Slaget om Hongkong: Danske frivillige tog kampen op mod japanerne

For 75 år siden angreb Japan den britiske kronkoloni Hongkong. I nyligt offentliggjorte citater fra en dansk dagbog fortæller en frivillig om optimismen før kampen mod den japanske overmagt.

(© Steen Ørskov Christensen)

Artilleribeskydning af vore Stillinger i Stanley viser, at Japanerne har taget flere Bjergtoppe (…) Det ser ud til, at vore Kanoner først vil blive gjort tavse – efterfulgt af Angreb, sandsynligvis om Natten. Hvor mange Fanger bliver saa taget!!! (…) Jeg øver mig i Bajonetfægtning. Det må blive det, jeg maa stole paa.

- Niels Ørskov Christensen, Hongkong, 20. december 1941

Det er nat. Niels Ørskov Christensen ligger på vagt på en kold bjergskråning på den sydlige del af øen Hongkong. Han er bevæbnet med en riffel. Sammen med fire andre danskere er han udstationeret på det britiske fort ved byen Stanley.

I 13 dage har han hørt de japanske skyderier og bombardementer rykke nærmere. Nu står japanerne på toppen af bjergene omkring Stanley, og granaterne begynder at falde ned over fortet.

- Slaget om Hongkong var begyndelsen på enden for det britiske kolonistyre. På samme dag angreb japanerne Hongkong og den amerikanske flådebase Pearl Harbor – og trak dermed amerikanerne ind i Anden Verdenskrig, forklarer Frode Z. Olsen.

Han er forfatter til bogen 'Ikke en jordisk chance' om de danske frivillige, der deltog i forsvaret af den britiske kronkoloni Hongkong i 1941. I bogen offentliggør han for første gang citater fra en dagbog, som én af de danske frivillige skrev under krigen.

I år er det 75 år siden at slaget om Hongkong fandt sted. I løbet af 18 dage løb japanske tropper Hongkong over ende. 1.500 allierede soldater og 4.000 civile mistede livet deriblandt to danskere. Japanerne tog 11.000 allierede soldater til fange, som tilbragte de næste fire år i krigsfangeskab, hvor yderligere 2.300 døde.

Japansk overraskelsesangreb

I 1941 rasede Anden Verdenskrig i Europa. Tyskland havde erobret det europæiske fastland og fløj bombetogter over britiske byer. Men på Hongkong var der relativt fredeligt.

Briterne og de lokale vesterlændinge var ikke for alvor bange for japanerne. Godt nok havde Japan besat Korea, Taiwan og store områder af Kina op mod Anden Verdenskrig, men ingen havde fantasi til at tro, at de ville erklære krig mod Storbritannien.

- Selv i 1941 kan man næsten ikke begribe, at japanerne tør kaste sig ud i en krig med Storbritannien, forklarer Frode Z. Olsen.

Men de tog fejl.

Politikens forside den 9. december 1941. (© Politiken)

Den 7. og 8. december 1941 angriber Japan både Hong Kong, den amerikanske stillehavsflåde på Pearl Harbor og flere andre lande i Sydøstasien.

- På Hongkong var man ikke blind for, at det trak op til en konflikt med Japan. Derfor forberedte de sig på det, som de troede, var det mest sandsynlige, nemlig en blokade af Hongkong, fortæller Frode Z. Olsen.

Danskere i Hongkong

Niels Ørskov Christensen kom til Hongkong i 1939. Han er kun 31 år, men det er allerede hans anden udstationering i Asien for det danske firma John Manners & Co. Ligesom mange andre danskere i Hongkong har han sin kone med, den kun 21-årige Karen Lisbeth Christensen. De blev gift året forinden i Danmark.

- Niels og Lisbeth levede et godt liv rent økonomisk i Hongkong. Leveomkostningerne var billige, og Niels var en dygtig forretningsmand. De havde en barnepige og en kinesisk mand til at hjælpe med praktiske ting, der krævede lokalt sprogkendskab, fortæller Frode Z. Olsen.

