'Hun råbte højt og var pisseligeglad med, hvad andre tænkte': Her er 5 danske kvinder, der går over i historien

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Læs om nogle af de kvinder, der er gået forrest for at ændre samfundet.

1800-tallets MeToo-sag og Danmarks første kvindelige statsminister har begge været med til at skubbe grænserne for kvinders seksualitet, mener Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør for KØN. (© Grafik: Oliver Seppo/DR)

- Jeg har knaldet med tre forskellige de sidste tre weekender. Det er jo bare sex.

Ordene kan komme fra både kvinder og mænd - men er der forskel på, hvordan vi som samfund opfatter det, alt efter hvem der siger dem?

Ja, i allerhøjeste grad!

Det mener i hvert fald de tre unge kvinder Sofie, Asmita og Inger, der i den nye DR3-serie 'Skamløs' slår et slag for, at de skal have lov til at være sammen med, hvem de har lyst til - og ikke mindst så mange, de har lyst til. De er trætte af at blive dømt på deres lyster, udseende og antal af sexpartnere - bare fordi de er kvinder.

De tre kvinder er ikke de første, der råber højt om kvinders rettigheder. Der er mange før dem, der har sat det øverst på dagsordenen, og dem er der god grund til at fremhæve lige præcis i dag, den 8. marts.

I dag er det nemlig Kvindernes Internationale Kampdag - en dag, der hvert år sætter fokus på kvinders stilling i verden.

Hvad, kvinderne har kæmpet for, har dog ændret sig en del gennem tiden, fortæller Julie Rokkjær Birch, der er direktør for museet KØN.

- Tiden udvikler sig, og der vil altid være nogle normer, som en generation vælger at gøre op med. For 50 år siden kæmpede kvinder for at få fri abort - i dag har vi en generation, der insisterer på, at vi skal have samtykkelov og nultolerance i forhold til sexisme.

Men hvem er det, der har stået i spidsen for at skubbe til grænserne for synet på kvinders seksualitet?

Det har vi spurgt Julie Rokkjær Birch om, og hun fremhæver her fem kvinder, der var frontløbere i deres tid.

1

Anna Hude – 1800-tallets svar på en feminist

Anna Hude blev voldtaget som 21-årig. Hun sagde fra og fik offentlighedens opbakning og var dermed midtpunkt for en MeToo-sag helt tilbage i 1800-tallet. (Foto: NF © Ritzau Scanpix)

Når vi taler seksuel frigørelse, er det ikke til at komme uden om MeToo-bevægelsen. I 2017 spredte den sig verden over og opfordrede kvinder til at dele deres oplevelser om seksuelle krænkelser.

Men vi skal meget længere tilbage end 2017 for at finde en af de første kvinder, der råbte højt om seksuelle krænkelser og gav andre kvinder et sprog for, hvad der ikke var okay.

Anna Hude var 1800-tallets svar på en feminist. Hun syntes, det var noget pjat, at kvinder var til for at blive gift, føde børn og passe huset – hun ville mere end det og hungrede efter uddannelse og oplysning.

- Det stred i dén grad imod verdensbilledet dengang, hvor der herskede en opfattelse af, at det var spild af penge at lade kvinder gå i skole, og at de helst ikke skulle sidde ned og læse for længe, fordi livmoderen endelig ikke skulle tage skade, siger Julie Rokkjær Birch.

På trods af hun levede i en tid, hvor kvinder skulle ses og ikke høres, blev Anna Hude den første kvinde i Danmark til at få en kandidatgrad i historie og også den første kvinde til at opnå en doktorgrad. Og som om det ikke var nok, var hun en af de første kvinder, der sagde fra i offentligheden over for seksuelle overgreb.

I 1880 blev hun først befamlet og senere voldtaget af huslægen Christian Leerbeck, der, som hun senere fandt ud af, havde gjort det samme mod flere andre kvinder. Efter voldtægten var hun fyldt med skam og gik ned med en depression.

Hun endte dog med at gribe til handling og skød ham en sen nat, og huslægen blev efter hendes forklaring anholdt. Et par dage senere begik han selvmord i fængslet.

Og selvom der selvfølgelig er langt imellem at sige fra med et pistolskud og til at poste et tweet, hvor man opfordrer kvinder til at stå frem med deres oplevelser om seksuelle krænkelser, er der alligevel mange ligheder, fortæller Julie Rokkjær Birch.

- Som historiker Birgitte Porsing så fint har udtrykt det, er dette jo 1800-tallets svar på MeToo. Det var i starten Anna Hude, der følte skam og havde følelsen af at være forkert, men hun valgte at stå frem og tale om det, som hun gjorde i sin forklaring efterfølgende - og hun endte faktisk med at vinde sin ret, fortæller Julie Rokkjær Birch.

