danske jøder i sikkerhed i det neutrale Sverige.

95 procent af den jødiske befolkning i Danmark blev reddet til Sverige. Til sammenligning omkom godt 2/3 af Europas 8-9 millioner jøder under Anden Verdenskrig som følge af holocaust.

Danskernes hjælp til jøderne kan ikke undervurderes ifølge Bo Lidegaard. Men det er samtidig en historie fuld af paradokser.

- Danskerne reagerede spontant med hjælp til jøderne, da tyskerne gennemfører en massearrestation den 1. oktober 1943. Men det var kun muligt, fordi det danske folk mentalt og politisk var blevet forberedt på situationen i lang tid, siger Bo Lidegaard.

Artikel i amerikansk avis den 11. oktober 1943, hvor det hævdes, at kong Christian 10. skulle have truet med at bære jødestjernen for at beskytte sine jødiske undersåtter. Historien var falsk, men meget udbredt i udlandet. (© Frihedsmuseet/Nationalmuseet)

Antisemitisme var udansk

Da den danske samarbejdsregering træder tilbage i august 1943, gør tyskerne klar til en aktion mod jøderne i Danmark. Hidtil havde jøderne i Danmark levet under regeringens beskyttelse.

- Samarbejdsregeringen havde gjort det klart for befolkningen og tyskerne, at tiltag over for de danske jøder var en rød linje, som man ikke ville krydse, forklarer Bo Lidegaard.

Allerede i 1939 vedtager danske politikere den såkaldte antiracismeparagraf i lyset af jødeforfølgelser i Tyskland. Det gjorde antisemitisme strafbart i Danmark.

- Antiracismeparagraffen i 1939 var et kraftigt signal til den danske befolkning om, at antisemitisme var udansk. Det var den årelange forberedelse, som befolkningen reagerer spontant på i oktober 1943, fortæller Bo Lidegaard.

Civile danskere hjælper

Den udenlandske presse gav i de første mange år modstandsbevægelsen æren for redningen af de danske jøder.

- Redningsaktionen blev i høj grad opfattet som en modstandshandling i udlandet. Modstandsbevægelsen spiller en vigtig rolle redningsaktionen, men hovedparten af de danskere, der hjalp, var ikke med i modstandsbevægelse, og forsvandt fra det illegale arbejde, da det hele var ovre, forklarer Sofie Lene Bak.

Mange tusind almindelige danskere deltog i hjælpearbejdet på land. De skjulte blandt andet jøderne, indtil de kunne sejle videre til Sverige. Og mindst 150 jødiske børn blev gemt i private familier og på børnehjem i Danmark, da deres forældre flygtede til Sverige. De blev efterladt på grund af faren ved sejlturen over Øresund.

- Det danske folk reagerede kollektivt og satte foden ned. I offentligheden protesterede fagbevægelsen, kirken og universiteterne. Den store danske opbakning har været med til at give en følelse af tryghed for dem, som deltog aktivt, siger Sofie Lene Bak.

I 2013 fortæller blandt andet Arne Melchior og Albert Borenhoff om hjælpen fra civile danskere i dokumentarfilmen 'Jødernes flugt'.

En biskop hjælper Arne Melchiors familie til Sverige. Albert Borenhoff og hans søster får hjælp af en politimand. Klippet er fra dokumentaren 'Jødernes flugt' fra 2013.

De sidste 20 års forskning har vist, at risikoen ved at hjælpe jøderne var langt lavere end det, som danskerne forestillede dengang. Tyskernes indsats for at stoppe jødernes flugt til Sverige var meget mangelfuld.

- Efter massearrestationen den 1. oktober 1943 blev forfølgelserne overladt til en håndfuld Gestapomænd. De kunne umuligt afpatruljere hele Øresundskysten, og den tyske marine blev heller ikke sat ind, fortæller Sofie Lene Bak.

Ikke en eneste af de 600-700 både med jødiske flygtningen blev bragt op til søs.

Fiskerne fik store beløb

De danske fiskere tog høje priser for overfarten til Sverige. Et beløb på 5.000 kr. per person – svarende til 100.000 kr. i dag – var ikke ualmindeligt ifølge bogen ’Holocaust og civilsamfundets reaktion’.

Fiskerne satte deres liv og båd på spil. Det var hele grundlaget for deres tilværelse i et samfund, som slet ikke havde den velfærd, som vi har i dag.

Bo Lidegaard, historiker

- Det har aldrig været en hemmelighed, at stort set alle fiskerne fik betaling. Priserne var betydelige - og i nogle tilfælde meget høje - men de mest almindelige beløb blev opfattet som rimelige af samtiden, når man tog risikoen i betragtning, siger Bo Lidegaard.

Både fiskerne og jøderne mente, at fiskere løb en stor risiko. Og så var der også et socialt element indblandet, mener Bo Lidegaard.

- Fiskerne satte deres liv og båd på spil. Det var hele grundlaget for deres tilværelse i et samfund, som slet ikke havde den velfærd, som vi har i dag, understreger Bo Lidegaard.

- Men det hører også med til historien, at der fandtes fiskere, som udnyttede situationen groft. Alligevel kender vi ikke eksempler på, at nogle jøder ikke blev sejlet over, fordi de ikke kunne betale.

Fotografi af dansk robåd, som fragtede jøder over Øresund i oktober 1943. Båden er udstillet i en mindelund i Israel. (Foto: Elisabeth Halgreen © Frihedsmuseet/Nationalmuseet)

I dag lever myten om det heltemodige og uegennyttige fiskere til gengæld i bedste velgående i udlandet. Flere steder er danske fiskerbåde opstillet som mindesmærker.

- Redningen af de danske jøder har stadig stor betydning for danskernes omdømme i udlandet i dag. Og myten er jo også rigtigt, selv om fiskerbåden som symbol godt kunne trænge til en revision, siger Sofie Lene Bak og fortsætter:

- De sidste 20 års forskning har gjort os meget klogere på, hvad der rent faktisk skete i oktober 1943. Den viser, at historien er lige så kompleks som vores egen virkelighed i dag.

Øvrige kilder: 'Da krigen var forbi - de danske jøders hjemkomst efter besættelsen' af Sofie Lene Bak, 'Landsmænd - de danske jøders flugt i oktober 1943' af Bo Lidegaard, 'Aktionen mod de danske jøder oktober 1943' af Michael Mogensen, Otto Rühl og Peder Wiben (red.) samt 'Holocaust og civilsamfundets reaktion' af Cecilie Felicia Banke og Anders Jerichow (red.).

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Kom tæt på historien gennem artikler, tidslinjer, analyser og klip fra arkivet – hver fredag

Vis alle nyhedsbreve