I 1941 fik Niels Ørskov Christensen og hans kone Karen Lisbeth Christensen en søn. Her er et billede fra dåben, hvor venner og kollegaer var samlet. Nederst fra venstre ses Niels Ørskov Christensen og Karen Lisbeth Christensen. (© Steen Ørskov Christensen)

Hongkong havde været en britisk kronkoloni siden 1841. Den var et af knudepunkterne for europæisk handel med Kina og husede et hav af udenlandske handelskompagnier og skibsmæglere. I 1938 boede der 998.000 mennesker på Hongkong. Godt 98 procent af befolkningen var kinesere. Resten var fra Storbritannien, Indien, Europa og andre asiatiske lande.

- Det danske samfund i Hongkong består af omkring 60 mennesker. Det er folk, som typisk arbejder for store danske firmaer som ØK eller Nordisk Fjerfabrik, fortæller Frode Z. Olsen.

Melder sig frivilligt til hjemmeværnet

Da tyskerne besætter Danmark den 9. april 1940, får det øjeblikkelige konsekvenser for det danske samfund i Hongkong. Hongkong er en britisk koloni, og briterne er i krig med Tyskland.

- Danskerne i Hongkong bliver med ét totalt isoleret. Briterne indfører censur. Det er ikke muligt at skrive hjem eller overføre penge til Danmark. Danske firmaer kommer under britisk administration, og danske skibe bliver beslaglagt, fortæller Frode Z. Olsen.

Ni danskere meldte sig frivilligt til Hongkongs hjemmeværn under Anden Verdenskrig. Seks af danskerne kom i 2. batteri. Niels Ørskov Christensen står som nummer otte fra højre i øverste række. Billedet af 2. batteri er taget i anden halvdel af 1941. (© Steen Ørskov Christensen)

Allerede året inden havde Niels Ørskov Christensen meldt til Hongkongs frivillige hjemmeværn sammen med otte danske venner. I et brev hjem til forældre skriver han:

  • At blive skudt af en Japaner uden at have noget at slaa igen med, det har jeg ikke lyst til. Jeg saa tilstrækkeligt i Kanton, derfor har jeg meldt mig ind i det frivillige Korps her i Hong Kong. De trængte til Folk til Kystforsvaret, saa jeg er nu blevet ”gunner” i 2. Battery. To gange om Ugen – efter Arbejde – møder vi til Instruktion. Men nu maa Mor ikke straks tro en hel Masse, vi er flere Danskere blandt de Frivillige og bare det, at Japanerne ved, hvad der vil vente dem, bør jo faa dem til at betænke sig. Det er Hensigten med det hele. - Niels Ørskov Christensen, Hongkong, 26. juni 1939

Hverdagen fortsætter i Hongkong, imens krigen raser i Europa. Danskerne har et godt forhold til briterne og finder en ordning, så de hurtigt kan genoptage forretningerne.

- Der er ikke en stor tilskyndelse til at rejse hjem til Danmark. Det er en vanskelig og farlig rejse, forklarer Frode Z. Olsen.

- Flere af danskerne i Hongkong skriver, at Hongkong er deres hjem. De er blevet modtaget godt og vil selvfølgelig være med til at forsvare kronkolonien, siger Frode Z. Olsen.

Slaget om Hongkong

I februar 1941 bliver Niels Ørskov Christensen far til en dreng. Han er på hjemmeværnsøvelse, men får udgang, så han kan være med til fødslen.

I løbet af efteråret bliver der stadig flere øvelser, og den 7. december bliver han indkaldt til tjeneste på Stanley Fortet. 20.000 japanske soldater er blevet observeret tæt på grænsen til Hongkong. Næste dag angriber japanerne.

- Det hele går meget hurtigt. Efter et par dage har japanerne erobret hele fastlandet. Tilbage er kun selve øen Hongkong. Japanerne tilbyder en våbenhvile, men det bliver blankt afslået, siger Frode Z. Olsen.

Japanske soldater angriber Tsim Sha Tsui Station i Hongkong i 1941. (© Hong Kong Museum of History / CC)

Herefter går slaget om øen Hongkong i gang. Japanerne tæppebomber øen i flere dage og iværksætter en invasion den 18. december.