2

Thit Jensen – Fik flyttet holdninger i samfundet

Thit Jensen var én af de første forkæmpere for kvinders seksuelle rettigheder. Hun ville have fri abort og fri prævention. (Foto: Tage Christensen © Ritzau Scanpix)

En anden kvinde, der heller ikke var bange for at råbe højt, var Thit Jensen.

- Hun turde bryde med alle normer for, hvordan man var en "rigtig" kvinde.

Sådan beskriver Julie Rokkjær Birch den afdøde forfatter og forkæmper for kvinders ligestilling. Hun førte an i 1920'erne og kæmpede for fri prævention og frit moderskab.

- Hun råbte højt, og hun var pisseligeglad med, hvad andre tænkte, fordi hun havde et vigtigt budskab, hun ville frem med, siger Julie Rokkjær Birch.

Og så lignede hun heller ikke den typiske kvinde, man så i gadebilledet. Hun var en lettere kraftig dame iført fjerhatte, store, larmende smykker og en cerut i mundvigen.

- Kulturhistorisk har kvinder sjældent haft en stemme i offentligheden, og derfor har kvinder udtrykt sig gennem mode. Thit Jensen havde et blik for at balancere sin udstråling og karrierevej og lagde ikke låg på sit udtryk, for det styrkede hendes stemme, siger Julie Rokkjær Birch.

Tankerne om den frie kvinde begyndte tidligt hos Thit Jensen. Hun var vokset op i en søskendeflok på 12 og havde oplevet en mor, der blev slidt op af at føde børn. Det satte sig dybt i hende, har hun fortalt i et interview i 1953:

- Ud fra min mors vilkår så jeg alle andre kvinders vilkår. Og jeg synes, de var så gyselige, at det måtte der gøres noget ved. De fødte børn, og de fødte børn til de døde af det, forklarede Thit Jensen.

Kvinder skulle bestemme over deres egen krop, og det skulle graviditet ikke sætte en stopper for, mente hun. Derfor rejste hun rundt i landet, holdt foredrag og oplyste kvinder om, at de ikke behøvede at slides op og få alle de børn. Og dermed blev hun også en del af revolutionen for prævention.

- Hun var på den måde med til at frigøre seksualitet fra graviditet. Angsten for at blive gravid havde ligget dybt i enhver kvinde, skal man huske. Hun blev i den grad udskammet - både fordi hun var en kvinde med en stemme, og fordi hun formastede sig til at tale om så tabubelagte emner, forklarer Julie Rokkjær Birch og fortsætter:

- Men det lykkedes hende at give en stemme til kvinder i offentligheden, og hun endte med at flytte holdningen i samfundet, og det fik en afgørende betydning i debatten om prævention og fri abort.

3

Suzanne Brøgger – En rollemodel for den selvstændige, frie kvinde

Forfatteren Suzanne Brøgger har skrevet meget om kvinders seksuelle frihed. Hun kæmpede imod, at kvinder var skabt til at lave mad og børn og mente, at kvinder skulle være frie, elskende væsener. (Foto: Torben Huss © Ritzau Scanpix)

En kvinde, der heller ikke har været bange for at gøre op med den gængse måde at gøre tingene på, er forfatteren Suzanne Brøgger.

Hun var og er stadig et ikon for kvinders seksuelle frihed. Op gennem 1960'erne og 70'erne blev hun en intellektuel stemme for kvinders frigørelse, som hun skrev om i sine bøger.

Som 29-årig, i 1973, udgav hun sin første bog, 'Fri os fra kærligheden', og den blev intet mindre end et feministisk manifest, forklarer Julie Rokkjær Birch.

- Bogen var vigtig for den tid, fordi den viste, at en kvindes liv ikke behøvede at handle om madlavning og kernefamilie. Den viste muligheden for at bestemme over sin egen krop og gå imod de normer, samfundet pålagde en.

Suzanne Brøgger ville boykotte ægteskabet og i stedet give kvinder mulighed for at dyrke deres seksualitet og lyster. Og det var også noget, den i dag 76-årige forfatter dyrkede selv.

For ud over at være en forfatter, der talte for kvinders frihed, var hun også kendt for nøgenbilleder, sexorgier og erotiske fantasier. Hun var nemlig heller ikke selv bleg for at dyrke sin kvindelighed, og hun delte også gerne ud af de historier, hvor hun i sine bøger har skrevet om selvoplevede voldtægter og forhold til forskellige mænd.

- Hun blev en rollemodel for den selvstændige, frie kvinde. Hun ville forandre de forventninger, samfundet havde til kvinder, og der gik hun forrest og viste, at intellekt, seksualitet og kvindelighed godt kunne forenes, fortæller Julie Rokkjær Birch.

