Vidste du, at Bornholm først fejrede slutningen på Anden Verdenskrig et år senere end resten af landet?

Hvorfor? Det får du svar på via 9 spørgsmål i denne artikel.

Ødelæggelserne var voldsomme, da Sovjetunionen bombede Bornholm, fordi tyskerne ikke blive overgive sig. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Danmarks befrielse, det var da i starten af maj 1945, ik'?

Nej, ikke hvis du spørger mange bornholmere.

For da det om aftenen den 4. maj står klart, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig, gælder det åbenbart ikke Bornholm.

Det, der bliver enden på Anden Verdenskrig for det meste af Danmark, bliver starten på et to dage langt mareridt og næsten et år i selskab med Sovjetunionen og Den Røde Hær for bornholmerne.

Alt sammen udløst af en pligtopfyldende tysk kommandant, britisk og dansk tøven og et storpolitisk spil, der den dag i dag stadig bliver diskuteret.

En ting står dog fast:

Det er først den 5. april 1946, at bornholmerne fejrer slutningen på Anden Verdenskrig.

Knap et år senere end resten af Danmark.

Hvorfor?

Det får du svaret på herunder. Via ni spørgsmål og med hjælp fra tre eksperter.

1

Hvorfor blev Bornholm ikke befriet samtidig med resten af Danmark?

Den britiske feltmarskal Montogomery (til venstre) og general Dewing forlader den 12. maj 1945 Amalienborg, hvor førstnævnte har været i audiens. Den sovjetiske generalløjtnant Feodor Feodorovitsch sidder foran. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix)

Det skyldes først og fremmest, at briterne ikke kommer til Bornholm, så tyskerne kan overgive sig til dem.

Den britiske general Dewing bliver modtaget med jubel og blomster, da han sammen med en Royal Air Force-delegation ankommer til Københavns Lufthavn sen eftermiddag den 5. maj.

Han er som repræsentant for de vestallierede tropper kommet for at sørge for, at den tyske kapitulation foregår efter aftalen.

Problemet er bare, at Bornholm ikke er med i Dewings planer.

Generalen er sendt til Danmark af feltmarskal Montgomery, som tyskerne overgav sig til den 4. maj, og som senere bliver tildelt Elefantordenen og hyldet som Danmarks befrier. Men Montgomery har ikke givet Dewing instrukser om at sende britiske soldater til Bornholm, så kapitulationen også kan træde i kraft der. Og Dewing har ikke autoritet til selv at tage den beslutning.

Det er et problem.

For den tyske kommandant på Bornholm, Gerhard von Kamptz, har fået ordre på, at han kun må overgive sig til britiske officerer.

2

Hvad fik briterne til at holde sig fra Bornholm?

Den øverstbefalende for de vestallierede styrker i kampen mod Nazityskland, Dwight D. Eisenhower (til venstre) i samtale med feltmarskal Montgomery (til højre). (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Det er her, der går storpolitik i den.

Bent Jensen er historiker og forfatter til bogen 'Den lange befrielse – Bornholm besat og befriet 1945-1946', og han er ikke i tvivl om, hvorfor briterne tøvede, og Den Røde Hær ankom til Bornholm først.

- Sovjetunionen fik mulighed for at besætte Bornholm, fordi general Eisenhower lod dem gøre det.

For den øverstbefalende for de vestallierede styrker, Dwight D. Eisenhower, der senere skulle blive amerikansk præsident, ved, at Sovjetunionen er interesseret i Bornholm.

Øen ligger strategisk vigtigt i Østersøen, og man kan måske bruge Bornholm som en trumf i en politisk forhandling på længere sigt, tænker man angiveligt hos det kommunistiske styre i regeringsbygningen Kreml bag murene i Moskva.

Og hvorfor så træde Sovjetunionen over tæerne på grund af noget så bagatelagtigt som en lille dansk ø, synes Eisenhower ifølge Bent Jensen at tænke.

3

Hvad skete der på Bornholm, da tyskerne ikke ville overgive sig til Den Røde Hær?

