Hvordan laver man slim? Her er årets mest søgte ord i Google

Årets mest googlede ord rummer alt fra en uhyggelig klovn til om Jorden er flad.

Sidder du og grubler over livets store spørgsmål, eller hvad de egentlig synger i årets store sommerhit, så er søgemaskinen Google manges valg til at finde svaret.

Og i takt med at 2017 er ved nå sin afslutning, har Google talt alle søgningerne op og lavet en liste over de mest søgte personer, spørgsmål, sportsgrene og tendenser inden for kultur- og underholdningsbranchen, som vi danskere har googlet.

Om Google

Søgemaskinen Google blev oprettet i 1998.

Google ønsker ikke at oplyse, helt nøjagtig hvor mange søgninger der bliver foretaget på landebasis, eller nøjagtig hvor mange danskere, der bruger Google, oplyser deres danske pressetalsmand til DR Kultur.

Men ifølge en opgørelse fra virksomheden Statcounter, der måler webtrafik, så er Google den absolut mest populære søgemaskine i Danmark med en markedsandel på mere end 95 procent i 2017.

Vi har samlet de ti mest benyttede søgninger inden for seks kategorier – og vi giver dig endda et svar på, hvad det er. Så slipper du for selv at google dig til svaret.

De mest benyttede søgninger

(Bladr i billedgalleriet for at se de største søgninger fra 1. til 10.)

De mest søgte danskere

(Bladr i billedgalleriet for at se de mest søgte danskere fra 1. til 10.)

Mest søgte udenlandske personer

(Bladr i billedgalleriet for at se de mest søgte udenlandske personer fra 1. til 10.)

Mest googlede indenfor kultur og underholdning

(Bladr i billedgalleriet for at se det mest søgte indenfor kultur og underholdning fra 1. til 10.)

Disse spørgsmål googlede vi

  1. Hvem skal jeg stemme på? (Mange var åbenbart i tvivl om, hvor krydset skulle sættes til kommunal- og regionsvalget.)
  2. Hvordan bliver vejret? (Fordi danskerne altid interesserer sig for vejret, og måske fordi sommeren ikke var særlig gavmild.)
  3. Hvordan laver man slim? (At lege med slim var en dille i år for unge. Selv Samvirke gav opskriften på, hvordan man kan lave slim.)
  4. Vild med dans hvem røg ud? (TV 2’s program, hvor kendte danser med professionelle dansere, og man bliver stemt ud.)
  5. Hvornår spiller Caroline? (Caroline Wozniacki er populær, og særligt kampen mod Venus Williams.)
  6. Er Jorden flad? (Selvom det er 2017, så er der stadig nogle, der er i tvivl. Blandt andre basket ball-spilleren Shaquille O’neal og faktisk også en håndfuld danskere.)
  7. Hvad er stråling? (Stråling er energibølger og partikler fra f.eks. elektronisk udstyr, radioaktive stoffer og rummet.)
  8. Hvad betyder despacito? (Mange har nok undret sig over, hvad Justin Bieber blandt andet synger i sommerhittet af samme navn. Det betyder langsomt, stille eller blidt.)
  9. Hvor meget forbrænder man? (For det er sjovere at spise end at løbe, uden at man tager for meget på.)
  10. Hvornår kommer Iphone 8? (En af Apples seneste telefoner, som mange åbenbart ville have fingrene i.)

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve