'Venstreorienteret', 'fordummende' og 'genialt': DR’s børne-tv fylder rundt

I Danmark bliver børn taget lige så alvorligt som voksne, men sådan har det ikke altid været, fortæller Mogens Vemmer, der var chef for DR’s børne- og ungeafdeling i 32 år.

"Venstreorienteret"

"Kommunistisk"

"Fordummende"

"Genialt"

Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling, B&U, er blevet kaldt lidt af hvert igennem årtierne - i år kan afdelingen fejre sin 50 års fødselsdag.

Ifølge nogle af kritikerne repræsenterede B&U slet ikke størstedelen af de unge, mens andre mente, at man undergravede god sprogbrug med ord som "vandekande" og "ti'vær'ti'fald", og afdelingen er blevet truet med lukning år efter år.

På den anden side har B&U vundet både danske, nordiske og internationale priser for alt fra børne-tv til de helt små, dramaserier til de lidt større, et kageshow og quiz-program.

Det hele startede for 50 år siden, hvor man besluttede, at Danmarks Radios Børne-, Unge- og Skolesektion skulle deles op i to.

Den ene afdeling skulle fortsætte med at lave udsendelser rettet mod undervisning, mens det nye B&U, skulle have fokus på børns fritid.

Mogens Vemmer blev chef for den nye afdeling - en post han blev siddende på i 32 år.

Mogens Vemmer var speaker i Danmarks Radio, men arbejdede også som skolelærer, inden han blev chef for B&U. Derudover producerede han også selv tv og film - blandt andet spillefilmen Gaden uden ende om prostitution, der vandt en Bodil-pris i 1963. (Foto: Per Helmer © dr)

Børnenes talsmand

Der var lavet masser af radio og tv til børn og unge, før B&U kom til, men det rykkede alligevel en hel del, at man nu havde egen afdeling, husker 83-årige Mogens Vemmer.

- Det var ikke mange år før, at man ikke regnede børn og deres meninger for noget. I efterkrigstiden var forholdene for børn helt anderledes, end de kom til at blive i 1960'erne og 1970'erne.

Man begyndte at lave visioner rettet mod børns fritidsliv, og man henvendte sig uden om voksne som forældre og lærere, fortæller Helle Strandgaard Jensen, lektor på Historie og Klassiske Studier ved Aarhus Universitet.

Hun forsker i barndoms- og mediehistorie - særligt i Skandinavien efter 1945. Hun har blandt andet skrevet bogen 'From Superman to Social Realism' om den offentlige debat om børn og medier i Skandinavien.

- Forskellen blev, at man talte direkte til børnene. Og det var en virkelig stor forskel, at man nu havde et institutionelt rum til at gøre det, forklarer Helle Strandgaard Jensen.

I et internt papir skrev Mogens Vemmer til medarbejderne, at børn ikke har nogen talsmand, så det skal B&U være.

- Og det lagde meget linjen for B&U på det tidspunkt, siger Helle Strandgaard Jensen.

Mogens Vemmer for bordenden sammen med den nye B&U-afdeling. (© dr)

Købte stoffer under udsendelse

Hvis man ser programmer som Kaj og Andrea, Anna og Lotte eller Sonja i Saxogade i dag, er det måske ikke ord som kontroversielt og provokerende, som springer frem.

Det skulle dog vise sig, at udsendelser til børn og unge kunne skabe mindst lige så meget debat som radio og tv til voksne.

Og Mogens Vemmer kunne da også hurtigt mærke ansvaret på de dengang unge skuldre.

- Det gik op for mig i al sin gru, at jeg havde det totale programansvar direkte over for radiorådet og programudvalget. Ansvaret for hver eneste sætning og billede afsendt fra B&U, skriver han i sin bog 'Fjernsyn for dig - 50 år med verdens værste seere', fra 2006.

Det ugentlige ungdomsprogram 'Peberkværnen' med blandt andet Jesper Klein blev en af de første produktioner fra B&U, der skabte fjender for afdelingen og Mogens Vemmer.

Her læste man blandt andet et afsnit af bogen 'Den lille røde bog for skoleelever' for en klasse, hvor det blev beskrevet, at man kan slippe af med en lærer, hvis man går i seng med ham.

Den nyuddannede journalist Lasse Jensen, der senere blev chef for TV-Avisen, blev også sendt på gaden for at købe heroin. En halv time senere vendte han tilbage til radiostudiet med stoffer.

Kritikken haglede ned over 'Peberkværnen' og Mogens Vemmer fra især politikeren Erhard Jakobsen, der stiftede foreningen 'Aktive Lyttere og Seere', som beskyldte B&U-chefen for at være venstreorienteret.

Mogens Vemmer brugte timer og atter timer på at forklare sig over for Radiorådet, der var Danmarks Radios øverste myndighed.

Her ses Mogens Vemmer under endnu et møde i Radiorådet. (Foto: Kurt Petersen)

Støtte fra Schlüter

Kritikken kom ikke kun fra Erhard Jakobsen, men også fra flere kristne ungdomsorganisationer i B&U's første år.

- Indslaget om stoffer bliver en rød klud i hovedet på kritikerne, der mener, at B&U ikke repræsenterer 90 procent af unge danskere, siger Helle Strandgaard Jensen.

Men i 1972 fik Mogens Vemmer og hans afdeling støtte fra en noget uventet kant. Det konservative folketingsmedlem Poul Schlüter, der senere blev statsminister fra 1982 til 1993, sad i programudvalget, hvor han forsvarede, at B&U talte til børnene uden om de voksne.

Det til trods for, at han ellers flere gange kritiserede Danmarks Radio for at være for venstreorienteret.

- Det er en ekstremt politisk åbenhed, som vi som regel ikke ser i historien om B&U, og hvorfor det kan lade sig gøre, at programpolitikken udvikler sig anderledes i Skandinavien end i resten af Europa, fortæller Helle Strandgaard Jensen.

Den uventede støtte fra Poul Schlüter gjorde ikke blot en forskel for B&U, men i sidste ende en forskel for børne-tv i Skandinavien og senere resten af Europa.

Bange for forandring

Mogens Vemmer lægger ikke skjul på, at meget af kritikken var berettiget, og man i flere tilfælde skulle have tænkt sig om, inden man sendte programmerne.

Han synes dog fortsat, at kritikken var for voldsom.

- Man vil ikke være ved, at der er en ny generation, der tager over med nye værdinormer og ideer om, hvordan verden skal styres.

En af grundene til at børnekultur skaber så stor debat, er, at alt fra medieforskere og forældre til psykologer og politikere kan have en holdning om, hvad en sådan kultur skal indeholde.

Det forklarer Helle Strandgaard Jensen, der har analyseret debatterne i Skandinavien fra 1950'erne frem til 1980'erne på baggrund af mere end 3500 artikler.

- Debatter om børn og medier er også en måde at diskutere barndom på. Hvad er det for nogle værdier, holdninger og erfaringer, vi gerne vil have vores børn skal have igennem medierne, der bliver produceret?

- Der er politiske spørgsmål på spil, men også klassespørgsmål, som vi ikke snakker om særlig tit. Derfor bliver debatterne så ophedede, siger Helle Strandgaard Jensen.

Trods kritikken fortsatte B&U de næste mange årtier med at rykke grænser for, hvad programmer til børn skulle indeholde.

- De fik kritik for at tale direkte til børnene, gå uden om autoriteter som tidligere har været gate keeperei forhold til at nå børn. Det er i virkeligheden det, der er provokerende. Det destabiliserer forældrenes magt over børn, siger hun.

International anerkendelse

De seneste fem årtier har Danmarks Radio og B&U lavet den ene succes efter den anden. Dukker og karakterer er blevet synonymt med barndom og ungdom i Danmark. Fra Bamse og Kylling til Anna og Lotte, fra Cirkeline og Kaj og Andrea til Hr. Skæg og Onkel Reje.

Og flere internationale medier har også fået øjnene op for den danske måde at lave børne-tv på.

Det amerikanske medie Time Magazine beskrev i en artikel fra 2016, hvordan man i dansk børne-tv ikke er bange for at vise døden. Som i et afsnit af Ramasjang-programmet 'Vilde Venner', hvor de to piger finder en fugl, der er for såret til at blive reddet.

- Det er svært at forestille sig for os at være så ærlig og ægte med vores børn. Men tag det fra verdens lykkeligste land: Sandheden gør ondt, men den sætter dig fri, skriver Time Magazine.

Stinkende sokker og Gud

Også mediet The Economist har set dansk børne-tv. Her er det dog ikke vores måde at håndtere døden på, der bliver omtalt, men hvem der dukker op på skærmen - for eksempel Onkel Reje.

Journalisten kalder Ramasjang for "fræk" og henviser til Onkel Reje, der har stinkende sokker, som fortæller hinanden vittigheder. Hans bedstemor tænder ild til prutter, og han siger, at Gud bor i himlen med Julemanden og deres hund Marianne - Gud er altså homoseksuel.

Alt sammen ting, der aldrig ville blive vist i USA og Storbritannien, hvor tempoet er højere - for højt ifølge journalisten.

- Uanset om de er lavet i 2010'erne eller 1980'erne, er Ramasjangs udsendelser ligefrem sløve, skrev The Economist i 2016.

Tid til at lege, tænke og tisse

At tempoet er meget langsommere i dansk børne-tv end på Cartoon Network og Disney Channel har hele tiden været meningen, fortæller Mogens Vemmer.

- Vi prøvede at holde et tempo, der gav børn mulighed for at lege videre, tænke sig om og måske gå ud og tisse og komme igen. Ikke som det hæsblæsende tempo, der startede i USA med Sesame Street.

Selvom det snart er tyve år siden, at Mogens Vemmer sad for bordenden i B&U, holder man fast i tankerne, mener Helle Strandgaard Jensen.

- Når jeg snakker med medarbejdere fra DR, er det som at høre Mogens Vemmer tale. Man bygger meget på traditionen, man har, og er god til at holde den i hævd.

Når man spørger Mogens Vemmer om, hvad han synes om nutidens børne-tv fra DR, glider der da også et smil over læberne.

- Jeg synes, de har bredt sig på en fremragende måde, og mange af programmerne er mindst lige så fornyende, som vi prøvede på i vores tid. Det er gået hurtigt, og man har holdt kvaliteten, men det ville være dejligt med dobbelt så mange egenproducerede ting. Men det bliver der vel råd til med den nye medieordning, siger han - lettere ironisk.

I stedet for at sige tak, fordi I lyttede eller så med, som det er sagt så ofte før, vil Mogens Vemmer hellere sige:

- Hvis I havde lige så meget glæde af udsendelserne, som jeg havde af at lave dem, så synes jeg, at vi begge har haft stor fordel af, at der har været børne- og ungdoms-tv i Danmarks Radio.

Facebook
Twitter