Da tyskerne ikke vil overgive sig til Den Røde Hær, sætter Sovjetunionen tre luftangreb ind mod de sidste tyske bastioner. Det går også udover civilbefolkningen på klippeøen. (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

Da den tyske kommandant på Bornholm nægter at overgive sig til Sovjetunionen, bliver øen bombet.

Den 7. og 8. maj 1945 kommer der tre bølger af luftangreb fra øst mod Rønne og Nexø.

Det første kommer uden varsel mandag den 7. maj klokken 12.30. Ved det andet angreb om aftenen samme dag er bornholmerne advaret. Det tredje bombardement den 8. maj rammer Rønne klokken 9.45 og Nexø klokken 14.30 og varer én til to timer i hver by. På det tidspunkt er det meste af Rønne og Nexø evakueret.

Ti civile bornholmere og et ukendt antal tyske flygtninge og soldater dør, og store dele af de to byer ligger i ruiner.

Sent om aftenen den 8. maj kapitulerer Nazityskland betingelsesløst på alle fronter, og der er ingen tysk modstand, da fem hurtigbåde med cirka 150 sovjetiske soldater lægger til kaj i Rønne Havn.

Gerhard von Kamptz har overgivet sig, og Den Røde Hær kan rykke ind.

Og så hjælper det ikke det store, at Eisenhower har sendt et telegram til Sovjetunionen den 8. maj.

- Eisenhower spurgte pænt Moskva, om en tysk kapitulation til briterne på Bornholm ville genere den sovjetiske krigsførelse. Da de første sovjetiske styrker var ankommet til Bornholm, svarede Moskva, at nu behøvede Eisenhower ikke at bekymre sig om den sag, fortæller Bent Jensen.

4

Var det en befrielse eller besættelse?

I Rønne bliver 2.900 ud af i alt 3.200 ejendomme beskadiget, 212 huse bliver totalt ødelagt, og 121 huse bliver delvist ødelagt, men kan genopføres. I Nexø bliver 856 ud af i alt 959 ejendomme beskadiget. 175 huse bliver totalt ødelagt, og 91 bliver delvist ødelagt, men kan genopføres. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Det svar kommer i høj grad an på, med hvilke briller man ser på Sovjetunionens tilstedeværelseBornholm.

For hvad var det egentlig, der var sket?

Sovjetunionen havde bombet Rønne og Nexø sønder og sammen for at fjerne tyskerne, og op mod 8.000 soldater fra Den Røde Hær rykkede ind, men var der tale om en befrielse fra en tysk besættelsesmagt eller en sovjetisk besættelse af en strategisk interessant beliggende ø? Eller begge dele?

Det har historiker Bo Lidegaard, der har været ansat i Udenrigsministeriet og senere som chefredaktør på Politiken, et bud på.

- Den Røde Hær kommer til Bornholm som befrielsestropper, fuldstændig som de britiske tropper kom til resten af Danmark.

Problemet var bare, at man ikke rigtig vidste, hvor længe de sovjetiske soldater ville blive på øen. Ligesom man var usikker på Sovjetunionens intentioner.

- Der herskede selvfølgelig en udbredt nervøsitet i hele landet for, at den sovjetiske tilstedeværelseBornholm ville komme til at vare betydeligt længere end den britiske tilstedeværelse i resten af Danmark, siger Bo Lidegaard.

5

Hvordan opførte de sovjetiske soldater sig?

Bornholm blev en slags rekreation for de sovjetiske soldater, der kom direkte fra flere år med krig på østfronten. Nogle af soldaterne kunne ikke finde ud af lægge krigsvanerne fra sig. Andre opførte sig eksemplarisk og behandlede de lokale med respekt. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Godt og skidt.

Og den sidste del er nok en af forklaringerne på, hvorfor mange bornholmere vil kalde den sovjetiske tilstedeværelse som en besættelse.

Det vurderer Jesper Gaarskjær, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og forfatter til bogen 'Bornholm besat: Det glemte hjørne af Danmark under Anden Verdenskrig'.

- Det var ikke sådan, at de sovjetiske soldater beordrede bornholmerne til at gøre noget, men der var en utryghed og en usikkerhed blandt beboerne, siger Jesper Gaarskjær.

