Hvad ville der ske, hvis 'Borgen' fik ret, og der blev fundet for 2.000 milliarder kroner olie i Grønland?

I 'Borgen' er det noget af en bombe, der springer, da man finder olie for milliarder. Men er det overhovedet realistisk, og hvad ville det betyde? Her er fire bud.

Udenrigsminister Birgitte Nyborg får i den nye sæson af 'Borgen' store udfordringer, da der bliver fundet olie i Grønland.

Congratulations boys! You found oil!”

Et gigantisk oliefund i Grønland er bomben, der fra første minut får alting til at bevæge sig i den nye sæson af 'Borgen', der netop har haft premiere.

Birgitte Nyborgs rådgivere vurderer under et møde i dramaserien, at fundet vil kunne producere 100 millioner tønder olie årligt til en samlet værdi på op mod 2.000 milliarder kroner.

Et beløb, der får alle i lokalet til at tabe underkæben.

Men at der ude i virkelighedens verden skulle ligge olie i den størrelsesorden i Grønlands undergrund, er faktisk slet ikke urealistisk, fortæller professor Anne Merrild Hansen fra Grønlands Universitet.

- De store oliefelter er der. Det tyder alt på. Den eneste grund til, at man ikke har fundet dem, er, at det er sindssygt dyrt at stikke piben ned og lede efter dem.

Til gengæld er 'Borgen's præmis om, at sådan et oliefelt overhovedet bliver fundet i øjeblikket knap så realistisk.

Sidste år meddelte den grønlandske regering nemlig, at al fremtidig olieefterforskning i og omkring Grønland ville blive stoppet af klimahensyn.

Mikkel Boe Følsgaard spiller i 'Borgen' Asger Holm Kirkegaard, der forfremmes til arktisk ambassadør og skal tage sig af et oliefund i Grønland. (Foto: © Mike Kolloffel, DR)

Desuden har de største olieselskaber meldt ud, at de ikke har tænkt sig at lede mere. Omkostningerne ved efterforskningen i det barske grønlandske miljø er simpelthen for høje i forhold til sandsynligheden for at ramme plet og rent faktisk finde det sorte guld.

Kun meget få mindre olieselskaber har stadig licens til olieeftersøgning 'offshore' i havet omkring Grønland, hvor man formoder, at de store oliefelter ligger. De er dog slet ikke aktive længere.

Men hvad ville der ske, hvis 'Borgen' nu alligevel engang i fremtiden fik ret, og et gigantisk oliefelt blev fundet?

- Det er jo meget svært at spå om fremtiden, ikke mindst på det her punkt. Men sådan et fund vil uden tvivl kaste en masse brikker i både Grønlands, Danmarks og det internationale puslespil op i luften. Det er der ingen tvivl om, siger professor Anne Merrild Hansen.

Hun har herunder indvilliget i at forsøge at give sit bud på det hypotetiske spørgsmål: Hvad nu hvis?

1

Fuld selvstændighed kan rykke tættere på

Olie eller ej, så er fuld selvstændighed ikke nogen simpel manøvre. (Foto: © Søren Breiting, Scanpix)

Hvis Grønland fandt et oliefelt til 2.000 milliarder kroner, ville det helt sikkert have betydning for hele selvstændighedsspørgsmålet, lyder det først og fremmest fra professoren:

- I det øjeblik man har en økonomi i Grønland, hvor man selv kan dække de udgifter, der i dag dækkes af Danmark, så vil det være muligt at blive en uafhængig stat.

Hun tror dog ikke nødvendigvis, at det vil ske sådan lige med det samme.

- Internt i Grønland er der jo store debatter om dette spørgsmål og om tilknytningen til Danmark. Man er i gang med en meget omfattende dekoloniseringsproces, hvor man prøver at finde sin egen identitet og sine egne rødder.

- Men det er ikke simpelt. Dansk og grønlandsk kultur er jo tæt flettet sammen. Jeg er for eksempel selv vokset op i en familie med en dansk far og en grønlandsk mor – og der er rigtig mange af den type ægteskaber. Derfor er det ikke kun et økonomisk spørgsmål. Der er rigtig mange ting på spil.

- Men uanset hvad, ville en uafhængig økonomi helt sikkert betyde, at Grønland ville sidde med stærkere kort på hånden, når der skulle laves aftaler med Danmark.

2

Store udfordringer for miljø og klima

Sidste år meddelte den grønlandske regering nemlig, at al fremtidig olieefterforskning i og omkring Grønland ville blive stoppet netop af hensyn til klimaet. (Foto: © Morten Rasmussen, Morten Rasmussen)

Man kan ikke tale om olie uden også at tale om miljø og klima – og et fund i den størrelse vil uden tvivl få negative konsekvenser på den front, påpeger Anne Merrild Hansen:

- For det første fordi der vil blive produceret mere olie, der vil kunne brændes af til skade for klimaet. For det andet er der jo hele produktionsapparatet med skibe ind og ud og hele processen med bearbejdning og raffinering. Det er meget voldsomt for klimaet.

Det lokale miljø i Grønland er desuden enormt sensitivt over for en lang række påvirkninger og ville også tage skade, påpeger professoren:

- Ikke mindst i forbindelse med de mange olieskibe, som ville skulle sejle ind og ud af området hele tiden. Et oliespild fra sådan et ville være meget kritisk. Det kunne få meget voldsomme konsekvenser.

En indtægtskilde i den størrelsesorden vil kunne gøre meget positivt for det til tider pressede grønlandske samfund. Men man skal også huske på de langsigtede konsekvenser, påpeger Anne Merrild Hansen:

- Olie er en midlertidig indtægtskilde, hvorimod fiskeri kan være permanent. Faren er, at man på den korte bane har en olieindtægt, men at indtægten på den lange bane – altså århundreder og måske årtusinder frem – vil få svært ved at blive opretholdt, hvis olieudvindingen har ødelagt miljøet og dermed mulighederne for at fiske.

- Fiskeri er jo en fornybar naturressource, som bliver ved med at give, hvis man passer på den.

3

Nye alliancer med stormagter?

Et gigantisk oliefund ville kunne kaste de geopolitiske brikker op i luften. (© creative commons)

Det hele er jo meget hypotetisk, og virkelig mange faktorer er i spil, så det er svært at spå om fremtiden rent geopolitisk, understreger professor Anne Merrild Hansen.

Men en økonomisk selvstændighed og dermed også en øget politisk selvstændighed kan åbne muligheden for nogle nye internationale samarbejder, lyder vureringen:

- USA, Kina og Rusland er jo alle på charmeoffensiv i Grønland. Og det er ikke garanteret, at et Grønland, der vælger at blive selvstændigt efter et oliefund, også vælger at samarbejde med præcis de samme som dem, Danmark tidligere har samarbejdet med.

Danmark styrer jo i dag Grønlands udenrigspolitik, og der er en påpasselighed fra dansk side i forhold til at involvere sig med for eksempel Kina og Rusland, og man har derfor gjort flere ting for at minimere tilknytningen, forklarer Anne Merrild Hansen:

- Da man i Grønland for nogle år siden skulle til at bygge nye lufthavne og ville have kapital fra Kina til formålet, fandt den danske regering jo pludselig pengene og undgik dermed kinesisk indflydelse.

- Men hvis Grønland efter et stort oliefund vælger selvstændigheden, står det pludselig frit for at bygge nye alliancer for eksempel omkring handel. Det kan kaste en masse geopolitiske og sikkerhedspolitiske brikker op i luften.

Men selvom Danmark i sådan en situation er ude af billedet, vil sådan nogle samarbejder sandsynligvis stadig blive modarbejdet kraftigt af USA:

- USA's store tilstedeværelse på Thulebasen og interesser i området spiller en stor rolle, og de vil sandsynligvis gøre meget for at holde andre stormagter ude af området.

4

Mulige forandringer i grønlandsk kultur

Der skal arbejdere til at håndtere et kæmpe oliefund – mange mennesker. Og det kan have stor indflydelse på den grønlandske kultur, lyder vurderingen. (Foto: © HANNIBAL HANSCHKE, Ritzau Scanpix)

Anne Merrild Hansen påpeger sidst, men ikke mindst, at et gigant-oliefund muligvis også kan komme til at påvirke den grønlandske kultur ganske markant. Og måske også i negativ retning, hvis man ikke passer på:

- Hvis bare et enkelt olieselskab skulle i produktion, ville man skulle bruge omkring 3.000 og 5.000 medarbejdere. Og Grønland har altså kun 55.000 indbyggere – så det er enormt mange mennesker, hvoraf størstedelen nok ville skulle hentes ind fra udlandet.

Det er en kæmpe og meget pludselig påvirkning af et lokalsamfund, som jo kan fordoble eller tredoble en bys indbyggertal, pointerer Anne Merrild Hansen.

- Det kan skabe nogle ret voldsomme kulturændringer med ret store konsekvenser på individniveau i de lokalsamfund, hvor aktiviteterne vil finde sted.

Grønland har før i tiden oplevet pludselige og omfattende kulturændringer. Ikke mindst i 50'erne og 60'erne, hvor mange danske mænd kom til for at bygge huse og skoler.

- Dengang blev der efterladt en hel del faderløse børn og mange andre sociale konsekvenser, påpeger Anne Merrild Hansen.

- Det er virkelig noget, der skal håndteres meget delikat, hvis man skal gøre det.

Og faktisk er det ikke helt umuligt, at olieeftersøgningen i Grønland engang i fremtiden vil blive genoptaget, vurderer Anne Merrild Hansen:

- Det er bestemt ikke urealistisk. Udbud og efterspørgsel har stor betydning for interessen, og teknologien til at efterforske udvikler sig hele tiden. Mit gæt er, at de vil vende tilbage på et tidspunkt, hvis Grønland åbner op igen.