Satiriker sender Christian 4. i Luksusfælden

Anna Neye gør grin med historiens ikoner i ny satireserie for at slippe af med hykleriet.

Satiriker Anna Neye sender Christian 4. i Luksusfælden i sin nye satireserie 'Fra kolonimagt til kolonihavemagt'. (© dr)

Af Dorthe Chakravarty

Historien er gak-gak i Anna Neyes satiriske historieserie. Grevinde Danner går i bitchfight med Louise Heiberg, og en stribe danske konger og politikere bliver portrætteret med vid og bid, der får os til at grine over fortidens helte og heltinder.

Det humoristiske greb er ikke kun i spil for at få os til at grine af livet i gamle dage. Den historiske satire skal også skabe forståelse for, at Danmarkshistorien ikke kun er smuk og ædel, fortæller skuespiller og manuskriptforfatter Anna Neye:

- Vikingerne har vi efterhånden gjort helt vildt fantastiske, men faktum er, at de var voldsforbrydere og hærgerede hele Europa. Jeg tager fat i de emner, vi alle sammen har en reference til, og så knækker jeg historien for at finde det sårbare i det ikoniske.

I krig med historien

Anna Neye har taget fat i Danmarkshistorien af flere grunde. En af årsagerne er det, hun kalder, statusfaldet:

- Jo højere status en person har, jo dybere er faldet. De historiske karakterer som Christian den 4. og Peter von Scholten har jo et ret stort fald, og det er komisk.

En anden grund er ønsket om at vise historiens hykleri, som hun allerede som barn blev præsenteret for:

- Jeg er jo opvokset i 1970’erne i et meget rødt og feministisk miljø, hvor alt der kom fra USA, var det argeste lort, hykleri og kolonialisme. Man mente, at Walt Disney var ven med mafiaen, og Stalin var bare Gud. Som voksen kan jeg se, at vi har det samme i vores egen historie. Jeg var godt nok udenfor døren det meste af tiden i skolen fra 1978-1985, men når jeg læste i vores historiebøger, handlede det om, at under 2. Verdenskrig reddede danskerne 6000 jøder over til Sverige. Siden har jeg tænkt: Hvorfor læste vi ikke om de jøder, der blev afvist ved grænsen og ikke måtte komme ind i vores land. Det gælder også historien om vores slavetid. Vi var altså ikke de første, der frigav slaverne. Historierne om at var de søde slaveejere og dem, der passede på jøderne, passer simpelthen ikke. Det er hykleri, og hykleri er skidesjovt rent satirisk.

Kender vi historien kan vi ændre fremtiden

Anna Neye mener, at det historiske indblik er vigtigt for vores selvforståelse. Netop nu, hvor satiren bliver vist på DRK, er hun ved at lave et andet projekt til kanalen. Her spiller fortiden også en stor rolle:

- Jeg synes, historien er superspændende. Den definerer den måde, vi ser verden på i dag. Lige nu er jeg ved at lave en dokumentar om de brune dansker. De strukturer, der blev skabt under kolonitiden, har indflydelse på, hvordan vi ser de fremmede og os selv i dag. Hvis man ikke har en ide om sin fortid, kan man ikke lave om på fremtiden.

Samtidig mener Neye, at vi har grund til at hylde historien:

- Der er meget at være stolt over; arbejderbevægelsen og den danske model. Hele det sociale løft, som Stauning og socialdemokraterne iværksatte i 1930’erne, hvor resten af verden var i krise og gået i stå. Her i Danmark undgik vi at gå i en totalitær retning. Vi kan godt være stolte, men vi har også været kolonialister. Vores identitet er en både-og-identitet, og sådan skal vi forstå os selv. Som en kompleks størrelse.

Frederik den 6. er sjov historie

For mange er historien en alvorlig sag, så er det ikke lidt upassende at gøre grin med gamle dage og lade von Scholten afholde MUS-samtaler, eller udsætte landsfaderen Stauning for at få klippet skægget af og vredet brillerne af besættelsesmagten?

- Hvorfor ikke gøre grin? De var jo mennesker. Jeg tager også ret meget pis på Frederik den 6. Der skete en del i hans regeringstid. København brændte ned, byen blev bombet og han kom til at holde med de forkerte under Napoleonskrigene. Vi mistede Norge og alt det der. Han var måske ikke den mest intelligente, men jeg tænker samtidig, at det var jo svært at være ham og tage de rigtige beslutninger, fortæller Anna Neye.

Netop Frederik den 6. har Neye et godt øje til som en af de personer i historien, hun kan lide at gøre grin med. Skal hun fortælle, hvad der er det allersjoveste i historien, er hun nødt til at dykke ned i sin egen samtid:

- Den flygtningekrise, vi oplever lige nu, er jo Danmarkshistorie. Håndteringen af situationen, da flygtningene begyndte at kommer indover grænserne er … hvis det ikke var så tragisk, så ville det være morsomt. En statsleder, der er fraværende, og politiet, der bare gør et eller andet, fordi der ikke er nogen, der siger, hvad de skal gøre. Bagefter gemmer statsministeren sig bag politiet og siger: ”Vi støtter op om politiet.” Det siger han uden at have én beslutning selv. Det er vanvittigt. Det er sådan lidt Frederik den 6.-agtigt. The sherif is not in town, og du kan bare ikke skrive det bedre selv, vel? Lige nu synes jeg det er sjovt på sin egen tragikomiske måde, siger manuskriptforfatteren om Danmarkshistorien, der altså ikke skal tages så alvorligt, at vi mister blikket for skyggesiderne.

Facebook
Twitter