4

Helle Thorning-Schmidt – Forenede kvindelig udstråling med det at have magt

Helle Thorning-Schmidt var Danmarks første kvindelige statsminister. Hun viste, at man godt kan have et farverigt jakkesæt og rød læbestift på og samtidig have én af de mest magtfulde positioner i landet. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

De andre kvinders arbejde var bestemt ikke ubetydeligt, for i 2011 fik Danmark sin første kvindelige statsminister. En torsdag aften i september 2011 overtog socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt landets øverste rolle med opsat hår og iklædt en lilla jakke.

Det blev første gang, at en kvinde i en sådan magtposition turde kombinere kvindelighed og hendes seriøse virke, siger Julie Rokkjær Birch.

- I sin rolle som statsminister forenede hun en stærk, kvindelig udstråling med det at have magt, og det var ikke noget, vi var vant til at se. Hun insisterede på - som hun i øvrigt stadig gør - at kvindelighed, eksempelvis i form af farvede jakkesæt og stiletter, godt kan kombineres med at blive taget seriøst.

Helle Thorning-Schmidts beklædning gik bestemt heller ikke ubemærket hen. Allerede inden hun trådte op på talerstolen på valgaftenen i 2011, var hun i medierne blevet døbt "Gucci-Helle" på grund af sine moderigtige håndtasker.

- Hun blev mobbet for det med øgenavne og ekstrem fokus på alt muligt andet end sin politik. Og det er en generel ting: Der er mange flere kommentarer om kvindelige politikeres udseende end om mandliges, mener Julie Rokkjær Birch.

Vi skal da heller ikke længere tilbage end til efteråret, hvor den finske statsminister, Sanna Marin, kom igennem samme maskine.

- Sanna Marin blev fotograferet til et modemagasin iført en sort, nedringet blazer, og så var der ramaskrig. Vi er simpelthen ikke vant til at se en kvinde med den rolle udstråle sin seksualitet og kvindelighed på den måde. En mand iklædt et jakkesæt oser jo også af maskulinitet, men det kommenterer folk sjældent på - fordi det maskuline er normen. Kvinden derimod, hun er kønnet, siger Julie Rokkjær Birch.

5

Nikoline – Modig og kompromisløs

Nikoline er rapper, fysiker og debattør. Hun synger om klitoris, defekte penisser og kæmper for seksuel ligestilling. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen © Ritzau Scanpix)

"Sut min klit. Ned og slik klitoris".

Ordene kommer fra rapperen Nikoline, der ikke er bange for hverken at sige eller vise, hvad hun mener. I musikvideoen til 2018-hittet 'Sut min klit' holder filmproducer Peter Aalbæk mikrofonen ned til hendes brølende underliv, mens hun synger:

"Drengerøv, min fisse er en puma. Hør den "hidse". Wraaah."

0:00

- Det, hun laver, er enormt eksplicit, og hun insisterer på den kvindelige seksualitet. Sex er ikke kun heterosex, hvor man er dybt afhængig af en penis. Nej, hun viser, at hænder eller sex mellem to kvinder kan være lige så godt. Hun kæmper for seksuel ligestilling, siger Julie Rokkjær Birch.

Og hun viser, at man godt kan dyrke kvindelighed og seksualitet og samtidig have et seriøst budskab. Hun synger om klitorisser og rører også ved dem i sine musikvideoer, men hendes budskaber er stærkt politiske. Hun er egentlig uddannet i klassisk musik, og oven i det har hun en kandidatgrad i fysik.

Og hvis ikke bramfrie raptekster og en kandidatgrad er nok, så er hun også en ivrig debattør i den offentlige debat, hvor hun ikke kun kæmper for ligestilling, men også for et forbedret og mere frit demokrati.

- Hun går virkelig ud og afsøger grænser, og meget er så opsigtsvækkende, at det er blevet censureret væk. Hun er modig, og hun får folk til at snakke og tage stilling. Hun er kompromisløs i sit mix af intellektualitet og kvindelig seksualitet.

Nikoline synes, det er langt ude, at kvinders nøgenhed i et moderne samfund ses som noget seksuelt, fortæller hun i et interview til Alt for damerne:

- Jeg ville også gerne gøre opmærksom på, at bare fordi vi brændte bh'er i 70'erne og fik stemmeret for cirka 100 år siden, så er der ikke lighed i dag. Og kvinder er også stadig synonym med luder og so i rapmusik, så 'Sut min klit' er et alternativ til det, fordi jeg synes, at sexisme og misogyni er kikset og slidt: "Ingen har lyst til at sutte slap pik/ tag noget viagra/ og sut min klit".

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk