Hvad er det mest irriterende fredagsprogram

Som dansker er man pisket til at se såkaldt underholdning, hvis man tænder for tv en fredag aften klokken 20. Hvor irriterende kan det overhovedet blive?

Underholdningscheferne er ikke i tvivl.Fredag aften klokken 20 er vi tvangsindlagt til at se såkaldt "fredagsunderholdning", som er1) Tv med kendte, der danser2) Tv med kendte, der synger3) Tv med ukendte, der danser eller gøgler4) Tv med ukendte, der synger eller på anden måde "underholder"QuickVote: Værste programmerFælles for alle er, at talent ikke er et krav for være med.Og det virker. Sidste fredag sad halvdelen af befolkningen og fulgte enten Vild med Dans eller Talent 2008. Men vi har stort set heller ikke noget valg, for fredag aften er blevet en tv-slagmark, hvor stationerne kun sender skræddersyede tv-koncepter.Mange (fædre - og folk uden børn) sidder fredag aften (igen) og slumrer hen efter de obligatoriske glas rødvin og bliver godt gammeldaws gnavne over igen at se endnu en blive stemt hjem og en anden juble uhæmmet over at gå videre.Det har stået på i årevis, for selv om programmerne har skiftet navn, så er det fredag aften hvor galden bobler i maven.Her kommer derfor - uden smålig skelen til flotte seertal og spisesedler i formiddagsaviserne - ti gode bud på de mest irriterende fredagsunderholdningsprogrammer.

Fredagsunderholdning

Greven fra hittegodset (TV 2, 1996)Hvad gør man ikke for at være ung med de unge og frisk med de friske? Som tv-kanal køber man et koncept ingen ved, hvad går ud på og betaler millioner for det. Programmet var det dengang dyreste, til gengæld hyrede de en ikke-morsom vært og et endnu mere uforståeligt lyserødt tøjdyr med navnet Blobby. Greven på Hittegodset blev stoppet efter seks af de planlagte 13 afsnit. For det er vi evig taknemmelige.

Fredagsunderholdning

X Factor (DR, 2008)Programmet alle kunne lide. I sig selv en god nok grund til at foragte det. Og helt ærlig, hvem gider frivilligt lytte til a cappella kor og præpubertære sangere skråle nedslidte travere. Og så var der den skaldede dommer med affekteret skralde-kæft, der kopierede sig selv fra TV3's Idols. Pisse-originalt, sangertyper.

Fredagsunderholdning

Varm på is (TV 2, 2008)På listen over tidsspild klemmer kunstskøjteløb sig ind foran både strygning af sokker og tælle sandkorn på stranden. Og det ændrer ti semikendisser på glatis ikke på. Og bedre bliver ikke med badekarsmanden og B. S.'s lærling, Bubber, som vært.

Fredagsunderholdning

Den store mission (TV 2, 2000)Et program helt i millennium-feberens ånd. Kom først til månen, lokkede programmet, selv om rum-eventyret stoppede, før det begyndte. Læg dertil værter i sølvfarvede heldragter, betalende deltagere og en præmie, der aldrig blev til noget.. Fik deltagerne nogensinde sine 100 kroner tilbage, spørger vi bare.

Fredagsunderholdning

Talent 2008 (DR, 2008)Primetime tv med massevis af mennesker uden talent. Og dommere uden tv-tække. Som om vi ikke allerede havde fået nok med Popstars, Scenen er din, X Factor og Idols. Så hjælper hverken robotdans, spastikere eller mindreårige på slap line. Hvem sagde efteraber?

Fredagsunderholdning

Hiv stikket ud (DR, 2006)Tre kendte mennesker slapper af i vild luksus og dyster i studiet om, hvem der er mindst stresset. Og præmien til vinderen, og her taler vi om veletablerede kunstnere, skuespillere, tv-værter osv., er selvfølgelig en luksusrejse. Ikke nok med, at vi skulle se og høre på, hvor svært det var for de kendte ikke at tale i telefon i to dage, fik de også kastet en rejse i nakken. Er det kosmisk kærlighed, spørger vi en storsvedende Master Fatman, der var vært.

Fredagsunderholdning

Showtime (DR, 2005)Hvad kan kendte ikke finde ud af? - Mange kan ikke synge, så hvad er bedre end at lave et program med kendte, der ikke kan synge, men ikke desto mindre skal synge. Og samtidigt klædes ud som de sangere, de imiterede. Jens Rohde var lige så irriterende som flamenco på et vindue i rollen som Lau Højen fra Carpark North. Og Bodil Cath sang Tv2. Ja, det tog timer at krølle tæerne ud igen. Ham der fra Øb og Bøv var vært. Suk.

Fredagsunderholdning

Vild med dans (TV 2, 2008)100 millioner fluer kan ikke tage fejl - spis lort, siger en gammel grafitti. På samme måde kan 1,5 millioner tv-seere ikke tage fejl - de er vilde med dans. Pseudokendte mennesker, som gennemgår en religiøs proces, hvor de pludselig bliver fanatiske dansefreaks. Hvem kan se, hvor fantastisk bevægelsen med hoften egentlig er? Ingen, men det fortæller en dame med to par briller i panden, at det er.

Fredagsunderholdning

Hit med sangen (DR, 2000)Amin Jensen har i utallige udsendelser stået i spidsen for dette pudseløjerlige program. Fire sangere gætter sange og får point. Og opgaverne er svære som: Syng en sang med ordet "jeg" i. Det hele er sikkert aftalt og planlagt, når de pludselig rejser sig og synger til publikum. Krydret med Amin Jensens morfarhumor er det nogenlunde lige så sjovt som at falde i brændenælderne.

Fredagsunderholdning

Scenen er din (TV 2, 2004)Et talentshow, som kørte i det, der føles som mange, lange år. Komikere der ikke var sjove, børnesangere, dansere og andre skulle overbevise seerne om, at de havde en berettigelse i tv. Og som kronen på værket, havde nogle medieforskningstyper sluppet Bubber ud af badekarret og op på scenen som vært. Tak, men nej tak.Hvad mener du?VI har ikke taget Stjerne for en aften med. Er det en fejl eller mener du, at Vild med dans er det mest fantastiske der findes? - Skriv en kommentar

Facebook
Twitter