TIDSLINJE Pyntesyge og kønseksperimenter: fire tidsperioder der ændrede mænds mode totalt

I 1700-tallet skulle mænd være overpyntede, og i 1920’erne skabte en pullover sensation. DR Historie har set nærmere på herremodens udvikling i anledning af modeugen og premieren på en ny dokumentarserie.

Som det kan ses i denne annonce fra det amerikanske stormagasin JCPenney, var Stramme bredflippede skjorter var det vildeste i 1975. (© JCPenney)

Mode har i mange år været domineret af dametasker og stiletter, men de seneste år er flere og flere herremærker rykket ind på catwalken og har tiltrukket sig masser af opmærksom under den københavnske modeuge, som åbnede i går.

- I branchen taler man om, at det er i herremoden - og især i dansk herredesign - at det spændende sker lige nu, hvor kvindemoden er gået lidt mere død i det, siger Else Skjold, der er adjunkt på Designskolen i Kolding.

Hendes forskning i mænd og deres garderober danner baggrund for programserien ’Mænd med styr på stilen’, der har premiere på DR K i dag.

- Mænds påklædning i dag er baseret på referencer, der går flere hundrede år tilbage, og danske designere er især gode til blande de historiske referencer, fortæller forskeren som herunder udpeger fire tidsperioder, som revolutionerede herremoden.

1700-tallet: Mænd går amok i pyntesyge

Egentlig sker den største revolution indenfor herremode med opfindelsen af jakkesættet i starten af 1800-tallet, men for at forstå hvorfor jakkesættet var skelsættende, bliver man nødt til at kigge på 1700-tallets parykker, høje hæle og knæbukser, forklarer Else Skjold.

- I mange hundrede år har vi forbundet mode med kvinder, men i 1700-tallet var det faktisk mændene, der definerede moden, siger hun.

Historisk har mændenes professioner styret, hvilket tøj de har gået i. Bageren gik i hvidt og med forklæde og skorstensfejeren i sort og med hat, men for adelen var dresscoden en anden.

- Mode var forbeholdt dem, der havde råd til det, og man skulle signalere, at man var rig. Dengang var kropsidealet pæreformen, hvor man skulle fremvise smalle skuldre og en stor vom, fortæller Else Skjold.

Solkongen Ludvig d. 14 gik pænt meget op i sit udseende, hvilke fint illustreres på dette maleri malet af Hyacinthe Rigaud i 1701. (© creative commons)

Vommen blev fremhævet af et silkebælte. Bukserne gik til knæene, på fødderne var høje hæle og ellers var det om at udsmykke sig med så mange blonder, silkebånd, fjer og ædle stene som muligt.

- Moderne hip hop-bling kan godt gå hjem sammenlignet med 1700-tallets pynt. Pyntesygen blev faktisk så overdrevet, at der i Italien blev udsendt dekreter, der bad mændene om at styre sig lidt, siger modeforskeren.

Starten af 1800-tallet: Frihed, lighed, broderskab og jakkesæt

Den Franske Revolution fra 1789-99, der medførte enevældets ophævelse og indførte idéen om frihed, lighed og broderskab, ændrede ikke kun det franske samfund, mens også den vestlige mode.

Den store vom og parykken var ikke længere in. Det blev til gengæld en ensartet tøjstil og den muskuløse og bredskuldrede krop, som man kendte fra skulpturer og friser fra demokratiets arnested, Grækenland.

- Man dampede simpelthen indlæg, der skulle imitere veltrænede biceps og mavemuskler ind i jakkesættene, siger Else Skjold.

Herremoden i 1868.

Kropsidealet ændrede sig meget dramatisk på få årtier. Mandens naturlige T-form med brede skuldre og et smalt liv bliver idealet, og den form kunne man fremhæve med et jakkesæt, fortsætter hun og forklarer, at det tredelte sæt med vest, jakke og løse, lange bukser var udviklet i England, der havde en veludviklet uldindustri.

Hvor den franske Solkonge var stilikonet i 1700-tallet, var det England og den engelske gentleman, der dikterede trenden i 1800-tallet.

- Med jakkesættet fulgte også en besættelse af etikette for mænds påklædning. Pludselig kunne man stige i de sociale lag uden at være født adelig, og den rigtige påklædning kunne være med til at bane vejen til højere sociale lag, forklarer modeforskeren og fremhæver ikonet og dandyen Beau Brummel fra den periode.

