TIDSLINJE Sådan har vores ferievaner ændret sig gennem 100 år

For mange danskere er fem ugers ferie i dag en selvfølge, men meget har ændret sig siden 1891, hvor man første gang officielt begyndte at adskille arbejde og fritid.

Mange danskere drømte om at få råd til en drømmeferie til Mallorca. Her ses Jørdis Odder med datteren Winnie i midten af 1960'erne. Jørdis Odder havde tre jobs for at kunne få råd til den årlige Mallorca-ferie. (© PrivatejeArbejdermuseet)

I disse dage rejser danskerne til Spanien, tager i sommerhus eller på camping. Der er mange måder at tilbringe sommeren på, men fælles for de fleste er, at sommer er lige med ferie.

For mindre end 100 år siden var ferie dog slet ikke en selvfølge, for begrebet eksisterede knap nok.

- Fra fænomenet ferie så småt begyndte at opstå i den brede befolkning i 1920’erne til i dag, kan man overordnet sige, at ferien har udviklet sig fra at være fælleskabsorienteret til at være mere individualiseret, lyder det fra historiker og museumsinspektør på Arbejdermuseet Margit Bech Vilstrup, som sammen med DR Historie har kigget tilbage på danskernes feriehistorie.

1891- Arbejderne får søndagsfri

Under den tidlige industrialisering eksisterede ideen om ferie primært hos de velhavende københavnere. I 1800-tallet begyndte de at tage på landet henover sommeren. Familien overtog eksempelvis en fiskers hus, der så rykkede ud i baghuset, mens velhaverfamilien rykkede ind med tjenestefolkene hjemmefra.

- Her kan man begynde at tale om en ferieform for en meget begrænset del af befolkningen, siger Margit Bech Vilstrup og peger på, at arbejdsdagen for den almindelige arbejder- og landbofamilie var mellem 12-14 timer. Og arbejdsugen var på syv dage, indtil arbejderne med Helligdagsloven i 1891 fik fri om søndagen.

- I dag ville vi ikke betegne søndagsfri som ferie, men med fridagen opstod muligheden for nogle helt anderledes aktiviteter som at tage på tur i Dyrehaven. Forestillingen om ferie eksisterede slet ikke, før der begyndte at komme en adskillelse mellem arbejde og fritid, fortsætter hun.

1919 - Arbejdsdagen kortes ned til 8 timer

Den ottetimers arbejdsdag blev indført i 1919, og nogle af de mest velorganiserede arbejdere fik i årene efter sammenhængende fridage gennem deres overenskomster.

- I 1920’erne så man så for første gang ferielignende aktiviteter hos den almindelige lønmodtager. Der opstod nærmest kaos lørdag eftermiddag ved fyraftenstid, når københavnerne cyklede i stimer ned langs kysten til Køge for at ligge i telt. Lejrlivet var yderst populært og en forløber til campingferien, fortæller Margit Bech Vilstrup og uddyber:

- Man levede tæt i de store byer, så naturen blev lig med frihed, hvor man dyrkede krop og kammeratskab.

1938 - Danmark får sin første ferielov

Allerede i 1936 havde to ud af tre arbejdere ret til en uges ferie med løn gennem deres overenskomster, og den faglige kamp for ferie var med til at bane vejen for den lovsikrede ferie. Til stor utilfredshed blandt de borgerlige partier fik daværende statsminister, den socialdemokratiske Thorvald Stauning, i 1938 indført den første ferielov, der gav arbejdere ret til to ugers ferie med løn:

- Det var en stor sejr dengang, og Danmark havde på det tidspunkt en af de bedste ferielove sammenlignet med vores nabolande, forklarer museumsinspektøren, der i 2013 stod bag en udstilling om, hvordan danskerne har holdt ferie gennem tiden.

Thorvald Stauning deltog aktivt i kampen for ferieloven og udviklingen af en arbejder-turisme, der kunne bidrage til oplysning og internationalt udsyn. (© Arbejdermusset)

Men Stauning ville ikke risikere, at arbejderne ikke havde noget at bruge deres nye ferie på, så derfor oprettede man Dansk Folkeferie, der i sit første år sendte 150.000 tusinde danskere ud af byerne enten til primitive hytter ved vandet eller på bus - og cykelture.

- Det var en kæmpe succes. Tusindvis af københavnere stod i timelange køer, når Dansk Folkeferie åbnede for booking af rejser, for det var en af de eneste ferieformer, man havde råd tid, siger Margit Bech Vilstrup.

Det skabte timelange køer på Frederiksborggade, når Dansk Folkeferie åbnede for booking af feriehuse til sommerferien. (© Dansk Folkeferie)

- Man brugte ferien på at bade, nyde solen, spille spil og dyrke samvær og fællesskab. Natur-ideologien fyldte stadig rigtig meget. Hele feriebegrebet blev også omtalt af Stauning som et demokratisk projekt. Man skulle ud af arbejderhjemmet og ud i den friske luft. Ferien skulle simpelthen skabe stærke, oplyste, selvstændige, udhvilede og lykkelige arbejdere, fortsætter hun og understreger samtidig, at langt den mest almindelige ferieform dog har været at besøge venner og familie rundt om i landet.

1950 - Tjæreborgpræsten kickstarter chartersucces

I 1950 begyndte Eilif Krogager - også kendt som Tjæreborgpræsten - at sende danskere på busture til Spanien. Grundstenen til charterrejsen var dermed lagt, og Simon Spies sendte i 1956 de første danskere til Mallorca.

Havet og bøgeskoven blev erstattet med charterferiens s’er: Sol, strand, sex og sprut:

- Charterferien var en form for hedonisme, hvor man flippede ud og brød datidens strikse grænser for hverdagsadfærd. Det gav en ny form for frihed, som samtidig var en meget fordansket, tryg og fællesskabsorienteret ferie, siger Margit Bech Vilstrup og fortæller, at i 1965 havde 67 procent af danskerne aldrig været uden for landets grænser.

- Men det ændrede sig radikalt med charterrejsen. Nu kunne den almindelige lønmodtager komme udenlands, hvis de vel at mærke knoklede for det. Det kostede trods alt penge, og mange brugte stadig ferien på camping eller cykeltur, siger historikeren.

1970’erne - Mere ferie og flere sommerhuse

Sommerhuset var allerede en kendt måde at tilbringe ferien på, men et decideret sommerhusboom ramte Danmark i 1960’erne og 70’erne, og ud af de cirka 200.000 sommerhuse, vi har i dag, blev langt størstedelen opført i de to årtier.

- Man fik bil og dermed mulighed for at køre ud til et sommerhus. Velstanden steg, og man ville være herre i eget hus, forklarer Margit Bech Vilstrup.

I 1970'erne eksploderede byggeriet af sommerhuse i Danmark. Drømmen om et fristed og om at være herre i eget hus var stærk. (Foto: Erik Larsen © PrivatejeArbejdermuseet)

I 1970’erne gik det også stærkt med forøgelse af ferieuger, og i 1979 var ferie med fuld løn udvidet fra de oprindelige to uger til fem uger.

- Intensiteten i arbejdslivet steg sammen med velstanden, og det betød, at lønmodtagerne begyndte at prioritere ferie højere end lønstigninger, vurderer museumsinspektøren hos Arbejdermuseet og opsamler:

- Fra 1970’erne og frem til i dag er det et stort sammensurium af ferieformer. Vi rejser stadig udenlands og tager i sommerhus og på camping. I dag arrangerer vi bare alting selv.

.

Facebook
Twitter