- Da japanerne invaderer øen Hongkong, begynder det at gå rigtig galt. Den første dansker falder under invasionen. Stort set hele hans kompagni bliver udslettet, fortæller Frode Z. Olsen.

Til sit eget held befinder Niels Ørskov Christensen sig på den sydlige del af øen sammen med de syv andre danskere. Indtil nu har de stort set undgået kampe, men natten til den 25. december går alarmen i Stanley Fortet.

  • Det var alvorligt, alle forstod det. Mørket gjorde det dobbelt uhyggeligt… Vi var helt afskaaret fra Omverdenen paa en forholdsvis lille Halvø, hvor der kun var en Bjergtop mellem vort Fort og Japanerne. Naar den sidste Linje faldt, var Fornemmelsen, at Garnisonen ville blive dræbt i en Massakre (…) - Niels Ørskov Christensen, Hongkong, 25. december 1941

- En stor gruppe soldater bliver sendt ud foran Stanley Fortet for at kæmpe mand til mand mod japanerne. Her falder endnu en dansker under voldsomme kampe, siger Frode Z. Olsen.

Niels Ørskov Christensen befinder sig inden i fortet, hvor han passer en kanon. Pludselig kører en militær lastbil med hvidt lagen over motorhjelmen ind. Japanske og britiske officerer stiger ud af bilen og forsvinder ind i bygningen. Krigen er forbi.

Japansk sejrsparade i Hongkong, 1941. (© Hong Kong Museum of History / CC)

Niels Ørskov Christensen og hans kammerater har endnu ikke affyret et skud.

  • Jeg maa være ærlig og indrømme, at jeg var glad over, at det var ovre. Vi er kun smaa Hjul og havde ikke nogen Stemme i saa vigtig en Afgørelse… Ingen havde grund til at skamme sig eller være kede af det. Vi havde gjort, hvad vi havde faaet besked paa – Intet mere, Intet mindre (…) Den Nat blev der gjort et godt Indhug i vort Lager af Spiritus. - Niels Ørskov Christensen, Hongkong, 25. december 1941

Krigen fortsætter i fangelejr

Niels Ørskov Christensen bliver sammen med sine fem danske kammerater ført til den japanske fangelejr Shamshuipo på Hongkong. Forholdene var forfærdelige.

- Japanerne giver dem et minimum af mad og lader dem arbejde meget hårdt. Når de er syge får de stort set ikke medicin. Meget hurtigt begynder krigsfangerne at få sygdomme som dysenteri og skørbug. Folk dør dagligt, forklarer Frode Z. Olsen.

Allerede efter en måned opdager Niels Ørskov Christensen blod i sin afføring. Han er syg i en længere periode og bliver fritaget fra det hårde fysiske arbejde. Selv om det er forbudt, skriver han dagbog.

Niels Ørskov Christensens dagbog overlevede japansk fangeskab og mere end tre års nedgravning i Hongkong. (Foto: Frode Z. Olsen © Steen Ørskov Christensen)

Med tiden får han det bedre, men bliver aldrig helt rask. Den 18. december 1942 dør han i løbet af natten.

Hans gode ven Erik Hüttemeier, som bor i samme hytte som Niels, skriver det svære brev til Karen Lisbeth Christensen, Niels’ kone:

  • Jeg vil savne Niels og aldrig glemme ham. Englænderne vil ogsaa huske ham. Niels kæmpede for dem og for gamle Danmark, thi han saa mere end nogen anden, at uden et England vil der aldrig blive et Danmark, som vi kender og elsker det. - Erik Hüttemeier, Shamshuipo fangelejr, Hongkong, 18. december 1942

Efter Niels Ørskov Christensens død graver Erik Hüttemeier hans dagbog ned et hemmeligt sted i lejren.

- I 1946 vender Erik Hüttemeier tilbage til Hongkong og finder dagbogen. Han tager den med tilbage til Danmark, og forærer den til Karen Lisbeth Christensen. Da hun sidst så den, var alle siderne tomme. Nu er de tæt beskrevet, fortæller Frode Z. Olsen.

De sidste fem danske krigsfanger overlevede alle japansk fangskab.

Kilde: ’Ikke en jordisk chance – danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941’ af Frode Z. Olsen.