I 1700-tallet dikterede de adelige moden, men det lavede briten Beau Brummel om på i starten af 1800-tallet. Han var ikke adelig, men formåede med en stor pengearv og en meget excentrisk tilgang til tøj at blive toneangivende for tidens mode. Pengearven slap dog op, og han flygtede fra kreditorerne til frankrig, hvor han døde af syfilis som en fattig mand. (Foto: Richard Dighton (1805) © creative commons)

- Han var besat af sit tøj og blev toneangivende inden for beklædning, selvom han kom fra fattigere kår. I stedet for overdrevent udsmykket, skulle tøjet nu være ensartet i sit udtryk, perfekt skræddersyet, og elegancen lå i de små detaljer, siger Else Skjold.

Det entydige gentleman-look med mørke jakker, bukser i fuld længde, en pletfri skjorte og kravat - forløberen for slipset - stadig i dag udgør jakkesættets hovedbestanddele.

- Men jakkesættet betød også, at mande- og kvindemoden blev totalt adskilt, og at mode blev et kvindeligt kodet univers, siger hun.

Mellemkrigstiden 1918-1939: Farvede sokker og pullovers skabte sensation

Den næste store revolution indenfor herremode skete i tiden efter 1. og 2. verdenskrig. Her blev sport og natur den nye fritidsbeskæftigelse, og firstmoverne ville af med alt, der var tungt og gammelt.

- ’Men’s Dress Reform Party’ opstår i England - de ville sætte mandekroppen fri og gjorde oprør mod jakkesættet og den formelle påklædning. De ville have lov til at gå i afslappet tøj som sandaler, shorts og åbne skjorter, forklarer Else Skjold og kalder bevægelsen for underkendt i modehistorien.

Medlemmer af Men's Dress Reform Party i London 1929. (Foto: Imagno © Getty)

I 1932 fik amerikanske mænd for eksempel lov til at skifte dragten ud med badebukser på stranden. Amerikanerne var også særligt gode til at kreere afslappet og behageligt sportstøj, og det skabte sensation, da det engelske stilikon Duke of Windsor i slutningen af 20’erne rejste til USA og vendte tilbage til England i farvede sokker, sportssko og pullover med v-hals i strikket uld.

Den moderigtige Kong Edvard d. 8. af Storbritannien og hustru i 1936. (Foto: Thompson Paul © Creative Commons / National Media Museum)

- Det var simpelthen crazy dengang og stod i skærende kontrast til gentlemanden med høj silkehat. Det fik Englands stive overlæbe til at bæve, siger Else Skjold og fortsætter:

- Perioden redefinerede, hvad en mand kunne være og betød, at mænd i resten af det 20. århundrede og den dag i dag kan gå uformelt og afslappet klædt.

1960'erne til 2016: Manden bliver modeforbruger

Modebranchen kunne med fordel nu appellere til mænd. Her i en annonce fra 1975.

1960’erne blev herremodens næste store brydningsperiode - en periode som, ifølge Else Skjold, stadig er i gang.

- Overordnet er det 20. århundrede og frem til i dag én lang bevægelse, hvor manden er blevet modeforbruger og er begyndt at sammensætte sit look ud fra forskellige stilarter. Fra 60’erne og frem gik udviklingen i herremoden meget hurtigt, fortæller hun.

Looket der opstod i 60’ernes ‘Swinging London’ og hippie-epicenteret San Fransisco bragte farver, mønstre, genbrugstøj og traditionelle feminine stoftyper ind i mændenes garderober, og endnu engang blev der gjort oprør mod jakkesættet.

70’ernes kønsdiskussion forplantede sig også i moden, hvor 80-ikoner som Boy George og Pet Shop Boys eksperimenterede med køn gennem deres tøj.

Boy George eksperimenterede med kønsrollerne i sin påklædning. (© creative commons)

I 80’erne opstod de første mandemagasiner, der præsenterede mode, hudpleje og parfumer for mænd. Mandetøjet kom i det hele taget for alvor i en offentlig bevågenhed, og man begyndte at inddele mænd i kategorier som ‘den metroseksuelle’ og ‘drengerøven’.

- Det er et sammensurium af udviklinger, som overordnet har betydet, at manden er blevet en modeforbruger, der kan have mange forskellige stiludtryk, og derfor selv skal vælge en stil ligesom kvinder, siger Else Skjold og peger på, at den tendens stadig gør sig gældende i 2016.

- I dag kan mænd gå op i tøj som en naturlig ting, og legen med historiens vraggods som jakkesæt og leisure-wear bliver åbnet mere og mere op, siger modeforskeren.

Modeshow i Italien 18. juni 2016. (Foto: Vittorio Zunino Celotto © Getty Images)

Hun fremhæver LGBT-miljøets indtog i modebranchen, hvor modehuse for eksempel bruger transpersoner som modeller, som noget af det mest markante, der er sket i herremoden for nylig.

- Der er virkelig åbnet op for, hvordan man kan være mand, og jeg tror, at herremoden de næste 10 år kommer til at være præget af en endnu større udforskning.

FacebookTwitter