Det skyldtes blandt andet de relativt mange "russer-sager", der landede på politiets bord.

I løbet af juni og juli 1945 var de sovjetiske soldater involveret i 113 anmeldte sager om blandt andet indbrud, tyveri, hærværk og bevæbnede røverier. Dertil kommer 20 voldtægter og forsøg på voldtægt i perioden juni 1945 til januar 1946, viser en optælling i Jesper Gaarskjærs førnævnte bog.

Og så er der historierne om høflige soldater, der var søde ved de bornholmske børn.

- Langt de fleste var gode folk, opførte sig eksemplarisk og kom med en spændende fremmedhed. Så på den ene side var den sovjetiske tilstedeværelse både sjov og interessant, og på den anden side var der det trælse, som betød, at man ikke følte sig fri, og at man ikke havde lyst til at lade konen være alene hjemme, siger Jesper Gaarskjær.

6

Hvorfor spurgte Danmark ikke, om Sovjetunionen ville forlade Bornholm?

Udenrigsminister Christmas Møller (yderst til højre) og resten af den danske regering var alt for passiv i forhold til Sovjetunionen og Den Røde Hærs tilstedeværelse på Bornholm, mener nogle. Andre mener, at det helt rigtige at vente og sørge for, at Sovjetunionen ikke følte sig uvelkommen. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Det er noget af det, historikere stadig diskuterer og undrer sig over den dag i dag.

En af grundene til, at den danske regering ventede, skal formentlig findes i, at der var hård justits, når officererne i Den Røde Hær selv opdagede ulovligheder begået af soldaterne. De prøvede altså selv at opretholde lov og orden blandt tropperne.

Derudover, pointerer Bo Lidegaard, overholdt Sovjetunionen de politiske og militære spilleregler, hvorfor det var svært for den danske regering at spørge dem, hvornår de havde tænkt sig at tage hjem.

- Sovjetunionen havde nogle politiske mål og en politisk praksis, som Danmark på ingen måde delte, men der var ingen officiel dansk protest over Sovjetunionens tilstedeværelse, for vi havde i allerhøjeste grad bedt de allierede, som Sovjetunionen var en del af, om at befri os fra den tyske besættelse.

Faktisk gjorde den øverste politiske myndighed på Bornholm, amtmand Paul Christian von Stemann, sit til, at man i hvert fald ikke kom til at provokere Den Røde Hær.

Amtmanden sagde til de lokale medier, at de ikke måtte skrive kritisk om den sovjetiske tilstedeværelse.

Sagt på en anden måde: Han indførte censur.

Derudover arbejdede han hårdt for at få den danske regering til at spørge Sovjetunionen om, hvad deres planer med øen var. Og hvor længe de havde tænkt sig at blive.

Det var ikke helt nemt, for den diplomatiske forbindelse mellem København og Moskva var ikke særlig varm, efter den i 1941 var blevet afbrudt på ordre fra Nazityskland.

Og hvordan beder man lige en gæst, man selv har inviteret, om at smutte? Selv om man måske hellere havde set briterne troppe op.

7

Ventede den danske regering for længe?

Da regering først fik spurgt Sovjetunionen, om Den Røde Hære ikke skulle tage hjem, gik der ikke lang tid, før soldaterne var væk, og bornholmerne kunne fejre det i gaderne. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Det mener nogle.

For taktikken blev at vente og sørge for, at Danmark ikke dummede sig over for Den Røde Hær.

Formentlig i en erkendelse af, Danmark alligevel ikke havde diplomatiske muskler til at skubbe soldaterne væk fra Bornholm.

Først i marts 1946 tager den danske regering kontakt til Moskva for at spørge, om det ikke er tid til, at de sovjetiske soldater trækker sig fra Bornholm, da man fra dansk side føler sig klar til at overtage forsvaret af øen.

Svaret fra Moskva er ja, og få uger efter er de sovjetiske tropper væk.

