Sult, halshugning og mytteri: Det skete der på de danske slaveskibe

To vrag af danske slaveskibe er fundet ud for Costa Ricas kyst.

36.800 mursten har spillet en ikke uvæsentlig rolle i at forbinde to slaveskibsvrag ud for Costa Ricas kyst til Danmark.

De to vrag er de danske slaveskibe"Christianus Quintus" og "Fridericus Quartus", der sejlede fra det nuværende Ghana i 1709. Ombord var cirka 700 afrikanere, der lå lænkede i lastrummet og ventede på en skæbne som slave på plantagerne på de dengang Dansk Vestindiske Øer.

Men skibene nåede aldrig frem til endestationen Sankt Thomas.

Uvejr, hungersnød, slaveoprør, fejlnavigation og mytteri blandt besætningsmedlemmerne satte en stopper for den lange og pinefulde færd, og siden 1710 har skibene - eller det der er tilbage af dem - ligget ud for Costa Ricas kyst.

Et hold af amerikanske og danske marinearkæologer og historikere har netop slået fast, at vragresterne med stor sandsynlighed er de to gamle danske slaveskibe. De 36.800 mursten har hjulpet med det - men det vender vi tilbage til senere.

Et sjældent fund

For hvad var det egentlig, der skete ombord på de to skibe, der gjorde, at turen over Atlanten med levende last i et danmarkshistoriens mørkeste kapitler endte så galt?

Det har vi spurgt Jakob Olling om. Han er journalist og forfatter, og han fortæller historien om slaveskibene i bogen ”Dobbeltmytteriet på de danske slaveskibe”, som udkom i går.

- Det er et sjældent fund, for der er ikke mange slavevrag fra denne tid. Vi har været en slavenation, og vi har transporteret rigtig mange slaver fra Afrika til Caribien, siger Jakob Olling.

En af de amerikanske arkæologer undersøger det såkaldte kanonvrag. Foto: Jeremy Borrelli, East Carolina University

Skibene sejlede ud fra København 6. november og 5. december 1708.

I april 1709 ankom de til Ghana, hvor de skulle samle slaver op. Skibene deltog altså i den såkaldte trekantshandel, hvor danske industrivarer blev solgt til lande i Afrika i bytte for slaver. Slaverne blev sejlet til De Vestindiske Øer for at knokle i plantagerne - hvorefter udbyttet fra plantagerne blev sejlet til Danmark.

Men allerede mens skibene lå for anker ud for Fort Christiansborg i Ghanas hovedstad, Accra, som fungerede som udskibningshavn for den danske slavehandel til sukkerrørsplantagerne i Caribien, opstod der problemer.

Slaveoprør endte med lig i masten

Fortet var ikke klar til at modtage de danske skibe på grund af en lokal konflikt, og der kunne heller ikke skaffes mad nok til den videre rejse.

I september lå skibene stadig lå for anker, men slaverne var lastet. Og så udbrød der slaveoprør på Fridericus Quartus. To danske søfolk blev kvæstet, men oprøret blev slået ned.

Slaven, der førte an, fik hugget begge hænder af og derefter hovedet, inden hans lig blev hejst op i mastens top. De andre, der deltog i opgøret, blev pisket og sårene smurt i salt og aske, kan man læse i M/S Museet for Søfarts årbog 1948.

Kort efter lettede skibene anker og sejlede mod Caribien et efter et. De mødtes dog ved Kap Lopes de Consalvis og fulgtes mod Vestindien.

30. december førte manglen på mad til, at der blev skåret ned på forsyningerne til besætningen, hvor mange var syge i forvejen.

Fór fuldstændig vild

Halvanden måned senere løb det ene skib tør for mad - men heldigvis var der land i sigte. Der var bare et problem.

- De kunne ikke finde vej. De sejlede simpelthen forkert og i stedet for at sejle til Sankt Thomas, blev de taget af strømmen og endte dybt inde i det Caribiske Hav ved Costa Ricas kyst, fortæller Jakob Olling.

- Skibene var løbet tør for mad, og situationen var desperat. Folk faldt simpelthen døde om. Og så besluttede besætningsmedlemmerne sig for, at nu måtte nok være nok. De ville ikke sætte til søs igen, før de havde overblik over, hvor meget mad der var ombord på skibene. Da de fik overblik, besluttede besætningen at sætte slaverne i land.

De i alt 650 overlevende slaver blev sat i land på stranden på Costa Rica. Imens fordelte besætningen skibenes guld mellem sig, inden de ødelagde begge skibe. Det ene skib blev sat i brand, og det andet kappede de ankertovet til, hvorefter skibet blev knust mod klipperne.

- Og så kaprede de to britiske skildpaddefiskeres skibe i området og sejlede videre mod den spanske by Portobello, der ligger i Panama, fortæller Jakob Olling.

Et anker på kanonvraget undersøges af en amerikansk arkæolog. Foto: Jason Raupp, East Carolina University.

Sagen endte i et langvarigt retsopgør, og mytteristerne blev buret inde i et spansk fængsel.

Og så er vi tilbage ved de 36.800 mursten, der var lastet på skibene. De var ikke kun læsset for, at skibene skulle gynge mindre på det åbne hav - de var også købmandsvarer, der skulle sælges på Sankt Thomas.

Mytteri er et mysterium

Siden 1970’erne har der været flere ekspeditioner ned til vragene, der ligger tæt på kysten på bare fire meter vand. Der er ikke meget tilbage af træskibene her over 300 år senere.

Dog ligger kanoner direkte på havbunden, det samme gør et stort anker - og så selvfølgelig murstenene.

- Der er tale om en helt særlig slags mursten, som kun blev brugt i Danmark på det tidspunkt. Stenene blev fremstillet i Flensborg og på Sjælland, og de kunne ikke bygges sammen med andre mursten. Så det er en meget kraftig indikator på, at skibene er danske, siger Jakob Olling.

- Dertil kommer, at vi har et stykke papir, hvorpå der står, at lige præcis de sten var med i lasten.

Men hvorfor i alverden begik besætningen egentlig mytteri? De risikerede jo dødsstraf.

Det er et åbent spørgsmål, siger Jakob Olling.

- De var desperate. Der var ingen mad, og de anede ikke, hvor de var. Hvis de blev fanget på åbent hav i vindstille vejr, var de ikke kommet levende derfra. De var rædselsslagne for, hvad der skulle ske. Men hvad forklaringen helt præcist er, er svært at sige. Det er et mysterium.

Lagner og flæsk

  • Slaveskibene havde fortrinsvis tekstiler, metal og våben med på rejsen til Ghana. Også byggematerialer, mursten og brædder til reparation og udvidelse af de danske forter på den vestafrikanske kyst var med.

  • "Fridericus Quartus" var blandt andet ladet med 30 kister lagner, otte kister geværer, to fade knive, 522 stænger norsk jern og 648 stænger svensk jern.

  • Derudover medbragte skibet også fire kister azurblåt papir, der formodentlig skulle bruges ved nedpakningen af sukkerladning til hjemrejsen.

  • Skibet havde også 25.000 pund hårdt brød og 3.000 pund blødt brød med om bord og en masse flæsk.Kilde: M/S Museet for Søfarts årbog 1948

Facebook
Twitter