Vinderne af Årets historiske bog: Den danske skole er mere end bare et system

Med ’Dansk Skolehistorie 1-5’ vil Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith nuancere forståelsen af, hvor kompleks og vigtig en størrelse skolen er.

Fembindsværket er skrevet af intet mindre end 12 forfattere og redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith.

- Det foregår i Danmark, og det handler om mennesker. Og hvis jeg fortæller, at værket er af hele fem bind, så ved alle vist, hvem vinderen er! Sådan lød ordene fra Orla Hav, formanden for folketingets kulturudvalg, da han i går eftermiddags overrakte prisen for ’Årets historiske bog’ til forfatterne bag ’Dansk Skolehistorie 1-5’. Det foregik på DRK-scenen til ’Historiske Dage’ i Øksnehallen.

Fembindsværket vandt en overraskende stor sejr med omkring en tredjedel af stemmerne: - Det er gigantisk! Jeg kan sjælendt huske noget, jeg har ønsket mig så meget, siger Ning de Coninck-Smith, en af forfatterne og redaktørerne bag det store værk. Også forfatter og redaktør Charlotte Appel er begejstret:

- Det er en stor glæde, at det er et kollektivt værk, som går hen og vinder. Og alle forfatterne bag bogen har virkelig fortjent denne sejr, siger hun.

Formålet er at nuancere den skolepolitiske debat

Hvor længe skal børnene gå i skole, og hvor længe skal lærerne gå på arbejde? Det er spørgsmål, som stadig lever i bedste velgående i den aktuelle debat i landet. Men diskussionen er ikke ny:

- Der har været nogle voldsomme debatter senest i 70’erne omkring, hvor lange skoledage børn skal have, og hvor længe lærerne skal gå på arbejde. Netop denne kobling gav mig nogle aha-oplevelser, fortæller Michel Steen Hansen, som er med i nomineringsjuryen og Direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Og netop fokus på koblingen og nuancerne mellem før og nu har været et af målene for de to redaktører:

- Vi kunne jo se i debatten, at det er et hot emne! Der går jo ikke en uge uden, at skolen gør forsiderne. Men samtidig er det utrolig sjælendt, at der bliver refereret til den historiske udvikling, siger Charlotte Appel og uddyber: - I den offentlige debat bliver det hurtigt et godt og skidt og et før og nu. Vi ville gerne nuancere den fortælling og bidrage til en forståelse af, hvor kompleks og vigtig en størrelse skolen er - også i den aktuelle debat.

Forældrenes aktive indsats og skolesystemets kompleksitet

Gennem syv års arbejde med 500-års historie har især to ting været særligt bemærkelsesværdige for de to redaktører:

- Det vigtigste og bestemt meget overraskende er at se forældrenes rolle helt fra middelalderen og op til i dag. Lige så langt tilbage, kilderne rækker, har forældre villet noget med deres børn og haft ambitioner på deres børns vegne, siger Charlotte Appel.

Det faktum, at forældrene for flere hundrede år siden satte skolen i værk for deres børn, er også en helt særlig opdagelse for Ning de Coninck-Smith:

- Det mest bevægende har været at se, hvor meget vi som samfund har investeret i skolesystemet, og hvordan skolesystemet den dag i dag er et resultat af en fantastisk opbygnings- og investeringsproces. Især at forældrene opdager uddannelsens nødvendighed, og at pigerne bliver nogle af dem, man skubber ind i uddannelsessystemet, siger hun. Samtidig pointerer Charlotte Appel, at en lovgivning jo ikke bare opstår ud i det blå. Tværtimod står der jo folk bag:

- Der er hele tiden forældre, der vil noget med deres børn, og der er lærere, der prøver at eksperimentere. Sådan har det været tilbage i tiden, og sådan er det også nu, siger Charlotte Appel.

Dansk skolehistorie er for alvor sat på plads

Med ’Dansk Skolehistorie’ har man fået et autoritativt værk, som sætter dansk skolehistorie på plads helt fra begyndelsen og op til i dag. Værket vil blive stående som et referenceværk i mange år fremover. Det mener både Poul Porskær Poulsen, formand for nomineringsjuryen til årets historiske bog, og Michel Steen Hansen, medlem af juryen og direktør i Danmarks Biblioteksforening.

- Det har ligget os meget på sinde, at værket skulle stå mange år frem. Derfor har vi prøvet at undgå at tage parti i værket. Det gælder både den nyere tid og den ældre tid, siger Ning de Coninck-Smith.

I stedet har forfatterne prøvet at vise, at skolen er en proces, som forskellige aktører er en del af: - Det var vigtigt for os, at værket ikke skulle koncentrere sig om skolevæsenet men om hvordan, skole opleves. Fokus har været elevernes, lærerenes og forældrenes perspektiv, siger Charlotte Appel.

Viden bliver til i en kollektiv udveksling

Bag det over 2000 siders lange fembindsværk står intet mindre end 12 forfattere bag. Reelt set har 2-3 forfattere haft halvandet år til et bind. Men forfatterne har levet med og i skolehistorien gennem 7 år:

- Det har da været benhårdt. Det vil jeg ikke lægge skjul på, siger Ning de Coninck-Smith om det store koordineringsarbejde og uddyber:

- Charlotte og jeg havde et princip i forhold til det organisatoriske. Vi har været meget præcise og meget transparente omkring vores forventninger både i forhold til fonden og i forhold til forfatterne. Allerede fra starten af herskede en idé om, at historien om den danske skole skulle ende ud i et samlet værk. Derfor var det vigtigt at have en løbende dialog med de mange forfattere:

- Meget viden bliver jo til i en kollektiv udveksling. Og det har denne proces i høj grad været udtryk for. Vi har haft mange fællesseminarer og workshops. Dermed undgik vi frustration, forklarer Charlotte Appel.

Formand for nomineringsjuryen Poul Porskær Poulsen understreger hertil, at forfatterne har formået at skabe et flydende sprog, som gør, at man i sin læsning ikke kan se, at der står forskellige forfattere bag de enkelte bind. Bag denne gennemsigtighed ligger mange timers arbejde:

- Som redaktører har vi helt klart været mere inde over de enkelte tekster, end man er typisk, siger Charlotte Appel.

Facebook
Twitter