Sådan har fly-angreb tidligere påvirket verdenshistorien

Det mulige angreb på det russiske passagerfly for nylig kan påvirke, hvordan krigen mod IS forløber i fremtiden. I så fald vil det langtfra være første gang, at et fly-angreb påvirker historiens gang.

Blandt andre den columbianske narkobaron Pablo Escobar (th) har benyttet sig af angreb mod fly. Det endte dog ikke, som han havde regnet med. Til venstre er det resterne af et fly ødelagt af PFLP og nederst resterne af Pan Am Flight 103, som muligvis blev beordret skudt ned af Muammar Gadaffi.

Hvis nedstyrtningen af det russiske Airbus 321-passagerfly viser sig ikke at være et uheld, kan det påvirke både krigen mod Islamisk Stat og verdens geopolitiske situation.

Det har både danske og udenlandske eksperter vurderet i den seneste uge med udgangspunkt i, at Rusland vil blive trukket yderligere ind i konflikten.

Og skulle episoden påvirke historiens forløb, vil det langtfra være første gang.

For angreb mod civile fly har flere gange i tidens løb haft vidtrækkende konsekvenser ud over den øjeblikkelige tragedie. Naturligvis efter de mest berømte angreb den 11. september 2001, men også andre gange i historien.

Det fortæller to historikere, som DR Historie har talt med.

- Historisk set har der ofte været store politiske konsekvenser forbundet med angreb og kapringer af civile fly. Simpelthen fordi, det er så dramatisk og voldsomt, fortæller historiker med speciale i terrorisme Anne Sørensen fra Aarhus Universitet.

PFLP udnyttede tv-mediet

Nogle af historiens mest berømte fly-angreb blev foretaget af den palæstinensiske gruppe PLFP og dens fraktioner i og omkring 1970’erne.

Eksempelvis i 1968, hvor to medlemmer af gruppen den 26. december angreb et fly med automatvåben og håndgranater. En blev dræbt og flere såret. Ligeledes blev mange andre fly kapret, ødelagt og passagerer dræbt i årene efter.

Vraget af et fly, som PFLP har sprunget i luften efter en af deres kapringer, undersøges på Dawson's Field i Jordan i 1970. Ingen passagerer var ombord, da bomben detonerede. (© Getty)

- Tidligere havde gruppen ofte gjort opmærksom på sig selv ved at myrde fremtrædende Israelere – og Israelerne ligeledes den anden vej. Men interessen for palæstinensernes sag var i slutningen af 1960’erne begrænset, fortæller Anne Sørensen.

Tv-mediet havde på dette tidspunkt fået bedre mulighed for at sende live-transmissioner, hvilket PFLP så muligheder i.

- PFLP skiftede tilsyneladende helt bevidst strategi over til at fokusere på passagerfly. De brugte det simpelthen som et PR-stunt, hvilket mange andre har efterlignet siden, siger hun og pointerer, at gruppen grotesk nok faktisk lykkedes med den strategi.

- Faktisk virkede det, og de fik påvirket historiens gang. Der blev gjort opmærksom på den palæstinensiske sag, og selvom nærmest alle tog afstand fra metoden – blev mange også opmærksomme på, at de rent faktisk havde nogle reelle problemer.

Den enorme flysikkerhed, som vi kender i dag, kan i høj grad også tilskrives netop 70’ernes mange angreb, siger Anne Sørensen og pointerer:

- Flyvningens uskyldighed forsvandt.

Narkobaron dræber 107 civile

I 1989 lykkedes det den berygtede columbianske narkobaron Pablo Escobar at få en bombe placeret på et Boeing 727 med 107 personer ombord.

Pablo Escobar.

Planen var at myrde den columbianske præsidentkandidat Cecar Gaviria, som var en skarp kritiker af narkokartellernes indflydelse i landet. Men Gaviria var ikke på flyet. Bomben eksploderede, og alle blev dræbt.

- Selvom fly-angreb er ekstremt effektive og stort set altid har konsekvenser, er det jo ikke altid, at det har de konsekvenser, som angriberen ønsker, siger Anne Sørensen.

Konsekvenserne for Escobar var givetvis fatale. To amerikanere befandt sig på passagerflyet, hvilket ifølge bogen ’Killing Pablo’ af Mark Bowden fik præsident George Bush senior til at intensivere jagten på Escobar ved at indsætte specialstyrker.

En jagt som ultimativt endte med hans død under en konfrontation med columbiansk politi, som blev støttet af CIA, i 1993.

Storpolitisk spil efter Lockerbie

243 passagerer og 16 besætningsmedlemmer blev dræbt i en af flyhistoriens mest berømte begivenheder, da en bombe ombord på Pan Am Flight 103 eksploderede den 21. december 1988.

Pan Am Flight 103 som styrtede ned i den lille by Lockerbie i Skotland. (© Scanpix)

Flyet, som var på vej fra Frankfurt til Detroit og havde mange amerikanere ombord, styrtede ned og dræbte yderligere 11 personer i byen Lockerbie i Skotland.

Efter en langstrakt efterforskning og FN-sanktioner mod Libyen og landets leder Muammar Gadaffi blev en libysk efterretningsofficer udleveret og i 2001 idømt fængsel på livstid for 270 mord.

- Sagen var jo i sig selv yderst tragisk, men medførte også, at verden virkelig begyndte at anse Muammar Gadaffi som en terrorbagmand, fortæller historiker og professor Poul Villaume fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

Gadaffi fastholdt, at han intet havde med sagen at gøre, men indvilligede senere i at betale kompensationer til ofrenes familier.

Men til trods blev spekulationerne om sagen ved med at svirre, og ved med at påvirke geopolitiske forhold.

Poul Villaume pointerer, at nogle eksempelvis mente, at Iran skulle stå bag angrebet – og at det var en gengældelsesaktion for amerikanernes nedskydning ved en fejl af et iransk passagerfly tidligere samme år, hvor 290 personer mistede livet.

Historien kan skrives efter behov

Og netop manglen på fakta er noget, som kan være ekstremt problematisk, vurderer Paul Villaume.

- Typisk er der jo en enorm usikkerhed om, hvad der egentlig er sket, når et fly styrter ned eller forsvinder – præcis, som vi ser lige nu med det russiske fly og som vi så det med det Malysiske fly som forsvandt sidste år, siger han og understreger:

- På den måde opstår konspirationsteorier og gætterier, som også kan påvirke, hvordan begivenheden ses i historiens lys. I princippet kan stater, regeringer og implicerede jo så bruge flystyrt præcis, som det passer ind i deres agenda.