Så skal den blå ko malkes: Her er historien bag ni virkelig underlige talemåder og ordsprog

Var fanden virkelig løs i Laksegade, og har røven af 4. division overhovedet noget med fodbold at gøre?

Klik selv rundt i grafikken ovenfor - og find en fast vending udvalgt af DR's ni distrikter.

Hvad vil det sige 'at malke den blå ko', og hvad betyder 'Spildte Guds Ord på Balle Lars'?

Mange faste vendinger kan lyde som noget vrøvl.

Faktisk er de noget af det sværeste ved et sprog, fortæller sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Talemåder er vanskelige, fordi ordene sjældent viser, hvad sætningen handler om, forklarer Michael Ejstrup.

Man er ifølge sprogforskeren nødt til at vide det på forhånd:

- Når man siger: 'Han har eddermame skudt papegøjen', så skal man i forvejen vide, at det betyder noget med at være heldig. Det har man ikke en chance for at regne ud, siger han.

Talemåder kan komme til at lyde meget mærkelige, hvis sætningen ikke bliver sagt rigtigt. Så får ordene ofte deres normale betydning tilbage, og så kommer de tit til at virke helt malplacerede i sammenhængen.

- Hvis man for eksempel siger: 'Han tog et ben på nakken,' så lyder det som om, han har taget et eller andet kødben eller et koben eller et stoleben på nakken, modsat, hvis man ville have sagt: 'Han tog benene på nakken', for så betyder det, som en talemåde, han spænede, han skyndte sig.

Både talemåder og ordsprog udvikler sig, hvilket er helt naturligt, da de afspejler tiden. Ifølge Michael Ejstrup skal de passe til det samfund, de skal eksistere i.

Mange af dem stammer fra en gammel landbrugskultur og gør eksempelvis brug af navne på redskaber og lignende, som nye gennerationer ikke længere kan genkende. Derfor kan nogle udtryk og vendinger være i fare for at forsvinde.

Nye talemåder dukker op

Men der kommer heldigvis nye til - dog sjældent ordsprog.

Ordsprogene er med livsmorale og livsanvisninger, og den måde vi ønsker at have vores fælles norm- og værdisæt fastsat. Det ændrer sig ikke med lynets hast, der kan godt komme en lille forandring, forklarer Michael Ejstrup.

- Men nye ordsprog – de er meget sjældne. De stikker meget langt tilbage, det er ligesom vores kultur rækker meget langt tilbage og sidder fast i gamle kulturelle rødder.

Det er derimod anderledes med talemåder, hvor vi skal anvise, hvordan man kan gøre noget smart, hvordan noget kan gøres – dem kommer der nye af, siger sprogforskeren.

- Vi siger i dag: 'Han er ikke længere end et klik væk,' ja det betyder jo, at man bare trykker på sit internet, men det fandtes selvfølgelig ikke for 100 år siden.

- Man kan geare op, og man kan geare ned, altså der kommer nye billedlige talemåder til samtidig med, at vores transport- og informationsaggregater udvikler sig, og det er ikke så underligt, siger Michael Ejstrup.

Denne artikel blev udgivet første gang i 2017 i forbindelse med premieren på 'Historien om Danmark'.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk