TIDSLINJE Sådan har staten overvåget dig og dine forfædre gennem 400 år

Debatten om folkets ret til privatliv raser løbende i disse år. Men allerede siden slutningen af 1600-tallet er danskerne blevet overvåget af staten. Her er syv vendepunkter i overvågningens Danmarkshistorie.

Den mere systematiske overvågning af danskerne begyndte ifølge eksperter med omfattende brevspionage under enevælden. (Foto: (Grafik) Carla Gianetti © Getty Images)

Internet-indkøb registreres,

overvågningskameraer
opfanger alt, og din Iphone kan let spores - overvågningen er i dag overalt. Men staten har i lang tid haft tradition for at holde øje med danskerne.

Og det er der én klar grund til, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen, forhenværende operativ chef i PET:

- Om du skriver 1780 eller 2016, så er det altid statens sikkerhed, det drejer sig om. Uanset om det er

enevælden
eller demokratiet, siger den erfarne efterretningsmand i dokumentarserien 'Danmarks Hemmelige Politi', som havde premiere i går aftes på
DR
K.

Men hvordan er overvågningen af os danskere så reelt foregået gennem historien? Ifølge Bonnichsen samt flere andre eksperter kan man fremhæve syv klare vendepunkter i overvågningens Danmarkshistorie.

Fra 1660: Kongen åbnede private breve

Første gang, staten begyndte at overvåge borgerne, var hos postvæsenet under kongens befaling.

Spionagen var målrettet særlige personer fra eliten både inden og uden for landets grænser. Målet var at finde frem til

trusler
mod kongeriget.

- Man udvikler nogle teknikker hos postvæsenet til at bryde brevseglene, uden det kan opdages af modtageren. På den måde kan man få adgang til en hel masse information, fortæller Sune Christian Pedersen, historiker ved

Nationalmuseet
, i 'Danmarks Hemmelige Politi'.

Postspionerne holdt altså øje med de breve, som udenlandske

diplomater
sendte til hinanden. Så kunne kongen følge med i, hvad fjenden lavede.

Var der krig, blev der spioneret på højtryk.

Problemet var bare, at breve blev lukket med segl, så man kunne se, hvis de var blevet åbnet. Man begyndte derfor at lave nøjagtige forfalskninger af brevseglene, som du kan se i videoen ovenover.

1790'erne: Politiet overvågede borgerne

Efter Den franske revolution frygtede det danske politi, at de danske borgere også kunne finde på at vælte styret. Her ses Stormen på Bastillen d. 14. juli 1789. (Foto: Hulton Archive © Getty Images)

Den franske revolution (1789-1799) havde væltet

enevælden
, og borgerskabet havde fået politisk fremgang. Derfor frygtede det danske politi, at også de danske borgere kunne finde på at vælte styret:

- Politiet får nogle helt nye opgaver, som de slet ikke har haft før: at holde øje med alle borgerne ud fra en ny betragtning og ny erkendelse af, at alle borgere kan være

potentielt
farlige, fortæller Karl Peder Pedersen, historiker hos Rigsarkivet, i ’Danmarks Hemmelige Politi'.

Derfor begyndte politibetjente i civilbeklædning at skygge mistænkelige revolutionære bevægelser.

Man begyndte desuden at registrere den danske befolkning totalt hver halve år og registrere alle, der rejste ind og ud af landet.

1800-tallet: Personlige telegrammer blev gennemlæst

I 1800-tallet begyndte borgernes telegrammer at blive overvåget. (Foto: Willy Lund © Scanpix)

I midten af 1800-tallet kom telegrafen til, og staten begyndte at overvåge de meddelelser, som blev sendt.

Telegrafen var et instrument, der kunne sende skriftlige meddelelser over længere distancer.

- Meddelelser, man måske troede var private, blev flittigt overvåget af telegrafisterne. Allerede fra første dag, man benyttede telegrafi, blev de nemlig forpligtet til at rapportere

trusler
mod statens sikkerhed til højere vedkommende, fortæller Andreas Marklund, historiker og forsker ved ENIGMA, Museum for post, tele og kommunikation.

Selvom det mest var eliten, der brugte telegrafen, begyndte den almene borger også at blive

forbruger
- og dermed overvåget.

1914: Krig og masseovervågning

Under Første Verdenskrig begyndte Udenrigsministeriet at lytte med i udenlandske samtaler ved landet telefoncentraler. Her ses en fransk telefoncentral fra samtiden. (Foto: Hulton Archive © Getty Images)

Da Første Verdenskrig startede, fik danske telegrafstationer besked på at gennemlæse alt. Skriverier, som kunne sætte spørgsmålstegn ved den danske stats neutralitet, skulle nemlig stoppes.

Man opdagede dog, at mange undgik telegramovervågningen ved at ringe til hinanden på tværs af landene i stedet. Derfor begyndte Udenrigsministeriet at lytte med i alle udenlandske telefonsamtaler ved landets telefoncentraler.

- Masseovervågningen, som vi kender den i dag, begynder at tage form under krigen, fortæller Andreas Marklund.

Efter krigen begyndte man at bruge telefonovervågning langt mere

systematisk
og effektivt.

Men selvom telefonaflytningen var et voksende foretagende, så var mængden af aflytningsudstyr i starten af 1950’erne stadig ikke stor. Derfor aflyttede man kun telefoner i helt specielle sager.

1960'erne: PET fik unge til at agere muldvarpe

I 1960'erne begyndte PET at overtale unge mennesker til at spionere i venstreorienterede grupper. Her ses en blanding af fagforeningsfolk, trotskister og hippier, som demonstrerede i protest mod krigen i Vietnam. (Foto: Tage Nielsen © Scanpix)

I 1951 skiftede Rigspolitichefens Efterretningsafdeling, REA, navn til Politiets

Efterretningstjeneste
, PET, hvor efterretningsvirksomheden for første gang blev et selvstændigt embede under
Rigspolitichefen
.

Og i 1960'erne skiftede PET strategi. Nu begyndte man at infiltrere venstreorienterede grupper. Og det skete ved, at PET overtalte unge, som allerede var en del af en venstreorienteret gruppe, til at spionere.

På den måde fik PET adgang til vigtige informationer. Her fandt man typisk frem til kredsens svageste led og overtalte dem til at samarbejde.

PET skiftede strategi efter en række voldelige aktioner rundt om i landet, og ved at infiltrere grupperne, kunne PET nemmere finde frem til

bagmændene
.

Fra 1980'erne: Digital overvågning var nu en realitet

I 1980'erne holdt Den kolde krig verden i et jerngreb, hvor Vesten, som var demokratisk, stod over for den kommunistiske Østblok. PET brugte mange kræfter på at overvåge spioner fra Østblokken, men holdt samtidig øje med folk på den danske venstrefløj.

Fra omkring 1980 skete der desuden en hel masse på overvågningsfronten i takt med den teknologiske udvikling:

- I 1980'erne begynder videokameraer for første gang at dukke op i gademiljøet, hvor de bruges af både det almindelige politi, forretningsdrivende og sandsynligvis også PET. Og i starten af 90'erne begynder man at studere mobiltelefoner - at aflytte og overvåge dem, fortæller Andreas Marklund.

Men efter den kolde krigs afslutning i 1989, var det dog svært at få øje på, hvilke

trusler
, der egentlig var rettet mod Danmark.

11. september 2001: Flere ressourcer til PET

Terrorangrebet på World Trade Center vakte frygt verden over, og det danske PET fik herefter flere beføjelser og ressourcer til rådighed. (Foto: Universal History Archive © Getty Images)

Med terrorangrebene i USA ændrede alt sig:

- Der var vi ikke i tvivl om, at vi stod over for en kolossal udfordring, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen.

Den islamistiske terrororganisation Al Qaeda stod bag angrebet, og USA samlede derefter en

koalition
af lande i kampen mod terror. I Danmark skulle PET beskytte landet mod militante islamister.

- Der kommer ny lovgivning i 2006, som giver flere ressourcer med beføjelser til at

forebygge
terror i Danmark. De ansætter flere og følger islamistiske hjemmesider, taler med imamer, opbygger netværk og aflytter og overvåger mistænkelige grupper, fortæller Morten Skjoldager, journalist og forfatter, i 'Danmarks Hemmelige Politi'.

Og netop terrorangrebet den 11. september 2001 var

skelsættende
for overvågningens historie. For nu blev alle overvåget: - Fra 2006 bliver alt fra hvilke telefonnumre, vi kommunikerer med, til hvilke hjemmesider, vi besøger, gemt og registreret, afslutter Andreas Marklund.

Hør mere om overvågningens historie i dokumentarserien 'Danmarks Hemmelige Politi', som blev sendt første gang i går aftes kl. 20:30 på DR K. Eller følg med i 'Menneskejagt' på DR3, som stiller spørgsmålstegn ved, om man kan forsvinde i et overvågningssamfund.

Kilder: Hans Jørgen Bonnichsen, forhenværende operativ chef i PET,

Facebook
Twitter