Set i det lys burde man måske have spurgt lidt før, mener historiker Bent Jensen og peger på Norges håndtering af den sovjetiske tilstedeværelse. Dér bad man Sovjetunionen om at forlade landet allerede i september 1945, hvilket øjeblikkeligt blev accepteret.

- Jeg synes godt nok, at den danske regering trak den lidt, siger Bent Jensen.

Bo Lidegaard mener, at det var helt rigtigt at vente og gå stille med dørene over for Sovjetunionen, og han har svært ved at forestille sig, at det kunne have gået meget hurtigere.

Alene af den grund, at:

- Sovjetunionen var en allieret, der i overensstemmelse med aftalerne befriede et landområde, som lå inden for deres linjer. De overholdt alle regler og endte med at forlade øen frivilligt, siger Bo Lidegaard.

8

Hvordan reagerede bornholmerne, da Den Røde Hær rejste?

Bornholmerne jublede.

Og mange tusinde af dem mødte op på Rønne Havn den 5. april 1946 for at fejre det, da de sidste soldater fra Den Røde Hær sejlede væk.

- Som bornholmer føler man, at det er den rigtige befrielse. Det var en kæmpe festdag, og der var mange tusinde bornholmere på havnen, siger Jesper Gaarskjær, forfatteren bag 'Bornholm besat: Det glemte hjørne af Danmark under Anden Verdenskrig'.

- Det havde nok været noget andet, hvis det havde været briterne, der havde været på øen i 11 måneder.

76 år efter, at Den Røde Hær forlod Bornholm, er soldaternes tilstedeværelse stadig noget, der gør ondt på især de bornholmere, der levede dengang. Bornholmerne følte sig glemt af den danske regering. Og de følte sig svigtet i dagene efter den 4. maj, hvor befrielsesfesten buldrede i resten af Danmark, mens Rønne og Nexø blev bombet.

- Der blev gravet en grøft mellem Danmark og Bornholm i befrielsesdagene, understreger Jesper Gaarskjær.

Og den blev kun dybere, da Danmarks socialdemokratiske statsminister, Vilhelm Buhl, ved åbningen af Rigsdagen (senere Folketinget) den 9. maj 1945 på den danske befolknings vegne priser sig lykkelig over, at Danmark har undgået krigens hærgen.

En tale, hvor statsministeren ikke nævner bombardementet på Bornholm med et ord.

- Det hører bornholmerne over radioen i deres skjul, da de er flygtet fra Rønne og Nexø, konstaterer Jesper Gaarskjær.

9

Hvorfor forlod Sovjetunionen egentlig Bornholm?

En sovjetisk soldat ser til, at de første soldater fra Den Røde Hær forlader Bornholm i slutningen af marts 1946. (Foto: Illustration: Oliver Seppo / Foto: Scanpix © (c) DR)

Der var ingen diplomatisk armlægning om Den Røde Hærs afsked, da den danske regering endelig spurgte.

Men hvorfor ikke? For Sovjetunionen havde jo en strategisk interesse i Bornholm, har historiker Bent Jensen fortalt tidligere i denne artikel.

Det har selvsamme historiker et bud på. Udover det åbenlyse, nemlig at den danske regering spurgte.

Bent Jensen har som en af de få danske historikere fået indblik i nogle af de arkiver, der afslører dele af Sovjetunionens planer med Bornholm.

De fortæller ifølge den danske historiker blandt andet om en splittelse i Kreml mellem en fløj, der ville bruge Bornholm til at skaffe kontrol med Østersøen og en fløj, der prioriterede et godt politisk forhold til Danmark.

Planerne var angiveligt en tur omkring Sovjetunionens kommunistiske leder, Josef Stalin, og diskussionen af dem faldt altså ud til dansk fordel.

Blandt andet, fordi man i Kreml vurderede, at Bornholms strategiske betydning alligevel ikke var så stor.

- Storbritannien og USA beherskede jo de danske stræder og Kattegat og kunne derfor forhindre den sovjetiske østersøflåde i at komme ud på verdenshavene, siger Bent Jensen.

- Dengang var der ingen, der havde forestillet sig, at Den Kolde Krig senere ville bryde ud.

    Facebook
    Twitter

    Mere fra dr.dk